Vi forsøger at holde os sunde på forskellig vis det meste af tiden. Her spiller kosten naturligvis en stor rolle. Derfor Mads og jeg har genoptaget en gammel vane med at starte vores morgener med et lille ingefærshot. Med denne her nemme opskrift på ingefærshots med æble har vi fået et nyt hit her i vores havnekøkken. Det renser lige ‘nedløbsrøret’ og giver os nemlig en god start på dagen, når vi snupper os sådan en lille ‘morgenbitter’.
Da vi startede med at drikke ingefærshots for efterhånden en del år siden, så skal jeg være ærligt at sige at vi købte dem. Jeg er meget til ‘hvis vi kan købe det, så gør vi det’. Altså ind det gik op for mig hvor let det er at lave sit eget ingefærbryg.
Hovedingredienserne i ingefærshots er ja, ingefær naturligvis og citron. I denne her omgang har jeg valgt at tilføje et par æbler til opskriften. Men du kan sagtens erstatte æblet i denne her opskrift med andre ting som f.eks. lime eller mynte.
En af mine favoritter er i øvrigt ingefærshot med gurkemeje. Du kan se min opskrift på ingefærshots med gurkemeje her
Ingefærshots med æble
Ingredienser
- 200-300 gram ingefær økologisk
- 2 citroner økologiske
- 2 æbler
- 1.5 ltr vand
- 3-6 spsk honning
Sådan gør du
- Rens ingefæren og skær den i mindre stykker
- Skyl citronerne og skær dem i skiver
- Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker
- Hæld 1.5 liter vand i en gryde og bring det i kog
- Kom alle ingredienserne ned i gryden
- Lad blandingen småsimre i 45 minutter
- Lad ingefærblandingen køle af 5-10 minutter
- Si ingefær-, citron- og æblestykkerne fra
- Smag ingefærblandingen til med et par spsk honning, hvis du synes den er lidt for sur
Noter
Hvad er ingefærshots godt for:
Ingefær er supersundt, men hvad gør det egentlig godt for? Ingefær er selvfølgelig ikke et quickfix, men nogle af de fordele du vil opleve e,r at ingefær bidrager til at
-dæmpe betændelsestilstande i kroppen
-styrke immunforsvaret
-sænke blodtrykket
-lindre ømme muskler
-kan lindre stive led
Hvad er æbler godt for:
Et æble om dagen holder lægen fra døren er en gammel dansk talemåde, der skal minde om at det er sundt at spise et æble om dagen. Helt så simpelt er det ikke, men æbler sunde fordi de bidrager med
-kostfibret pektin, der er godt for din fordøjelse
-at styrke dine lunger og hjælper mod astma
-at styrke dine knogler (og specielt for os 50+’ere)
-staniner, som er gode for dit hjerte og kolesterol
-at holde dine tænder sunde
Du kan i øvrigt læse mere om hvilke gode ting citroner gør for dig her
Selvom et ingefærshot ikke er et mirakelmiddel, der i et snuptag kurerer alt, så gi’r det mig en god start på dagen. Er du ikke så meget til shots, så kan du sagtens bruge ingefæren som krydderi i din mad i stedet for, for så maskeres smagen lidt mere.
Drikker du ingefær shots? Og er du til købe eller hjemmelavede?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Et lille hint.
Du kan komme Atamon i efter kogningen og komme saften i Atamon-skyllede flasker, så forlænger du holdbarheden væsentligt.
Vi laver en portion en gang om måneden og opbevarer den i køleskabet, det har vi gjort nu i gennem et par år. 🙂
Det lyder lækkert med æbler, det må blive næste gang.
Jeg plejer at bruge citron og appelsen.
Forfatter
Årh, tak for tippet med atamon. Det havde jeg ikke lige tænkt på☺️
Men kun skønt når vi kan inspirere hinanden🙏🏻🍠🍋🍏
Tak Louise – jeg anede ikke den slags skulle/kunne koges. Troede bare man tog det råt og nypresset.
Jeg plejer at købe, men pressede infefær en gang – i en periode- og tog det rent. Puha, det var en pine????????????
Jeg tænker, det her lyder mere humant????????????.
Søndagsknus til dig og tak
Forfatter
Velbekomme og kun dejligt når vi kan inspirere hinanden. Opskriften her er superlet at lave – og man kan jo altid være lidt rundhåndet med honningen, hvis drikken er blevet lidt sur????
God søndag til skønne dig????
Knus
Louise
Tak Louise, det ser ud til at være en opskrift jeg og kan finde ud af. Skal man gøre noget med flasken for at det kan holde sig de der 10 dage?
Jeg er vild med ingefærshots og det det gør for mig, men jeg indrømmer jeg oftest køber det. Men det skal måske være slut nu????
/Annette
Forfatter
Hej Annette
Som du kan læse så har jeg også været på købeholdet indtil jeg fandt ud af hvor let det er at lave????
Jeg gør ikke noget ved flasken men opbevarer det selvfølgelig i køleskabet. Og det er bevidst at jeg kun laver omkring en liter ad gangen, så der er til op til 10 dage. Det kommer også lidt an på hvor mange cl du drikker om dagen. Vi plejer at bruge snapseglas????
Glæder mig til at høre hvordan det går med din ingefærshot brygning????
Kh
Louise
Uhhh – Det ser så godt ud.
Er vildt misundelig – Jeg er nemlig fødevareallergiker og kan desværre slet ikke tåle frugter, urter og alskens gode sager, må blot nøjes med kage, popcorn og Baileys.
Kh fra Janet
Forfatter
Årh du er skøn Janet???? kagen overlader jeg gerne til dig. Men popcorn og Bailey står også på min hitliste over lækkerier????????
God weekend til dig☀️????
Kh
Louise