fbpx

Sådan kurerer jeg tankemylder

Når tankerne kører rundt i hovedet på mig, så har jeg forskellige redskaber jeg bruger til at få bugt med kværneriet.  I øjeblikket er et af de bedste redskaber en simpel yoga øvelse, der hjælper mig med at finde ro. Generelt er yoga bare rigtig godt til at finde ro med. Sådan virker det i hvert fald for mig.

Sådan kurerer jeg tankemylder:

-Læg din yoga måtte hen til en væg eller en dør. Den korte ende skal flugte med væggen/døren.

-Sæt dig med din ene skulder og hofte så tæt på væggen/døren som muligt

-læg ryggen ned mod gulvet og sving benene op ad væggen/døren

-hvis rumpen ikke er helt tæt på væggen/døren kan du krabbe sig tættere på, hvis det føles bedre for lænd og ryg

-læg armene lidt ud til siden i en behagelig position

-fokuser på din vejrtrækning, mens du ligger i stillingen

Bøvler du med lænden, kan du lægge et sammenfoldet tæppe eller lignende under lænden.

Normalt ligger jeg 5-15 minutter i stillingen. Ind i mellem bruger jeg også en øjenpude til at lægge over mine øjne for at hjælpen roen på vej. 

Tips:

Ind i mellem vælger jeg faktisk også at bruge bagsiden af en af vores lænestole til at smide benene op ad. Personligt synes jeg det fungerer lige så godt som en væg eller dør.

Sæt dig tæt på en væg eller en dør
Sæt dig tæt på en væg eller en dør
Sænk skuldre og ryg mod yogamåtten og sving benene op
Sænk skuldre og ryg mod yogamåtten og sving benene op

 

 

 

 

 

 

 

Viparita Karani

Selve stillingen er restorativ og hedder Viparita Karani på sanskrit, som er yoga sprog. Stillingen beroliger sindet og er rigtig god at lave inden sengetid. Specielt hvis du som jeg har problemer med at falde til ro.

Stillingen med benene oppe gør, at det såkaldte parasympatiske nervesystem dæmper det sympatiske nervesystem. Det betyder, at det afslappende nervesystem beroliger det nervesystem, der normalt gør dig kampberedt.

Men når du ligger med benene oppe, stiger blodtrykket i hjernen og du begynder at slappe mere af.

Som så meget andet er Viparita Karani stillingen ikke et vidundermiddel, der får mit tankemylder til at forsvinde over night. Men efter en uges tid, hvor jeg laver afslapningsøvelsen hver aften, er det lige som om min krop og mit hoved er med på hvad ideen er.

Sådan kurerer jeg tankemylder – i øjeblikket. Gute schlafen!

Hvis du vil læse mere om mit lille projekt med at være mere autentisk, så læs med her.

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.