fbpx

Giv din fordøjelse et boost

Før jul fik jeg en gave af min lillesøster: 2 store glasbeholdere, 1 pose økologisk rørsukker, nogle vandkefir gryn og et par Scoby svampe. Sikke dog en gave tænker du måske. ‘Giv din fordøjelse et boost med vandkefir og kombucha te’ lød beskeden fra min søster. Jeg havde nemlig nogle uger forinden brokket mig lidt over at min mave ikke var i topform. Men efter den snak med min søster, hvor hun fortalte om de ting hun havde oplevet med vandkefir og kombucha te, ja så var jeg frisk på at prøve det. Hendes oplevelse var klart, at hendes mave og fordøjelse i det hele taget var kommet i topform efter regelmæssig daglig indtagelse.

Så behørigt instrueret af min lillesøster så gik jeg ombord i vandkefir og kombucha te land.

Giv din fordøjelse et boost
Giv din fordøjelse et boost – med vandkefir og komcbcha te

Hvad er vandkefir?

Vandkefir er en perlende probiotisk drik, der stammer fra Mellemamerika. Den indeholder kort fortalt en masse af de gode mælkesyrebakterier, der lever i dit tarmsystem og som er med til at give dig en sund fordøjelse.

Vandkefirgryn ligner nogle små lidt slimede gennemsigtige vingummibamser og er en blanding af bakterie- og gærkulturer. De lever af vand og sukker, hvor de gærer eller fermenterer, og i den proces danner de så de vigtige mælkesyrebakterier samt kulsyre og alkohol.

vandkefirgryn
Mine vandkefirgryn

Bonus info:

Dit tarmsystem, hvor usexet det end måtte være, udgør ca 80% af dit immunforsvar, så derfor er det ikke helt uden betydning at gøre noget godt for dine tarme! Er din tarm ikke i form, så optager den nemlig ikke de næringsstoffer, som du har brug for fra den mad du spiser. Og din tarmflora producerer op mod 90% af stoffet serotonin, der forbindes med følelsen af lykke og velvære. Med andre ord, så er en glad tarm slet ikke helt tosset!

Du kan læse mere om vandkefirgrynene her.

Sådan laver du vandkefir drik:

Du har formentlig fået noget vandkefir væske sammen med de gryn som du har anskaffet.

-hæld væsken over i en skål gennem en si (med ikke alt for store huller), så du får vandkefirgrynene sortereret fra væsken

-gør glasbeholderen ren

-opløs knap 1 dl økologisk rørsukker i en kop kogende vand

-fyld 1 liter vand fra vandhanen i glasbeholderen

-hæld væsken med det opløste sukker i glasbeholderen

-tilsæt vandkefirgrynene

-dæk låget på (men spænd det ikke fast) og læg et viskestykke over beholderen, så den står lidt mørkt

Væsken skal stå i minimum 2 døgn og gerne lidt længere. Jeg lader gerne min væske stå i 5-6 dage – og når jeg har drukket den liter jeg har lavet, så laver jeg en ny portion. Væsken skiftes så at sige, mens grynene bruges igen og igen. Og dine gryn vil stille og roligt vokse sig flere og flere.

Din nye portion vandkefirvæske hælder du på en glas flaske med patentprop. Lad den stå med løs prop på køkkenbordet det første døgn og sæt den derefter i køleskabet.

Bryder du dig ikke om smagen, så kan du som jeg gør tilsætte lidt citronsaft i glasset, før du drikker væsken.

Kombucha te

Kombucha te stammer fra Kina og er gæret let sprudlende te, som er lavet af te, sukker og en scoby svamp. Svampen lever af sukkeret i teen. Den fermeterede kombucha te er angiveligt rigtig godt for dit immunforsvar og din fordøjelse. Videnskaben har endnu ikke dokumenteret de sunde egenskaber for din tarmflora endnu. Men mange mennesker oplever, at deres fordøjelse bliver bedre i de perioder, hvor de drikker kombucha te.

Scoby er en forkortelse for symbiotic culture of bacteria and yeast eller på dansk: symbiotisk kultur (svamp) af bakterier og gær

Teen indeholder nemlig præbiotika, som er nogle ufordøjelige kulhydrater, der øger mængden af de gode bakterier i din tarm og som dermed skabe en god tarmflora for dig. Præbiotikaen er en slags fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af dine og mine fordøjelsesenzymer. Og en god tarmflora har en positiv effekt for dit velbefindende.

scoby svampe
Mine scoby svampe

Sådan laves kombucha te:

Du har formentlig fået lidt kombucha te af en du kender.

-kog 2 liter vand i en gryde. Når vandet har kogt tilsætter du 2 te breve – f.eks. grøn te. Lad det køle af og trække 15-20 minutter

-opløs knap 2 dl rørsukker i kogende vand (du skal bruge knap 1 dl rørsukker = 80 gram pr. liter vand)

tag svampen op af den gamle portion enten ved at hælde væsken over i en plastikskål gennem en si eller tag den op med hænderne (rene!)- og læg den/dem i en tallerken med lidt væske

-gør glasbeholderen ren og hæld ca 10% af den ‘gamle’ væske retur i glasset

-tilsæt nu 2 liter af den grønne te og de 2 dl vand med det opløste rørsukker

-hæld/læg nu forsigtig dine scoby svampe ned i glasbeholderen – og ja de ser lidt ulækre ud. Men de er sunde 😉

-læg et viskestykke over glasbeholderen og lad den stå i min. 5 dage.

Det er vigtigt at du ikke spænder patentlåget fast, da der så kan dannes tryk i glasbeholderen. Derudover har scoby svampene også brug for ilt.

Din nye portion kombucha te hælder du på en glas flaske med patentprop. Lad den stå med løs prop på køkkenbordet det første døgn og sæt den derefter i køleskabet.

kombucha te
Husk der skal være ca 10% af den gamle væske i den nye portion kombucha te

Gode råd og smag

På Facebook findes der en gruppe ‘Kefir og KombuchaDK‘, hvor du kan få masser af gode råd, stille spørgsmål og ofte er folk også søde til at skrive, hvis de har nogle vandkefirgryn eller scoby svampe i overskud.

Smagen af kombucha te kan godt være lidt sur eller eddikeagtig. Det har jeg det peronligt fint med. Men du kan sagtens tilsætte noget smag, hvis du ønsker det. Det kan f.eks. være nogle skiver citron, appelsin, ingefær eller noget fjerde. Hæld smagsgiveren i, når du har hældt den færdige te over på flasken og inden du sætter den i køleskabet.

Bonus tip:

du bør altid brygge din vandkefir og kombucha te i glasbeholdere og kun bruge plastikredskaber, når du rører rundt, sier etc. Specielt vandkefiren kan godt reagere uhensigtsmæssigt på metal.

Gør noget godt for din fordøjelse
Gør noget godt for din fordøjelse

Mine erfaringer

Jeg er normalt ret åben overfor at prøve nogle nye ting af, hvis jeg tror på, at de gør noget godt for mit helbred. Og som 55 årig må jeg bare erkende, at min krop ind i mellem har brug for en hjælpende hånd for at fungere optimalt. Derfor har jeg givet mig selv en lille januar sundheds udfordring, som du kan læse mere om i et tidligere blogindlæg.

Endnu ikke findes en masse videnskabelig evidens for at vandkefir og kombucha te virker. Men jeg må erkende efter ca 1.5 måned, at det i hvert fald fungerer godt for min mave og fordøjelse at få et glas vandkefir og et glas kombucha te hver dag. Min søsters svoger drikker faktisk et par glas 3 gange dagligt, da det er det der fungerer for ham.

De fleste steder anbefales det dog ‘kun’ at drikke 1 glas af hver væske dagligt. Bakterierne og svampene lever trods alt af sukker! Og når du har fået en portion gryn og en scoby svamp af nogen, så vær obs på, at de lige skal ‘op i gear’ igen. Så de første par portioner smager formentlig af lidt mindre. Det oplevede min søster i hvert fald efter hun havde delt ud til mig. Og mine gryn og svampe har også fået mere smag efter nogle uger.

Du kan også med fordel prøvesmage din vandkefir og din te efter de hhv 2 og 5 dage. Måske du synes de skal fermentere lidt længere. Men jeg kan kun anbefale dig at prøve og danne dig dine egne erfaringer. Eller spørg i Facebook gruppen, hvor alle er meget hjælpsomme. Som sagt er det måske lidt usexet, men for mig har vandkefir og kombucha te været og er en god vane, der er relativt let at gå til og ikke koster det store.

Har du nogle sundhedsvaner, som du har gode erfaringer med og som du vil dele?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

4 Comments

  1. 24/01/2021 / 14:04

    Det lyder så sundt, og lækkert, men jeg har stadig ikke samlet mig mod til at smage det 😀
    Det kan være jeg sku få fat i indredienserne og prøve det af.

    Kh
    Maria Silje

    • Louise
      Forfatter
      24/01/2021 / 15:39

      Jeg kan i hvert fald godt li’ både vandkefiren og i særdeleshed kombucha teen med den lidt eddike agtige smag???? og jeg tager det som et tegn på at kroppen får noget den har brug for, for det er lige før jeg ‘craver’ for det????????????

      Meld dig evt ind i FB gruppen; folk er meget søde til at dele ud af deres overskudsgryn og svampe. Jeg kan kun anbefale dig at prøve.

      Kh
      Louise

  2. 24/01/2021 / 08:15

    Altså, du er en modig kvinde kære Louise???? For første gang er jeg sådan ret lidt meget glad for, at jeg ikke tåler gærede og fermenterede produkter????
    Skål og god søndag i Odense☀️

    • Louise
      Forfatter
      24/01/2021 / 08:34

      Ha, ha, ja det kræver lige lidt ‘det her er godt forbrug krop’ attitude, når man første gang ser og hører om de der gummi gryn og gule svampe????

      Ha’ en skøn søndag med masser af kage????????

      Kh
      Louise