fbpx

Halloween Q&A – lær mig bedre at kende

De seneste år er vi danskere blevet vilde med at fejre Halloween. Halloween er oprindeligt en amerikansk tradition og har siden år 2000 har vi i Danmark også taget traditionen til os. Der er dømt masser af uhygge, udskårne græskar, edderkopper, zombier, spøgelser, skeletter og hekse.

Oprindeligt er Halloween en keltisk skik, hvor de gamle keltere holdt en slags nytårs- eller Halloweenfest, hvor man markerede overgangen mellem sommer og vinter.

Festen symboliserede, at nu kom den mørke tid og ifølge kelternes (over)tro mente de at de afdøde kunne færdes mellem de levende.

Så for at holde de døde væk, skar kelterne lygter ud af roer og satte lys i disse for at holde de afdøde væk.

Halloweenfesten blev holdt d. 31. oktober og deres efterkommere tog denne tradition med sig til USA, hvor roelygterne blev skiftet ud med græskar lamper.

Jeg er personligt vild med Halloween og har det seneste 4-5 år med stigende interesse givet den gas med Halloween oppyntningen, som du kan læse om i mit tidligere indlæg ‘Halloween og græskar‘.

glasgræskar-halloweenpynt-egetræsbord
Med denne Halloween Q og A kan du lære mig bedre at kende

Halloween Q&A – lær mig bedre at kende

Jeg har svaret på nogle Halloween spørgsmål, så du kan lære mig bedre at kende. Og du er meget velkommen til at smide en kommentar og svare på nogle af spørgsmålene.

Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Halloween?

Jeg tænker på græskar og trick and treat fra amerikanske film

Har du en Halloween tradition?

Jeg har masser af pyntegræskar på altanen og et keramik græskarhoved vi kan sætte stearinlys i

Hvad er din yndlingsHalloween film?

Har ingen Halloween yndlingsfilm

Hvor gammel var du da du så din første uhyggelige film?

Hvis detektiverne McCloud og Columbus tæller med har jeg nok været 7-8 år, da jeg begyndte at se disse krimiserier. Jeg forstod ikke helt plottet og mine forældre måtte lige bruge noget tid på at forklare mig dem bagefter. I dag tænker jeg ikke de serier kvalificerer sig som uhyggelige film, men den synes jeg de var lidt uhyggelige.

Og ellers er jeg mest til gode engelske krimier.

Hvad er dit favoritmonster eller halloween inspireret figur?

Jeg elsker bare de søde spøgelser og græskar hoveder

Hvis du skal til Halloweenfest med udklædning går du så A: All in eller B: Så nemt som muligt.

Så nemt som muligt

Hvad er det sidste, du har været klædt ud som i forbindelse med halloween?

Jeg har aldrig deltaget i en Halloween fest med udklædning

Har du nogensinde skåret et græskar?

Næh, vi har købt et udskåret græskarhoved i keramik, som ældste niecen troede vi selv havde skåret, da hun var barn

Hvis du skulle stå for årets Halloweenfest ville du så gå efter A: Mega uhyggeligt haunted house eller B: Spooky fun house?

Jeg ville helt klart gå efter Spooky Fun House med masser af græskar, lys og søde spøgelser

Er du overtroisk?

Næh, ikke specielt

Tror du på ånder eller spøgelser?

Nej det gør jeg ikke. Kun de søde spøgelser som jeg pynter op med til Halloween

gråt-græskar-hvide-spøgelser-organge-græskarlyskæde
Jeg er vild med græskar i alle afskygninger og søde spøgelser

Hvis du blev udfordret til at overnatte i et hjemsøgt hus – ville du så gøre det?

Nixen, den udfordring ville jeg aldrig tage imod

Hvad er det mest creepy, du nogensinde har været udsat for?

Jeg vågnede en gang med et sæt midt om natten og fornemmede der stod nogen og bøjede sig hen over mig og jeg ville skrige men kunne ikke! Det var heldigvis bare en drøm, men det tog lige et par dage at glemme det

Ville du nogensinde gå på en kirkegård om natten?

Ja, jeg har aldrig prøvet det, men tror ikke det ville være noget problem

Hvis du var alene hjemme og hørte fodskridt, hvad ville du så gøre?

Spørge overboen om ikke de ville lade være med at gå rundt med fodtøj inde i deres lejlighed

Min bloggerkollega, Lise Sommerlund, har også lavet et Halloween Q&A sidste år, hvor du kan se hvad hun synes om Halloween.

Happy Halloween

pyntegræskar-altan-lyng
Jeg har altid pyntegræskar på altanen her i oktober
Forkæl dig selv med mig-tid i december

lotusstilling-vejrtrækning

Kender du det? December buldrer derud af og du når knap at nyde det.

Har du lyst til at det i år skal være anderledes?

Og har du ca 10 minutter om dagen?

Så TILMELD dig min adventskalender og modtag hver af de 4 søndage en printbar pdf med yogaøvelser. Du får 5-6 yogaøvelser, som er lette at gå til.

Og du deltager samtidig i lodtrækningen om præmier bl.a. 1 sæt minipause kort med 50 guidede minipauser fra Naturligværen.

Ses vi på yogamåtten?

Ved at tilmelde dig min adventskalender tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.