fbpx

Grønne laksefrikadeller

Vi elsker fisk på havnekajen og et stort hit er fiskefrikadeller og i særdeleshed laksefrikadeller. Grønne laksefrikadeller er begyndt at stå oppe i toppen af vores yndlings fiskespiser. For heldigvis er fisk jo rigtig sundt og gør en masse godt for helbredet. Faktisk spiser vi fisk 2-3 gange om ugen her på havnekajen. Vores 3 favoritfisk på middagsbordet er laks, rødspætte(filetter) og fiskefrikadeller.

Generelt spiser vi masser af grøntsager til vores fiskeretter. Men ind i mellem bevilliger vi dog os selv en omgang stegte fiskefiletter og pommes frites. Jeg tror dog vores udgave nok trods alt er er sundere end det vi kan købe i grillbaren.

Vi er også begyndt at gøre vores laksefrikadeller endnu sundere. Det gør vi ved at blande enten spinat eller grønkål i selve fiskefarsen inden vi steger vores laksefrikadeller.

Grønne laksefrikadeller med stegte kartofler, tzatiki, avocado og grønne bønner
Grønne laksefrikadeller med stegte kartofler, tzatiki, avocado og grønne bønner

Hvordan kan du se herunder:

Grønne fiskefrikadeller

Du skal bruge:

-500 gram laksefars

-2 håndfulde optøet spinat eller grønkål

-krydderier og/eller krydderurter efter egen smag

-margarine

Sådan gør du:

Pres evt overskydende vand ud af det optøede spinat eller grønkål og bland det i laksefarsen. Sørg for at få fordelt spinaten godt i laksefarsen

Synes du farsen bliver lidt for tynd kan du evt tilsætte en lille smule mel

Form laksefarsen til frikadeller og steg dem på panden i margarine, ca 3-4 minutter på hver side ved middelvarme

Tilbehør:

kogte kartofler, smørsovs og naturligvis grøntsager, f.eks. bønner. Alternativt stegte kartofler og remoulade eller tzatiki.

Tips:

Bliver der nogle laksefrikadeller i overskud kan de snildt bruges i madpakken dagen efter. Personligt er jeg vild med et stykke rugbrød med laksefrikadelle som pålæg.

Er du til fisk?

Er du til stegte rødspætter eller fiskefiletter, så prøv at servere dem med kogte kartofler og sellerisovs. Du kan se opskriften på sellerisovsen her. Jeg indrømmer det nok mest af alt ligner en gang havregrød, men den sovs smager fantastisk 😉

Hos Alt.dk kan du i øvrigt se 8 gode tips til hvordan du får sneget mere fisk ind i din hverdag. Det er faktisk ikke så svært.

Spiser I meget fisk i din familie? Har du nogle favorit fisk på middagsbordet?

Eller har du en god opskrift du vil dele?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 18/06/2020 / 21:27

    Fisk og skaldyr er også livretter her hos os. I alle afskygninger, med grønt, ovnfritter eller vilde ris. Sovs er vi ikke så gode til, foretrækker en olie/eddike- eller creme fraichedressing.

    Kh fra Janet

    • 19/06/2020 / 06:40

      Sovs får vi heller ikke ret tit; til gengæld bruger vi ofte tzatziki når vi spiser fisk/kød og grøntsager????

      God weekend????

      Kh
      Louise