fbpx

Min egen personlige notesbog

På julegaveønskesedlen stod “Min notesbog” fra Politikens Forlag. Og gæt en gang – nu er jeg den glade ejer af min egen personlige notesbog. Jeg har læst om om de der bullet journals og kunne ikke rigtig overskue at gå i gang med det. Så da jeg så Politikens “læse let” udgave af en bullet journal, var jeg tændt på ideen.

Min egen personlige notesbog
Min egen personlige notesbog

Bogen er en anderledes måde at få overblik over mine aftaler, aktiviteter, mål og andre gøremål i det kommende år. Jeg tror den kan hjælpe mig med at holde fokus på nogle udvalgte ting her i 2018. Og tænker den går meget godt i tråd med, at jeg har valgt ét ord, der skal guide mig i 2018. Det kan du læse mere om her.

Min egen personlige notesbog

“Min notesbog”  er opdelt med en 2 siders oversigt over hver  måned. Herefter er der 2 sider pr. uge samt et felt pr. dag. Men det giver et godt overblik over måneden eller ugen.

Ugenumre og datoer skal man selv angive. Det kræver lidt arbejde til at starte med. Men fordelen er selvfølgelig, at så kan jeg også starte med at bruge bogen i maj måned og så bare bruge den et år frem.

Bogen har forskellige forudbestemte lister og derudover er der mulighed for at lave egne lister og oversigter. Jeg kan bl.a. notere hvor mange skridt jeg går hver dag, hvilken type mad jeg spiser, hvor meget vand jeg drikker, hvor meget motion jeg laver og/eller hvilke øvelser jeg laver. Og jeg kan notere nye mål og aktiviteter.

Så jeg tror balancen bliver at vælge nogle ting ud, som jeg ønsker at have fokus på. Og så bruge bogen til at få et overblik over de ting – i hvert fald den første måneds tid eller to. Udover at bruge selve kalenderfunktionen selvfølgelig.

Ideen med at der for hver måned er en blomst med et antal kronblade, der svarer til antal dage i måneden er jeg vild med. Hver dag kan jeg farvelægge et kronblad og farven afhænger af hvordan jeg har oplevet dagen. Tror det ved månedens udgang giver et godt overblik over hvordan min måned har været.

Min egen personlige notesbog

Ingen tvivl om at jeg kommer til selv at lave nogle tilretninger eller bruge andre formuleringer end de, der er foreslået i bogen. For jeg laver p.t. nogle andre øvelser end de, der er foreslået i bogen. Og jeg tror måske også jeg lige skal give sindsstemningerne ved måneds blomsterne mit eget udtryk. For at gøre “Min notesbog” til min egen personlige notesbog.

Men i bund og grund virker “Min notesbog” til at være et godt redskab for mig til at få overblik mit liv og mine mål på en sjov og kreativ måde.

“Min notesbog” fra Politikens Forlag koster 150 kr. og kan købes i diverse boghandler og på nettet.

Ugeoversigt
Ugeoversigt
Motion januar
Motion januar
Antal skridt og glas vand
Antal skridt og glas vand
Januar - som blomst
Januar – som blomst

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 16/01/2018 / 23:03

    Synes virkelig den er fed og hvis jeg vidste jeg var bedre til at følge sådan en, så havde jeg godt nok også købt den. Jeg har nemlig selv kigget på den flere gange, jeg er bare ikke sikker på jeg ville få den brugt, desværre..

    Men det er hyggeligt at se at du får den brugt, synes den er såå smart..

    Knus <3

    • Louise
      Forfatter
      17/01/2018 / 09:41

      Ja, den er smart men kan godt mærke at det kræver et vist arbejde at starte ‘Min notesbog’ op. Men holder mig selv lidt i ørene her i starten, så jeg får skabt en go’ vane??
      Knuz
      Louise