Skipperlabskovs, hyggeligt samvær, mjød og kakao

Vi samler på gode oplevelser og dem har der været en del af de sidste dage. Lørdag var Mads og jeg på besøg hos nogle af vores rigtig gode venner. Som det var alt for længe siden vi har set gr. lige dele travlhed og corona. Nå, men det gode er, at vi altid bare starter, hvor vi sluttede sidst. Den slags venskaber kan man aldrig få for mange af – i hvert fald i min verden.

Rødvin og et ordentlig svin (undskyld) af en bøf og masser af snak stod på programmet lørdag aften. Og så fik vi smagt grillede gulerødder med bacon. Det smagte faktisk ret godt. Og ja, der skulle lige motioneres lidt søndag for at modregne det hele på kaloriekontoen 😉

Søndag var der åbent hus i Odense Marineforening, der ligger små 400 meter fra hvor vi bor. I år var Odense havnekulturfestival aflyst (you know why) så i stedet holdt Marineforeningen åbent hus søndag d. 6. september. Vi har været forbi Marineforeningen tidligere, f.eks. til Odense havnekulturfestivaler. Så vi har set deres lokaler.

MEN grunden til at vi valgte at gå forbi Marineforeningen i søndags var, at de solgte skipperlabskovs til frokost. Det har vi selvfølgelig også smagt før, men vi blev enige om, at det da var en fin søndagsfrokost.

I forbindelse med det åbne hus havde Marineforeningen også besøg af Mjødladen. Jeg og vi har aldrig smagt mjød før (så vidt vi husker), men Mjødladen var generøse med smagsprøver.

Så vi fik en del (små) smagsprøver. Mjød er en alkoholholdig drik, der består af tre ingredienser: honning, vand og gær. Og så er der tilsat forskellige smagsgivere. Vi smagte mjød med solbær, skovridder, æble, lindetræ og vores favorit kirsebær.

Vi endte faktisk også med at købe en kirsebær mjød, som vi planlægger at bruge som velkomstdrink på et tidspunkt. Så skal der lige tilsættes noget dansk vand, en skive appelsin og isterninger.

Har du smagt mjød?

Skipperlabskovs, hyggeligt samvær, mjød og kakao

I går eftermiddags (tirsdag) havde jeg en aftale med min klangmassør om en times klangmassage. Det var lige som at komme i himlen og jeg var rimlig tæt på at falde i søvn.

Mads og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes oppe i byen, når jeg var færdig ved 15 tiden. For at snuppe en kop et eller andet på Sirups i Jernbanegade. Jeg har været på Sirups med kolleger, men Mads har aldrig været der. Altså indtil i dag.

Vejret var så fint, så vi fik os klemt ind ved et af cafebordene ude foran. Maverne havde godt af en kaffepause, blev vi enige om. Så vi bestilte varm kakao – med og uden flødeskum. Gæt selv hvem, ja…. altså.

Mens vi ventede på kakao’en var jeg lige ude for mig selv. Og da jeg kom tilbage til var Mads faldet i snak med en ældre dame, der sad ved nabobordet. Der blev snakket corona og stigende smittetal i Odense.

Hun blev ved med at snakke over mod os sådan lidt on offn de næste minutter. Jeg nåede at tænke ‘hold nu kæft k…..’ (vist nok et k ord, der ikke egner sig til at blive offentlig gjort). Men efter ca 10 minutter kom hendes mand, der åbenbart havde været et ærinde.

Og så endte vi faktisk med at få en rigtig hyggelig halv times tid, hvor vi alle 4 sad og snakkede. Da vi gik fra Sirups var Mads og jeg enige om, at det faktisk havde været rigtig hyggeligt at snakke med det søde ægtepar.

Det jeg vil sige med oplevelsen er egentlig bare, at der venter gode oplevelser derude. Når og hvor du måske mindst venter det. Så nogen gange skal vi lige give det en chance, som vi så endte med at gøre i dag.

Så de sidste dage har budt på skipperlabskovs, hyggeligt samvær, mjød og kakao. Og ved du hvad? Vi har hygget os og hældt på positiv kontoen. Og praktiseret livsnyderi på bedste vis.

Hvordan hælder du på positiv kontoen?