fbpx

Så kan frau Merkel godt sende takkekortet

Vi havde et par dejlige dage i Hamborg sammen med Mads’ forældre, hvor vi fik hygget og shoppet. Så frau Merkel kan godt sende takkekortet nu – for mit og vores tilskud til den tyske handelsbalance, he he!

Her kan du se nogle af de ting jeg fandt på vores tur til Hamborg:

Så kan frau Merkel godt sende takkekortet - for min støtte til den tyske handelsbalance
Så kan frau Merkel godt sende takkekortet – for min støtte til den tyske handelsbalance

-en lækker tynd vendbar vest, som både kan være blå og mørkeblå/sort. Og lommer med lyslås på begge sider. Og efter jeg kom hjem opdagede jeg en ekstra lille ting, nemlig at den har en tynd hætte i den mørkeblå/sorte version. Så jeg glæder mig til at tage vesten i brug, når vejret lige bliver lidt varmere.

-en mauvefarvet Tamaris taske. Jeg er vild med både Tamaris fodtøj og tasker, så jeg aflægger altid et besøg i deres butik i Europapassage. Og jeg er vild med farven mauve og den her har en god størrelse. Så’en lidt cross bag størrelse.

-tyndt tørklæde hvor grundfarven er mørkegrå og med sølvfjer på den ene side og guldfjer på den anden side. What’s not to like.

-2 par mørkeblå Falke strømpebukser, som ikke lige nåede med på billedet.

-og sidst men ikke mindst fik jeg et par grene med lyse rosafarvede gæslinger med hjem. Vi boede næsten lige ved siden af en blomsterhandler og fristelsen var for stor 🙂

Uden mad og drikke duer…..

Vores hotel lå tæt på rådhuset i Hamborg centrum. For et par besøg siden fandt vi et mindre torv, Grossneumarkt, der ligger ca 800 meter fra hotellet. Her ligger der flere ikke så turistede restauranter og vores fornemmelse er, at det primært er de lokale, der frekventerer disse restauranter. Og det afspejles også i priserne, der er yderst fornuftige.

Vi har spist både på Noahs Taverna og Bayrisher Wirthaus flere gange og kan anbefale begge steder. Men på vej hjem til hotellet lovede vi os selv, at næste gang vi er i Hamborg, så skal vi prøve nogle af de andre spisesteder omkring Grossneumarkt.

Vi spiste frokost i Food Sky på 2. sal i Europapassage. Det minder lidt om et streetfood konceptet a la Storms Pakhus, hvor du kan købe forskelligt mad og så sætter man sig tilfældigt ved bordene midt i det hele.

Og der blev heldigvis også tid til et par pauser midt i shopperiet, hvor vi både fik tanket lidt op med vand og kaffe og hvilet fødderne.

Alt i alt et par skønne dage i en af vores favoritbyer. Ha’ en skøn tirsdag!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.