fbpx

Farvel juni og hej juli

Juni måned bød på både nogle ret varme dage og EM i fodbold, hvor nogle gæve gutter formåede og formår at samle en hel nation bag sig. For en del af jer byder juli også på sommerferie, men ikke her på havnekajen. Vi holder altid sen ferie som i august, da vi ikke har børn. Så der er lige nogle uger til at vi kan begynde at skimte sommerferien.

Fik du ikke læst mine maj og juni planer, så kan du smutte forbi indlægget ‘Farvel maj og hej juni‘.

Farvel juni – du bød på

  • store følelser i forbindelse med EM i fodbold. Mon ikke vi alle lige blev lidt ramt, da Christian Eriksen faldt om i Parken. Alt endte heldigvis godt, men det var lige nogle lange minutter og timer inden vi fik besked om at han overlevede. Og heldigvis er det blevet til nogle danske sejre, der gør at vi spiller kvartfinale mod Tjekkiet på lørdag. Tænker vi er en del, der skal se den kamp.
  • Sankt Hans aften og for første gang med flydende bål i Odense havn og koncert med DAD i havnehood’et før bålet blev tændt. Ret flot oplevelse som du kan se af billedet herunder. Der kommer flere koncerter på Odense havn henover sensommeren 2021 – du kan se koncertoversigten her.
sankt hans blå odense havn
Flydende Sankt Hanse bål i Odense havn

Housewarming, testfamilie og prøvekanin

  • housewarming/indvielse af et kombineret terrasse og campingvogns projekt i Bolbronx. Min skønne veninde Janne igangsatte under corona nedlukningen et spændende projekt med at integrere en gammel campingvogn ifm sin terrasse. Ideen er at campingvognen fungerer som en slags overdækket terrasse. Og Bertha skulle selvfølgelig indvies med maner med intet mindre end en havefest. Der kommer nok et lille indlæg om Bertha senere på sommeren.
  • Mads og jeg blev officielt en del af Testfamilien. Mads og jeg er en af 10 seniortestfamilier, der får tilsendt forskellige produkter, som vi skal teste og efterfølgende evaluere. Indtil nu har vi testet Mellisa hudpleje, Derma solcreme, diverse tandpleje produkter fra Colgate samt hudplejeprodukter fra Sanex Zero. Faktisk meget spændende at være med til at give sit besyv med.
  • prøvekanin på en healing workshop. Min kranio sakral terapeut er i gang med at videreuddanne sig indenfor noget healing. Så jeg tilbragte en fredag eftermiddag i juni som prøvekanin. Det var faktisk en ret spændende oplevelse også for os 4 prøvekaniner. Og oplevelsen har helt klart åbnet mit sind for at prøve noget mere healing.
  • ramsløgsjagt – det er første år vi er hoppet med på ramsløgvognen. Vi nåede det lige inden sæsonen sluttede, men bestemt ikke sidste gang. Vi er blevet store fans af ramsløg, som du kan læse i et af mine tidligere blogindlæg med en opskrift på ramsløgpesto.
Ramsløg plante
Ramsløg plante

Hej juli – du byder på

  • fjerde juli; dem amerikanske uafhængighedsdag. Selvom jeg er pæredansk har jeg en stor kærlighed for amerikanske mærkedage. Jeg er født og opvokset i det nordjyske og var i en del år til ‘4. juli fest’ i Rebild bakker en del år. Super hyggeligt. Det er nogle år siden jeg sidst har været det, men jeg markerer altid dagen og ser gerne tv transmissionen fra Rebild festen.
  • vaccination nr. 2, så jeg er snart i den gruppe, der er færdigvaccinerede. Skønt at slippe for at skulle testes hele tiden, men jeg har nu lidt ondt at de mennesker, der stadig må line op i test køen. Men heldigvis ser det da ud til at vaccine planen fremrykkes ca 2 uger.
Så fik jeg mit første vaccinestik og slap med en øm skulder et par dage og lidt træthed
Fredag får jeg mit sidste vaccinestik
  • kranio sakral behandling hos min skønne kranio sakral terapeut Shila. Vi har nogle skide gode snakke og Shila er eminent god til at stille de svære spørgsmål og måske også lige fremkalde en tåre eller to inden jeg smider mig på briksen til en omgang blid massage.
  • klangmassage for første gang i meget lang tid. Det glæder både jeg og min tinnitus sig til. Denne her gang foregår klangmassagen indendørs. Men jeg har også prøvet at få en klangmassage behandling udenfor og hvordan det der er at få klangmassage under et æbletræ kan du læse her.

Feriebørn

  • feriebørn; vi får vores yngste nevø og niece på sommerferie den første weekend i juli. Forældrene og storesøsteren har nogle festlige aftaler, så det passer alle fint at Mads og jeg agerer barnepiger. Så vi satser på en forlægnet weekend med havnebad, store mængder af is, feriegaver og masser af hygge med Møller klanens yngste.
børn-minigolf-odense-havn
Et besøg hos Odense minigolf kræver koncentration

Det var mit ‘farvel juni og hej juli’ input – har du nogle spændende planer for din juli? Holder du sommerferie i juli?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

4 Comments

  1. 05/07/2021 / 10:11

    Lyder dejligt med feriebørn – håber, I fik/får godt vejr til besøget 🙂

    • Louise
      Forfatter
      07/07/2021 / 14:34

      Mange tak; det er så hyggeligt med vores feriebørn, selvom vi rammer sofaen når de er afhentet🤣 og jo vejret blev faktisk ret fint☀️

      God kamp i aften 🇩🇰⚽️🇩🇰 Og god sommer til jer begge☀️😎

      Kh
      Louise

  2. 04/07/2021 / 23:32

    Det er mega spændende, at dig og Mads er blevet en del af Testfamilien 😍💪
    Hvor er det bare fedt, at du er så langt i vaccineforløbet 😊 Jeg har selv lige fået indkaldelse i går, så der går lige halvanden uge inden første stik.
    Det ser så mega hyggeligt ud med jeres feriebørn. Jeg gad da godt være barn og blive passet hos jer 🎉
    Vi har holdt en uges ferie i juni og snupper 2 uger mere i august, så juli skal bruges på at komme til bunds i arbejdsopgaverne på kontoret 😅
    God juli ❤

    • Louise
      Forfatter
      07/07/2021 / 14:32

      Ja det er faktisk meget sjovt at være med i Testfamilien, selvom der også (og fair nok) er noget arbejde i det😉

      Jamen du skal da være så velkommen på havnekajen som feriebarn – tænker vi i givet fald tuner et lidt mere voksent program sammen til dig😘 Vi hygger os med vores feriebørn når vi nu ikke selv har børn. Men jeg kan love dig vi rammer sofaen, når de er afhentet🤣

      Fedt at du også nærmer dig første vaccinestik – og det bedste er faktisk at slippe for at stå i test kø.

      God kamp til jer i aften🇩🇰⚽️🇩🇰 Og god sommer☀️😎

      Kh
      Louise