En mindful søndag

Min søndag har været en af de mere mindfulde og analoge en af slagsen. Jeg har nemlig både fået mediteret, gættet kryds og tværs og tegnet lidt. Alle ting, der giver mig lidt ro i hovedet og får mig til at slippe eventuelle tankemylder i kasketten.

Min søndag bød på kryds og tværs

Min søndag bød på kryds og tværs

Da jeg var yngre gættede jeg en del kryds og tværs. Så har jeg været fra kryds og tværs’eriet i en hel del år faktisk. Men de sidste 3-4 måneder har jeg genoptaget min gamle hobby. Det er et eller andet beroligende ved at gribe blyanten og finde en kryds og tværs frem.

Udfordringen er så, at der er en del standudtryk, romertal, russiske og tyske floder og lignende jeg ikke har liggende i baghovedet længere 😉 Men en god måde at genstarte sin kryds og tværs karriere er at finde nogle fra f.eks. ugeblade. Løsningen trykkes som regel i bladet ugen efter. Og så kan jeg lige smugkigge lidt og finde et par ord, som kan hjælpe mig videre. Og så får jeg stille og roligt bygget min vidensbase op igen 😉

En mindful coloring søndag

En anden måde at få få en mindful søndag på er at gå min yngste nevø og niece i bedene og finde farveblyanterne frem. Mindful coloring er -som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg – en anden fantastisk måde for mig på at få skabt ro i hovedet på.

Jeg bruger det lidt on off og så længe felterne ikke er for små, så virker det fint for mig!

Mindful coloring

Mindful coloring

Sjovt hvordan mange af os, der efterhånden er  gang med at finde nye hobby’s, der kræver at vi koncentrerer os og fordyber os fremfor at være online hele tiden og drøne rundt på de sociale medier.

Jeg har i øvrigt også læst at det med at strikke og hækle er ret hot igen for tiden – lige som de gode gamle brætspil har fundet vej til diverse cafeer og sofaborde igen. Og måske jeg snart skal ud at investere i en hæklenål og noget garn 😉 Ja selv bingo på bedste forsamlingshusvis er blevet mainstream igen. Bare tjek aktivitetskalenderen i f.eks. Odeon Social og Storms Pakhus 😉

Og som du kan se af billederne inkluderer en mindful søndag selvfølgelig også kaffe!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 17 idéer til en kærestedate

Du får også tips til hvordan jeg håndterer tankemylder og stress og hvordan jeg som 50+ prøver at balancere sunde vaner og livsnyderi med fokus på yoga, løb, sund mad og masser af positive oplevelser, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

You may also like...