Klange mod tankemylder og spændinger i kroppen

Jeg døjer jævnligt med både tankemylder og uro i hovedet samt spændinger i kroppen. Der findes desværre ikke et quick fix på at få ro i hovedet og i min stressede krop. Eller jeg har i hvert fald ikke fundet den hurtige løsning på det endnu. MEN jeg har fundet en ting, der virkelig hjælper mig med at skabe ro både i mit hoved og min krop.

Klange mod tankemylder og spændinger i kroppen

Jeg prøvede, som nogen af jer måske har læst, klangmeditation i efteråret. Det kan du læse mere om her.

Ved klangmeditation ligger jeg på en yoga måtte og der er typisk flere personer i lokalet. Klangmassøren sidder så i midten og slår på sine klangskåle.

Så da jeg fik en masse spændinger i min krop og uro i hovedet i marts måned og samtidig blev ramt af noget tinnitus, ja så bestemte jeg mig for at prøve klangmassage i stedet for klangmeditation.

Jeg tænkte nemlig, at effekten nok var større ved klangmassage end ved klangmeditation, eftersom klangskålene ved massage udgaven rent faktisk står på min krop.

Her ligger jeg med klangskåle på kroppen
Her ligger jeg med klangskåle på kroppen

Klangmassage

Ved klangmassage ligger jeg fuldt påklædt på en briks med et tæppe over mig. Og så bliver klangskålene placeret forskellige steder på min krop.

Klangmassøren slår forsigtigt på skålen, imens hun flytter den rundt på min krop. Det gør, at skålen vibrerer og disse vibrationer hjælper med at fjerne spændinger og blokeringer i både mit hoved og min krop. Jeg får som regel klangmassage både på forsiden og bagsiden af kroppen; det afhænger dog af hvor mine spændinger sidder.

Klangmassøren kører de forskellige klangskåle rundt efter et mønster, der følger meridianbanerne. Det har jeg ikke så meget styr på endnu, men meridianbaner er en slags energibaner i kroppen.

En meget vigtig del af klangmassagen er, at jeg giver slip. Og er fuldstændig ligeglad med, at jeg måske ser lidt dum ud, når jeg ligger der på briksen med halvåben mund. Det er er jeg efterhånden ved at være god til, da jeg også har benyttet mig en del af kranio sakral terapi.

Kranio sakral er en blid form for massage, hvor set up’et ligner klangmassagen ret meget. Her bruger kranio sakral terapeuten blot sine hænder fremfor klangskåle. Min foretrukne kranio sakral terapeut er i øvrigt Shila fra Kranioklinikken. Men mere om Shila i et fremtidigt indlæg.

Det virker for mig!

For mig er klangmassage og klangmeditation både utroligt behageligt, totalt afslappende og meget meditativt. Det er lidt ligesom om min krop og ikke mindst mit hoved kommer tilbage i balance igen. Og jeg oplever både at ‘være helt væk’ og være ved at falde i søvn. Specielt når jeg får klangmassage på ryggen.


I skrivende stund har jeg fået 3 klangmassage behandlinger. Det er som sagt indledningsvis ikke noget quick fix, men mine spændinger er også bygget op over lang tid. Så jeg forventer, at der skal nogle flere klangmassage behandlinger til, førend jeg er mine spændinger kvit og har afstresset kroppen.

Klar til min første klang meditation
Klar til min første klang meditation

Min klangmassør

Min klangmassør er Marianne Risager fra ‘Meditation & Stilhed‘. Hun har lokaler hos Den Hvide Lotus i Vestergade 90, Odense C. Du kan få behandlinger, der varer 30, 45 eller 60 minutter. Det aftales ved tidsbestillingen.

Marianne rammer et eller andet i mig og jeg har tillid til hende. Og for mig er det vigtigt at have tillid til og føle mig tryg ved min behandler. Det gør nemlig at jeg slapper af og dermed tager bedre i mod behandlingen.

For mig gav det mening at prøve et klangmeditationskursus på 4 gange for at stifte bekendtskab med hvad klangmeditation var for en størrelse. Men ingen tvivl om at effekten er større ved klangmassage end ved klangmeditation, eftersom skålene dér står på min krop. Så du kan sagtens gå direkte til klangmassagen, hvis det er.

Inden vi gik i gang med min klangmassage, fik jeg Marianne til at tage et billede af mig, du kan se øverst i indlægget, så du kan se hvordan klangskålene står på min krop.

Klange mod tankemylder og spændinger i kroppen
Klange mod tankemylder og spændinger i kroppen

Dette her indlæg er hverken reklame eller sponsoret. Det blot undertegnede, der beretter om det, der for mig er en god behandlingsform til at få ro i mit hoved og min krop – på den lange bane.

Jeg er glad for at du læser med på min blog og du er velkommen til at skrive kommentarer under mine blogindlæg og/eller på mine opslag på mine øvrige profiler på BloglovinInstagram, Facebook og Pinterest

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 17 idéer til en kærestedate

Vil du have tips til kærestehygge og modtage mails direkte i din indbakke, når jeg har nyheder at dele? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

You may also like...