fbpx

Vi lykkedes med flertallet af vores nytårsfortsætter

Så lakker uge 2 så småt mod enden og vi lykkedes med flertallet af vores nytårsfortsætter i ugen, der gik. Vi holdt især fokus på de positive oplevelser og motion.

En af ugens positive oplevelser var vores besøg på Kok&Vin fredag. Tavlemenuen bød på rillettes af svineskank, braiseret oksekæbe og som dessert Pavlova, så den valgte vi. Nu er hverken Mads eller jeg de store vindrikkere, så vi valgte “Fynsk Forår” og “IPA” til maden. Jeg var vild med forretten og specielt hovedretten; for mums hvor var den oksekæbe mør og smagte himmelsk. Så januars tavlemenu kan klart anbefales og hvis du kun er til 2 retter og ikke har den store søde tand, så drop desserten.

Natkirke i domkirken
Natkirke i Odense Domkirke
Natkirke i Odense Domkirke

Efter Kok&Vin gik turen til Odense Domkirke og et natkirkebesøg. Som oftest er der en eller anden form for musik, f.eks. harpespil,  i selve kirken, men fredag var der meditation i krypten. Vi ankom, da meditationen var ved at slutte. Så vi endte med at sidde 10-15 minutter på en af bænkene og nyde stilheden. Vi havde ikke lige mod på andagten, ha, ha, så i stedet tog vi hjem og drak en, ja, Gin&Tonic 😉  jvf. vores nytårsfortsætter!

Men vi er klar til endnu et natkirkebesøg og krydser fingre for, at næste gang er med musik i selve kirkerummet. Har du ikke prøvet natkirke, så und dig selv at gøre det. Det er en fantastisk oplevelse at sidde i vores smukke domkirke,  lade roen og skulderne sænke sig, suge musikken ind og lade tankerne flyde.

Yoga, løb og farver mod tankemylder
Over Byens Bro
Over Byens Bro

Udover mit ugentlige yogahold om mandagen er Mads og jeg også begyndt at løbe igen. Eller det er måske så meget sagt 🙂 Vi skiftevis går og løber p.t. 4-4.5 km et par gange om ugen. Men hjemme hos os slår ALT sofaen!

Grøntsagsjuice - næsten hver dag
Grøntsagsjuice – næsten hver dag

Og vi når sgu vores 10.000 skridt hver dag. Det topper vi så de fleste dage med et glas hjemmelavet grøntsagsjuice.

Det er lige før vi kan få hold i ryggen af al de grøntsager og al den frugt, der skal slæbes hjem på matriklen!

Og så fik jeg i øvrigt også taget en af mine fine fødselsdagsgaver i brug. Jeg har tegnet og farvelagt i min nye “Nature Coloring Book” til den store guldmedalje. Der kom kulør på elefanten og lidt ro i damens hoved 😉

Elefanten fik farver
Elefanten fik farver

Ugens store energidræbere var dårlig nattesøvn og tankemylder. De er lidt svære at fravælge, men vi satser på, at alle de gode ting vi gør for os sig i øjeblikket, har en effekt.

Og driller tankemylderet for meget, når jeg vågner om natten, er min nye farvebog faktisk en meget god medicin!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.