fbpx

20 minutter er nok

Ja 20 minutter kan faktisk nok. I hvert fald hvis du vil have gang i forbrændingen efter aftensmaden! For det er faktisk sundt for dig at røre dig efter du har spist. Selvom mange af os efter aftensmaden og oprydningen vist er – eller har været – lidt hurtige til at smide os på sofaen.

Men som du måske ved, så prøver Mads og jeg at holde snuden i sporet og leve et nogenlunde sundt hverdagsliv. Så vi er begyndt at gå en tur på min. 20 minutter hver dag, når vi har spist aftensmad. I stedet for bare at smide os direkte ned på sofaen!

mand-kvinde-odense-havnebad-aften
Mads og jeg er begyndt at gå 20 minutter efter aftensmaden en aften

Det sker der i kroppen, når du spiser

Gennem det mad du spiser får din krop næring og det sikrer, at dit væv, funktioner og organer fungerer optimalt.

Dit blodsukker vil typisk stige lidt efter du har indtaget din (aftens) mad. Din fordøjelse laver nemlig kulhydraterne i den mad, som du spiser, om til glukose.

Blodet fragter glukosen (sukker) rundt i din krop, da glukosen bliver brændstof til alle dine celler. Din bugspytkirtel producerer insulin, der hjælper dine celler med at optage energi fra glukosen.

Men hvis din bugspytkirtel ikke producerer nok insulin, får dine celler sværere ved at optage glukosen. Og dermed får cellerne ikke den energi, som de har brug for og så stiger dit blodsukkerniveau.  Et højt blodsukkerniveau øger risikoen for at du får diabetes 2 eller hjerte/kar sygdomme.

Mange af os, der er kommet lidt op i alderen, har i øvrigt også tendens til et lidt for højt blodsukker.

Ikke hård motion

Men du skal ikke gå i gang med at dyrke hård motion som løb efter aftensmaden. Så vil langt de fleste af os nemlig opleve et væsentligt ubehag.

Forskningen viser (heldigvis!) at stille og rolig gang efter maden kan være en næsten lige så effektiv kur mod for højt blodsukker som hård motion. Simpelthen fordi aktive muskler bruger mere glukose (sukker).

2 timers rask gang om ugen er ifølge forskerne nok til at holde dig nogen lunde fit for fight og mindske risikoen for at dø tidligt. Det svarer til ca 20 minutters gang om dagen.

Så ved at gå en tur efter aftensmaden

  • sænker du dit blodsukkerniveau og med din fysiske aktivitet sænker du altså risikoen for at få diabetes 2
  • får du en bedre fordøjelse fordi den fysiske aktivitet simpelthen motionerer dine tarme og hjælper maden med at passere igennem din mave.
kondisko-ben-fortorv
20 minutter er nok – hvis du går en tur efter aftensmaden

Andre gevinster ved at gå er derudover at gang hjælper dig med at

sænke dit blodtryk

mindske dit stress niveau

forebygge hjerte/sygdomme

øge din forbrænding

Gang er også mere skånsomt for dine led end f.eks. løb. Så der er ikke rigtig nogen gode undskyldninger for ikke at joine Mads og jeg gå en tur efter aftensmaden.

I et af mine tidligere blogindlæg kan du finde flere tips til at få motion ind i din hverdag.

Og den sidste sidegevinst ved vores aften gåture er også, at jeg får taget en masse fine billeder af aftenstemningen i havnehood’et.

Vil du se flere billeder fra Odense havn, så smut over på Instagram og tjek min anden nye profil ’minodensehavn’ ud.

odense-havn-aften-sverigeskaj
Odense havn kan være ret fotogen om aftenen
Forkæl dig selv med mig-tid i december

lotusstilling-vejrtrækning

Kender du det? December buldrer derud af og du når knap at nyde det.

Har du lyst til at det i år skal være anderledes?

Og har du ca 10 minutter om dagen?

Så TILMELD dig min adventskalender og modtag hver af de 4 søndage en printbar pdf med yogaøvelser. Du får 5-6 yogaøvelser, som er lette at gå til.

Og du deltager samtidig i lodtrækningen om præmier bl.a. 1 sæt minipause kort med 50 guidede minipauser fra Naturligværen.

Ses vi på yogamåtten?

Ved at tilmelde dig min adventskalender tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.