Det skulle vise sig at være en god ide for mig at “komme i kløerne” på sygeplejersken Jane. Hun ordinerede mig kropsakupunktur og yoga. De sidste par måneder har jeg nemlig døjet pænt meget med tørre og kløende ører. Jeg tænkte, at det hængte det nok hængte sammen med min allergi overfor græspollen, kat og hund samt min astma.
Så jeg tog til læge og fik både antihistamin piller og øredråber til at slå det ned med. Lige lidt hjalp det. Så da der var lidt booket op ved min læge, bestilte jeg i stedet tid ved en af klinikkens sygeplejersker, Jane.
Da jeg klagede min nød over at medicinen ikke hjalp, spurgte hun ind til mit helbred mere generelt. Og udover dårlig nattesøvn og kløende ører, har jeg faktisk også haft ondt i den forreste del af venstre fod og ved venstre knæ. Efter at have talt lidt sammen med Jane konstaterede hun, at mine symptomer med kløende ører formentlig er stress betinget. “Du taler også hurtigt og har hurtige bevægelser” lød observationen. Så stress betinget lød egentlig meget plausibelt i mine ører 😉
Kropsakupunktur og yoga
Jane spurgte om jeg var frisk på nogle gange med kropsakupunktur. Det var jeg og jeg har nu fået det 4 gange. Det virker måske lidt barbarisk med nålene, men det er faktisk behageligt, når de små tynde nåle stikkes ind i et af de ømme punkter. Det varierer lidt fra gang til gang, men jeg får nåle sat i hovedbunden på toppen af hovedet, ved kæben/øret, i panden mellem øjenbrynene, ved håndleddet, på læggen og/eller ved anklerne samt på forfødderne (hedder det forfødderne eller ?)
Så ligger jeg med nålene en halv times tid på briksen og lytter til bølgeskvulp. Det er faktisk dejligt afslappende…. og jeg er ved at falde i søvn hver gang 😉 Det er ikke en vidunderkur, der har gjort det helt af med mine kløende ører, men det er klart for ned ad gående. Så jeg snupper lige et par omgange med nålene!
Og så havde Jane endnu et råd til mig – nemlig at stille min løbetræning lidt i bero og så “nøjes” med at lave yoga. Lidt ærgerligt nu hvor jeg var kommet ok i gang med at løbe. Men omvendt har det så åbenbart også stresset min krop. Så nu står den på nogle yoga øvelser om morgenen, efterfulgt af 15-20 minutters kombineret åndedrætsøvelser og meditation. Og så prøver jeg at få indarbejdet at lave nogle få yoga øvelser om aftenen inden jeg skal sove.
Så satser på lige at være kommet lidt ned i gear inden min sommerferie. Med kropsakupunktur og yoga????
Herunder et par billeder af “mine” nåle; det er lidt svært at tage nåle selfie billeder og jeg synes nu alligevel ikke jeg vil bede sygeplejersken om det 😉
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.