Yoga og meditation i det fri

Nordisk Yoga - i det fri

Nordisk Yoga – i det fri

For små 2 uger siden prøvede jeg for første gang i mit liv at lave yoga og meditation i det fri. Var mødt op til mit sædvanlige mandags yogahold hos Vivi i Nordisk Yoga. Og da solen skinnede fra en skyfri himmel, selvom kalenderen viste september, så foreslog vores lærer Vivi at vi gik udenfor. Og tak for det!

Smukt at kigge op i himlen

Smukt at kigge op i himlen

Heldigvis er der en mindre græsplæne tæt på Nordisk Yoga, som ikke er alt for meget til offentlig skue 🙂 Her på græsset gav vi den så gas på vores yoga måtter. Og sikkert også meget fint, at der ikke var så mange publikummer, der var tvangsindlagt til at se os stå med rumpen i vejret, ha ha 🙂

Helt som sædvanlig startede vi timen med en kort afspænding. I dette tilfælde gav det ekstra god mening, så vi lige kunne fornemme “rummet”, stemningen og lydene.

Efter 5-7 minutter var der den næste times tid dømt solshilsner, kriger 1 og 2 og andre strabadserende prøvelser. Vi slutter så holdet af med 10-12 minutters meditation. Og sjovt nok er jeg altid tæt på at falde i søvn ved specielt den sidste meditation. Overvejer at få Vivi til at komme og lægge mig i seng hver aften – for hun kan altså det der med at slå min hjerne fra!

Prøv det!
Dagens september udsigt fra terrassen er ren meditation

Dagens september udsigt fra terrassen er ren meditation

Kombinationen af det go’e vejr, frisk luft og yoga er nu ikke helt tosset. Det er en helt fantastisk oplevelse at ligge der på græsset og kigge op på himlen gennem trækronerne. Så jeg kan klart anbefale dig at prøve yoga og meditation i det fri, hvis du får mulighed for det.

Jeg oplever faktisk ofte meget af den samme falden til ro stemning, når jeg sidder på vores terrasse. Specielt når jeg lader mobilen være udenfor rækkevidde og så bare sidder og kigger ude i luften, på havnelivet, vandet og folk, der går forbi. 

Vi slutter lige af med en solskins september søndagsudsigt fra terrassen, der godt kan få tankerne til at flyde!

You may also like...

2 Responses

  1. Lyder virkelig som en fed oplevelse..

    Knus <3