August planer

August er en skøn måned for her er der nemlig dømt sommerferie for Mads og jeg. Eftersom vi ikke har børn selv har vi altid holdt sen sommerferie. Så er det ofte også både lettere og billigere at komme til. Så vores august planer i år bærer præg af ferieliv på flere måder.

Vores august planer ser ud som følger:

Vores søde feriebørn har i flere år nydt at blæse sæbebobler fra terrassen
Vores søde feriebørn har i flere år nydt at blæse sæbebobler fra terrassen

-vi får min søsters 2 yngste børn på 7 og snart 10 år på sommerferie. Ældsteniecen kommer ikke med i denne omgang. Hun starter på efterskole medio august. Så skal der siges farvel til venner m.v. Der er dømt total hygge med de 2 små. Det inkluderer alt fra sæbeboble blæsning, til zoo besøg, fodbold eller hvad vi nu finder på. Og naturligvis et besøg i Fætter BR. Forrige år indførte vi nemlig begrebet ‘feriegaver’. Den gik rent ind hos de små søde. Så også i år vi skal på en lille ferie shoppetur i legetøjsbutikken

-en enkelt hviledag efter at vi har haft vores søde feriebørn på besøg. Og trust me, den hviledag skal nok bekomme os vel. For der er fuld skrald på og et højt service niveau, når vi har besøg af de unge mennesker. Men vi hygger os med dem og der er sjældent problemer. I hvert fald indtil deres forældre træder ind ad døren, he he, men det er vist sådan det er. Og der er stadig regler med at sidde pænt ved bordet, når vi spiser, sige tak for mad, sætte deres tallerkener op til vasken og alt det der.

-sommerferie, yeeees – og turen går i år til Hamborg, som er en af vores favoritbyer; hvis ikke favoritbyen. Du kan læse om et par af vores tidligere Hamburg ture her og her. Der er dømt afslapning, god mad og shopping. Og måske en tur i Miniatureland, som det ikke har lykkedes os at få besøgt tidligere. Er vejret bare nogenlunde, så skal vi ned til både havneområdet og promenaden ved Binnenalster og hygge med et par drinks. Tænker der dukker et indlæg op senere i august om vores tur.

Turen sydpå bliver en gang til efteråret, når det ikke er så varmt under de sydlige himmelstrøg. Hverken Mads eller jeg er nemlig specielt gode til for meget varme

Hamburg havn
Hamburg havn
Springvandet i Binnenalster
Springvandet i Binnenalster

Hjemme på havnekajen igen

-den anden uge af vores ferie foregår herhjemme på matriklen. Vi er i gang med at rydde op i vores ekstra værelse, så det kommer til at ligne et gæsteværelse lidt mere. Vi satser på at ældsteniecen måske ligger vejen forbi en weekend eller 2 henover efteråret. Hvis hun altså ikke gider tage helt til F town i sine friweekender fra efterskolen.

Queen Machine i Den Fynske Landsby for et par år siden
Queen Machine i Den Fynske Landsby for et par år siden

-koncert med Queen Machine (og Bryan Adams Jam) i den Fynske Landsby. Det glæder i særdeleshed Mads sig til og jeg er nu også ret vild med deres musik. Vi har hørt dem før og det er total Queen alike. Og skal faktisk høre dem igen til november

-min månedsdate med søde E; der er dømt godt selskab, burger og rosé på en torsdag aften

-male væg i soveværelset; vi har bl.a. haft skiftet sengelamper og så er den ene væg sgu ikke så pæn at det gør noget. Men nu har vi hittet på at male den khaki grøn og lade de 3 øvrige vægge være hvide

-deltagelse i nogle Bloggers By Heart arbejdsdage; i hvert fald de arbejdsdage, der laves som webinarer. Og forhåbentlig får jeg også snart lejlighed til at være med på en arbejdsdag irl i København.

-der er allerede nu planlagt et par grillaftner med gode venner og naboer. Og mon ikke der dukker flere sociale ting op i takt med vi kommer igennem august. Men vi har valgt ikke at planlægge alt for meget og så bliver det kampformen, der afgør hvor meget og hvor lidt vi binder an med

-sidst men ikke mindst: masser af timer på vores skønne terrasse, hvor vi nyder at opholde os og bare sidde og betragte livet.

Fik du ikke læst vores juli planer, kan du se dem her.

Hvordan ser dine august planer ud?

Jeg er glad for at du læser med på min blog og du er velkommen til at skrive kommentarer under mine blogindlæg og/eller på mine opslag på mine øvrige profiler på BloglovinInstagram, Facebook og Pinterest

You may also like...