fbpx

Mit 2018 defineres med et ord

2017 er så småt ved at rinde ud. Og nytåret er altid en god anledning til at gøre status og se tilbage. For et år siden sad jeg og boksede med at lave en liste over nytårsfortsætter for vores 2017. I bund og grund handlede vores 7 punkter meget om at slå autopiloten fra og blive bedre til at mærke efter. Om at gøre ting, som giver os energi og om at sige nej til ting, der dræner os for energi. 

Mit 2018 defineres med et ord
Mit 2018 defineres med et ord

Jeg synes, at vi i et pænt omfang er kommet i mål med at begynde at blive bedre til at mærke efter og sætte ord på i løbet af 2017. Med de bump som livet har givet os og giver os enten i privat eller jobmæssig sammenhæng. Ting som vi ikke har kunnet vælge fra eller ikke gennemskuede at vælge fra. Ting som på den lange bane gør os stærkere. Og som hjælper os med fortsat og fremover at sætte endnu mere fokus på at mærke efter. Og at vælge til og at vælge fra. 

Du kan se vores 7 punkts liste her

Listen betød nok desværre også, at det var de 7 punkter, jeg meget havde fokus på. Og det blev så’en lidt “nårh nej vi nåede ikke lige natkirken i denne her uge, øv” eller “ups, så fik vi ikke lige lavet grøntsagsjuice i denne her uge” atigt. Så listen blev både en god oplevelse, men også lidt en dårlig samvittighed.

Mit 2018 defineres med ét ord

Nu hvor året så er ved at gå på hæld har jeg tænkt en del over hvordan jeg skulle markere det kommende årsskifte. Her for et par uger siden fandt jeg måske de vise sten 🙂

De sidste 8-9 måneder har jeg fulgt Jeanette, der har bloggen “Letsblogsomeshit“. Og hun evaluerede fornyligt sit 2017. Et 2017 som hun havde defineret ud fra ét ord, der så har været hendes guideline i rigtig meget af det hun har foretaget sig i det forgangne år.

Det synes jeg lød ret spændende; netop fordi at jeg så ikke får en slags facitliste, men snarere en retning at følge. Så kan jeg i en given situation selv vælge hvordan jeg vil vil være “nysgerrig”, “mindful” eller “modig” eller hvad jeg nu end vælger mit ord skal være.

Jeg er nu i fuld gang med at vælge det ord, der skal definere mit 2018. Jeg tumler stadig væk med hvilket ord det skal være. Der er p.t. 8-10 ord i I spil til at definere mit nye år, men der er jo heldigvis et par dage at løbe på endnu 🙂

Har du lyst til at prøve metoden kan du læse Jeanettes indlæg om hvordan du vælger ét ord til at definere dit 2018 her.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

3 Comments

  1. 05/01/2018 / 23:22

    Håber du er kommet godt ind i det nye år og glæder mig meget til at høre dit ord..

    Knus Jeanette

  2. 02/01/2018 / 18:39

    Sidder lige og finpudser, så i morgen løfter jeg sløret for mit 2018 ord.

    Og glæder mig til at høre hvor du ender. Jeg er vild med dit 2017 ord “courage”.

    Godt nytår Jeanette 🙂

  3. 02/01/2018 / 10:55

    Ej hvor spændende med dit ord for året! Jeg er selv midt i processen og går og tumler med, hvilket ord, jeg skal vælge for året.
    Glæder mig til at høre dit ord!
    Godt nytår 🙂