fbpx

Alene hjemme vol 1

Fredag morgen sendte jeg Mads på skiferie sammen med hans bror Morten. Så lige nu er jeg alene hjemme. Og selvom jeg savner Mads og glæder mig til at han kommer hjem, så er det nu også ret fedt lige at have nogle dage for mig selv 🙂 

Mads er vild med at stå på ski, så da vi mødte hinanden for efterhånden 11 år siden, tog jeg med på skiferie et par år. Jeg blev aldrig rigtig fanget af det med at stå på ski. Jeg tænker simpelthen for meget, så jeg plejer at sige, at det er en psykolog og ikke en ski lærer jeg har brug for 😛 

Jeg synes egentlig skiferie er en fed ferieform på den måde. Uanset om man har stået på begynderbakken (mig 🙂 ) eller står på den sorte piste, så har man en historie at dele, når man om eftermiddagen mødes til afterskiing. Efter en dag på ski og masser af frisk luft er man jo ved at gabe kæberne af led kl. 20.30 og har glemt alt om job, kolleger eller hvad man nu har brug for at komme væk fra.

De vel 5 år jeg var med på ski, var vi en flok afsted inkl. børn og heldigvis var der en af de andre piger, Sanne, der har det nogenlunde som mig. Så vi kunne følges ad. Udover ikke at være nogen ørne på ski, er Sanne og jeg heller ikke særlig begejstrede (som i meget lidt begejstret) for liftene i ski-områderne. Specielt de lifte, der skulle bringe os nede fra byen og op i ski-terrænet  😕 Så det med skiferie blev i mere end én forstand ret meget op ad bakke så at sige.

Nej tak til skiferie og ja tak til være alene hjemme

Så jeg sagde fra overfor skiferien for de der omkring 5-6 år siden. Det kan du kan læse om her. Så nu tager Mads og hans bror afsted, mens jeg snupper mig en “tøse” ferie herhjemme på Odense havn. I de her dage “flyver jeg fuldstændig under radaren” og nørder med nogle af de ting, der får mig til at glemme tid og sted. I år er projekterne primært at lære mit kamera bedre at kende og nørde med min blog/hjemmeside.

Asics løbesko
Asics løbesko

Der er kun 2 faste programpunkter i min “ski-ferie” uge. Nemlig at jeg spiser masser af sushi (Mads er ikke så vild med sushi) og at jeg skal motionere min. 1 time om dagen. Så lørdag morgen startede med løbeskoene på og i alt 6,5 km, hvor jeg skiftevis løb og gik 500 mtr. ad gangen. Så nu er det min plan at løbe min. 2 gange om ugen og så fortsætte med mit yoga hold om mandagen. Morgenens løberi gjorde også at der kalorie mæssigt er plads til sushi i aften 😛

De sidste mange mange uger på arbejdet har desuden været ekstrem travle og da jeg sidder i en blæksprutte funktion med mangeartede opgaver, så bliver det godt at have fokus på nogle fysiske udfoldelser, at få lukket ned for tankemylderet i mit hoved og sænket stress niveauet. Så løbesko og selvforkælelse i form af bl.a. sushi kommer øverst på listen her i den kommende uge.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.