Kranio sakral terapi

Den anden dag var jeg til kranio sakral terapi. Det er en blid for for massage, der hjælper mig med at få ro i hovedet og i særdeleshed at få min krop til at slappe af. Og de sidste par måneder har kranio sakral behandlingerne også gjort deres til at min tinnitus agtige trælse ting ikke er blevet værre (for nu at sige det på jysk)

Jeg har gået til kranio sakral terapi over flere omgange. Tror det er over 15 år siden jeg først stiftede bekendtskab med terapiformen. Min nuværende behandler hedder Shila og det er altid en yderst afslappende oplevelse at være i ’kløerne’ på hende.

En behandling varer i alt 50 minutter og vi starter gerne med at snakke et par minutter. På den måde får Shila lige en fornemmelse af hvordan det går og hvor hun skal sætte ind. Og ja, der er også grædt et par enkelte tårer derude, når Shila har hjulpet mig med at sætte ord på noget, der har drillet. Efter endt behandling tager det mig gerne lige et minuts tid eller to at komme tilbage til virkeligheden igen.

Jeg er helt væk

Jeg ligger fuldt påklædt på en briks og får typisk et tyndt tæppe over mig. Shila starter som oftest med at placere sin ene hånd forsigtigt på toppen af mit hoved. På den måde ‘lander’ jeg og falder til ro. Efter et par minutter placerer sine hænder mellem mig og briksen. Og med blide tryk arbejder hun på min lænd, rygsøjle og baghoved.

De blide tryk løsner op for spændinger og blokeringer. Og ligesom du kan læse i mit indlæg om klangmassage her, så er en del af øvelsen også at jeg gi’r mig hen. Det vil sige glemmer alt om hvor åndsvag jeg evt. ser ud med halvåben mund etc.

Det er så utrolig behageligt specielt når Shila tager fat i mit baghoved. De der nakkestræk er helt fantastiske. De løsner op for de spændinger jeg omkring nakken og den øverste del af skulderne. Du ved de der ‘koteletter’ hvor mange af os er ømme.

Ved de fleste af mine behandlinger lykkes det mig at give mig helt hen. I overført betydning kan man sige, at jeg synker helt ned i madrassen. Og flere gange i løbet af timen er jeg ofte lige ’lidt væk’. Jeg har endda også fornylig oplevet at ligge og spjætte et par enkelte gange.

Herunder kan du se billeder af mig på briksen inden Shila går i gang med behandlingen og jeg går i drømmeland.

Kranio sakral terapi - og næsten i drømmeland
Kranio sakral terapi – og næsten i drømmeland
Klar til kranio sakral terapi
Klar til kranio sakral terapi

Fakta

Kranio sakral terapi (kst) er en terapiform, der består af lette tryk og greb udvalgte steder i baghovedet og på kroppen. Kst’en frigør spændinger, sætter knogler på plads, giver bedre blodgennemstrømning og afbalancerer nervesystemet.

Balancen i nervesystemet giver energi og modvirker spændinger og smerter i kroppen, afhjælper nakke- og rygsmerter samt stress, angst og depression. Med andre ord det er effektivt til at både at afstresse kroppen og til at afstresse et følsomt og/eller stresset nervesystem.

Shila har klinikken ’Kranioklinikken´’ i Dalum. På hendes hjemmeside kan du læse mere om kranio sakral terapi og se hvilke behandlingsformer hun tilbyder, priser, booke tider m.v.   

Dette her indlæg er hverken reklame eller sponsoreret. Det blot undertegnede, der beretter om det, der for mig er en god behandlingsform til at få ro i mit hoved og min krop – på den lange bane.

Jeg er glad for at du læser med på min blog og du er velkommen til at skrive kommentarer under mine blogindlæg og/eller på mine opslag på mine øvrige profiler på BloglovinInstagram, Facebook og Pinterest

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 17 idéer til en kærestedate

Vil du have tips til kærestehygge og modtage mails direkte i din indbakke, når jeg har nyheder at dele? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

You may also like...