Frokost på Arkaden Food Market

Siden Arkaden Food Market åbnede i i starten af december har vi talt om, at vi skulle derop at spise. Og i dag blev så dagen, ta da! Frokost på Arkaden Food Market. Og bestemt ikke sidste gang ham den søde og jeg har spist der. 

Bahn Xeo pandekage med rejer og oksekød

Bahn Xeo pandekage med rejer og oksekød

Det gamle Arkaden midt i Odense City huser nu 26 boder med alt fra mormormad til marokkansk mad. Og der var faktisk ret pænt med folk, da Mads og jeg ankom lørdag ved 12.30 tiden. Selvom Cafe Vivaldi åbnede fredag og nok havde tiltrukket en del af Odenses mad firstmovers 🙂

Vue fra 1. salen

Vue fra 1. salen

Mads og jeg blev hurtigt enige om ikke at vælge mad som pizza, burger og fish’n’chips, men snarere noget “rigtigt” street food. Vi tog en rundtur i stue-etagen og på 1. salen. Og valget faldt på en vietnamesisk bod på 1. sal ved navn NamBo Authentic Vietnamese Food.

Vi købte en nr. 8 Banh Xeo fra Nambo; en vietnamesisk pandekage med rejer, bambusskud, rødløg og oksekød. Deres mest solgte fra spisekortet ifølge ham, der tog mod vores bestilling. Og det forstår jeg godt, for deres Banh Xeo pandekage smagte super godt og det er bestemt ikke sidste gang jeg har spist vietnamesisk.

Street food konceptet fungerer

Mens jeg ventede på maden, fandt Mads et lille bord til os i stue-etagen ved indgangen. Jeg synes egentlig det er en god ting, at vi venter lidt på, at maden bliver lavet, for det betyder nemlig, at den er helt frisk 🙂

Da jeg kom ned maden efter ca 10 minutter, gik Mads efter drikkelse til os, mens jeg ventede ved bordet. Jeg synes ideen med street food som koncept er rigtig fin. Det er der med at alle kan vælge hvad vi godt kan’ li’ og så sætter man sig og spiser sammen.

Nu kunne vi selvfølgelig have valgt at Mads hentede drikkevarer, mens jeg ventede på maden. Og når man kun er 2 personer, kan man ja undskyld udtrykket “smide røven ind” de fleste steder og finde siddepladser til 2 personer.

Udsigt fra vores lille bord ved indgangen

Udsigt fra vores lille bord ved indgangen

Men er man f.eks. 4-6 personer, synes jeg straks det bliver lidt mere bøvlet, hvis der både skal købes 6 gange forskellig mad og drikkevarer og så skal man først til at finde en plads. Omvendt så er der selvfølgelig hele tiden nogen personer, der går og nogen, der kommer. Så ventetid er måske en del af charmen!

Mange af boderne uddelte i øvrigt små gratis smagsprøver på deres mad, da vi gik rundt og kiggede. I min optik en god ide, da mange måske ikke nødvendigvis er så velbevandrede i tyrkisk eller vietnamesisk mad. Og så er det jo også en fin måde at lokke kunder til 🙂

Du kan læse mere om Arkaden Food Market her

 

 

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

You may also like...

2 Responses

  1. Louise siger:

    Arkaden er absolut et besøg værd😋 så håber du får lejlighed til at kigge forbi på et tidspunkt😃
    Rolig weekend her og kan se du har hygget dig til børnefødselsdag🎂🦄
    Knuz
    Louise

  2. Jeg har virkelig næsten boet derinde i mine yngre dage, men har ikke nået at prøve streetfood markedet endnu..
    Ser så hyggeligt ud og lyder til at der er mange lækre ting.. Glæder mig til at prøve det..

    Håber i har en god weekend.. Knus <3