Oksehalesuppe a la Mads

I søndags var der træf i Møller klanen her på havnekajen i Odense. Og i den anledning gik Mads i køkkenet i lørdags og kreerede sin lækre oksehalesuppe. Vi tænkte det var godt med en god vinterspise med masse af vitaminer efter en december med masser af lækker men tung mad.

Mit bidrag bestod af at snitte grøntsager og at give chefkokken masser af ros  🙂 

Oksehalesuppe a la Mads (5 personer)

oksehaler (ca 2.5 kg)

2-4 løg,  1/4 selleri,  1-2 porrer og 4 gulerødder

ca 3 ltr. vand med oksebouillon

paprika, salt og peber

(evt. 3 spsk. mel)

tomatpure, sherry og evt. kulør

Tilbehør: flutes og hårdkogte æg

Sådan gør du:

De forskellige grøntsager snittes. Med medmindre man har en hjælper kan det være en god ide at snitte grøntsagerne før du bruner oksehalerne.

Fjern evt. overskydende fedt på oksehalerne. Herefter brunes halestykkerne i margarine i gryden. Når kødstykkerne er brunet, tages de op og lægges på en tallerken.

Brun nu de rensede og snittede grøntsager

Læg de brunede oksehaler tilbage i gryden og tilsæt (bouillon)vandet. Når suppen koger skummes den af et par gange.

Tilsæt krydderier og lad supper småsimre ved svag varme i ca 3 timer (kødet må gerne falde af benene)

Oksehalestykkerne tages op og når de er kølet lidt ned, fjerner du kødet fra benene. Kødet lægges ned i suppen igen og suppen smages til med tomatpure og sherry. Ønsker du en mørkere suppe, kan du tilsætte lidt kulør.

Man kan også vælge at si grøntsagerne fra. Vi plejer dog at lade grøntsagerne blive i suppen, da vi godt kan li’ at suppen har noget fylde.

Ønsker du en lidt tykkere suppe, kan du jævne den med lidt mel. Mads og jeg er til “tynd” suppe, så vi jævner normalt ikke vores oksehalesuppe.

Suppen kan med fordel laves dagen før den skal serveres. Den kommer den nemlig ikke til at smage dårlige af.

Vi serverer oksehalesuppen med flutes og kogte halverede æg. Velbekomme!

Oksehalestykkerne brunes

Oksehalestykkerne brunes

Oksehalesuppen er en vitaminbombe

Oksehalesuppen er en vitaminbombe

De brunede grøntsager og oksehaler

De brunede grøntsager og oksehaler

v

Vi ses om 3 timer

You may also like...