fbpx

Lidt om niecer, der bliver ældre, natmasker og Konjac svampe

Origins Drink Up Intensive Overnight Mask
Origins Drink Up Intensive Overnight Mask

Da jeg for kort tid siden fyldte 51 år fik jeg af ældste niecen en Origins Drink Up Intensive Overnight Mask i fødselsdagsgave. Gætter på min søster vist var lidt med ind over – i hvert fald på betalingsdelen 😉 Natcremen har en lækker lysegrøn avocado agtig farve. Den er meget let at smøre på, den fedter ikke og føles meget behagelig på huden. Så Origins masken står nu på min personlige hitliste over cremer til natten!

Nå, men det sjove var faktisk, at da jeg pakkede pakken op, slog det mig, at det da egentlig ikke er ret længe siden jeg lå på gulvet og legede med Lego eller spillede Memory med den unge dame. Eller jeg synes i hvert fald ikke det er ret længe siden 🙂 Men ældsteniecen er nu blevet 13 år og nu snakker vi natmasker!! Og når hun forhåbentlig inden længe kommer på ferie hos os, er det ikke nærmeste legeplads eller ishus, der er interessante. Nixen, bixen, nu er det Shellac neglelak og velvære massage, der står på programmet. Og så skal vi have onkel Mads med på Joe&The Juice.

De holder os unge!

Mads og jeg har ikke børn selv, så vi nyder alle vores nevøer og niecer; 9 styks alt i alt. Og vi er så heldige at have dem i alderen fra snart 5 år til 24 år. Min bror og min søster har hver 3 børn og da jeg mødte Mads kom der så yderligere 3 til. Mine biologiske nevøer og niecer har jeg jo været så priviligeret at kende siden de blev født. Og det er sgu sjovt at se den udvikling, der sker med dem. Hvordan vi er gået fra lego klodser til at score damer eller køre crossløb, når vi snakker om mine 3 ældste nordjyske nevøer på 17, 20 og 22 år. Og fra memory spil til natmasker med ældsteniecen. Heldigvis vil de 2 yngste på snart 5 og 7 år stadig godt med deres onkel og moster på legepladsen 🙂 Så Mads og jeg er sgu nødt til at holde os fit og i form, så vi fortsat kan følge med alle vores unge mennesker. Du kan læse mere om hvordan jeg prøver at holde mig lidt fit et indlægget her.

Konjac French red clay rensesvamp
Konjac French red clay rensesvamp

Nå tilbage til “jeg prøver at holde mig ung” temaet 🙂 Et andet forholdvist nyt hit på min hitliste er Konjac rensesvampen. Den går i øvrigt fint sammen med Origins overnight masken. Konjac svampen blev jeg introduceret til af en af mine venner, da jeg fik en som en del af en fødselsdagsgave sidste år. Jeg er blevet vild med “French red clay” udgaven til sensitiv og moden hud, som det så smukt hedder. Svampen findes i 5-6 forskellige udgaver afhængig af hvilken hudtype du har, så det er noget med at prøve sig frem.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.