Jeg har fået japansk lifting anbefalet af mine skønne kollega R. Japansk lifting er kort fortalt en kombination af en ansigtsbehandling og en ansigtsmassage. Jeg har prøvet det 3 gange i skrivende stund og er vild med oplevelsen. Det er total selvforkælelse på bedste vis og det allerbedste er, at jeg bare skal ligge mig ned og tage imod.
Min kollega går hos en behandler i Odense M, men jeg ville gerne finde en tættere på hvor jeg bor. Så efter lidt søgning på nettet fandt jeg frem til Tina Stuckert, der har klinik i Skibhuskvarteret. Så jeg bestilte min første tid før jul.
Og da jeg troppede op i Tinas klinik på Teisensvej, fandt vi så ud af, at vi rent faktisk går til mindful yoga sammen om mandagen hos Sct Hanserne. Vi er 30+ personer på holdet, så derfor kender vi ikke hinandens navne. Men ja, nogen gange er verdenen bare lille 🙂
Sådan foregår behandlingen
Tina har et skønt og indbydende klinikrum i sit hus, som du kan se af billederne herunder. Vi starter med at snakke et par minutter, når jeg kommer ind og mens hun gør sig klar. Så ligger jeg mig op på briksen, fuldt påklædt, på et lammeskind og bliver behørigt pakket ind i et tæppe. Sådan virkelig ‘tucked in’. Under selve behandlingen snakker vi ikke og der spiller det skønneste afslapningsmusik i baggrunden.
Tina starter med at rense mit ansigt og påfører så herefter en Spirulina maske af bl.a. havalger med en lille pensel. Og mens masken arbejder, så masserer hun mit baghoved, nakke og skuldre. Masken kan godt ‘stramme’ lidt i takt med at den bliver tør. Men jeg må jo lide lidt for skønheden, ha ha!
Efter nogle minutter tørrer Tina masken af og vasker mit ansigt. Herefter får jeg den første ansigtsmaske på. Imens den virker masserer Tina mit ansigt, kæber, ører, siderne og toppen af mit hoved. Det er en super skøn oplevelse og jeg synes kan virkelig mærke, at hun arbejder med og fjerner nogle af de spændinger jeg har i mine kæber og i mit ansigt.
Og får at få oplevelsen ud til hele kroppen får jeg også lidt zoneterapi under fødderne i løbet af behandlingen. Og inden den sidste lotion kommer på kører Tina et par Himalaya sten rundt i mit ansigt. De er lidt kølige og det føles faktisk ret behageligt.
Vigtigt at kunne slappe af
Nu er jeg efterhånden også blevet ret god til at slappe af, når jeg får den slags behandlinger. Det betyder, at jeg bliver bedre til at tage imod. Det er ikke fordi jeg ligger og snorksover. Men jeg oplever at jeg er lidt ‘væk’ ind i mellem og ‘går ind og ud’ af behandlingen.
Når du lærer at give slip på evt. tanker om hvordan du ser ud, når du ligger der på briksen, så får du nemlig mest muligt ud af behandlingen.
Japansk lifting er godt til at fjerne spændinger og væskeophobninger i og omkring ansigtet. Det er afstressende og muskelafspændende og mon ikke der ryger en enkelt rynke eller 2.
Jeg er slet ikke i tvivl om at det gør noget ret godt for mig. Jeg slapper nemlig også af i resten af kroppen, mens Tina behandler mit ansigt.
Efter behandlingen oplever jeg en skøn afslappethed og ro i mit hoved og min krop, mine spændinger har sluppet sig tag i mig og jeg har bare lyst til at blive beamet direkte hjem på sofaen.
Jeg er fan
Ovenstående er min oplevelse af japansk lifting. Behandlingen koster 500 kr. og varer i alt en time. Da jeg ligger og slapper af, er det svært at sætte tid på hvor lang tid de enkelte elementer i behandlingen tager. Så derfor er min beskrivelse nok ikke helt præcis. Men jeg er blevet stor fan af japansk lifting og har besluttet at forkæle mig selv ca en gang om måneden.
Japansk lifting behandlingen hos Tina inkluderer alt fra ansigtsmassage, diverse masker, lymfedrænage, akupressur og fodmassage. Det er økologiske og lækre produkter, der bruges som hybenkerne olie, Weleda og Spirulina masker.
Du kan i øvrigt læse om japansk lifting behandlingen hos Tina på hendes hjemmeside her. Her kan du også bestille en tid til en omgang japansk lifting. Det er jeg ret sikker på, at du ikke kommer til at fortryde!
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Jeg elsker japansk liftning og havde helt glemt hvor skønt det er .
Kan så godt forstå du er vild med det- det er max forkælelse.
Tak for et skønt indlæg.
Rigtig god torsdag hvor solen endelig viser sit glade ansigt 🙂
Forfatter
Hej Vibeke
Mange tak? og kun dejligt når vi kan inspirere og reminde hinanden?? Håber du får plads i din kalender til en omgang japansk lifting inden længe??♀️
Og god torsdag aften til dig??♀️
Kh
Louise
En enkelt gang har jeg fået japansk face lifting og det var også en skøn oplevelse. Nu leger jeg lidt med det hjemme med en børste og ansigtsolie. Men efter at læst indlægget, fik jeg da lyst til at prøve igen. Det er jo noget andet med en hel behandling og lidt forkælelse.
Forfatter
Hej Lise
Jeg nyder i hvert fald lidt selvforkælelse. Jeg er desværre også lidt slem til at spænde i mine kæber og her er japansk lifting rigtig godt til at løsne op for det??♀️
God søndag til dig??♀️
Kh
Louise
Det lyder helt vidunderligt og kan godt forstå du er fan. Ville ønske jeg havde hørt om det, da jeg arbejdede i Japan – Der ville det have gjort underværker og løst op for den stramme maske og spændingerne, over de travle og lange arbejdsdage, jeg havde der?
?Kara no go aisatsu Janet
Forfatter
Hej Janet
Var slet ikke klar over at du havde boet i Japan. Det må have været spændende. Og ja ærgerligt at du ikke faldt over japansk lifting der.
Skøn regnfuld og blæsende søndag til dig???
Kh
Louise
Megaopspændende haha.
Nej selvfølgelig interessant, lærerigt – og benhårdt
/Janet