fbpx

Det hele startede nemlig med porsen

Porse rakkel tæt på
Porse rakkel tæt på

Porse snapsen vil altid have en speciel betydning for os. Det hele startede nemlig med porsen. Altså vores snapse produktion 😉 Og i disse dage er det faktisk ved at være 1 år siden vi startede vores egen lille snapse produktion.

Vi har forsøgt os med at lave snapse på bl.a. brombær, hyben, hasselnød, æble/kanel, valnødder og havtorn. Ideen var at vi det første år forsøgte os med mange forskellige smagsvarianter. Efterfølgende er det så planen, at vi vælger de bedste smagsvarianter ud. Og så bliver det dem vi laver fremover.

Vi må konstatere, at f.eks. hyben og havtorn kræver en del arbejde. Smagen står så desværre ikke helt mål med arbejdsindsatsen. Så dem laver vi nok ikke mere af. Brombærsnapsen smager overraskende godt og har en flot rubinrød farve! Men vinderen er, ta da: Porse snapsen! Efterfulgt af valnød og brombær.

Porse snaps
Porse snaps

Den har en smuk ravagtig kulør og smager rigtig godt. Vi har prøvet at lave snaps både af rakler og blade. Snapsen på raklerne smager en anelse bedre den porse snaps, der laves på porsebladene 😉

Porse busk et sted i det nordjyske
Porse busk et sted i det nordjyske
(Næsten) ingen porse på Fyn

Eneste udfordring er, at der ikke findes porse på Fyn. Eller det vil sige…. For små 2 måneder siden fandt vi godt nok en lille porse busk i Plantorama. Den er nu en del af vores planterige på terrassen. Men der går nu nogle år før vi er selvforsynende med porse rakler. 

Men vi har et hemmeligt sted i det nordjyske. Og ved næste besøg i det nordjyske bevæbner vi os med en spade …. og så siger jeg ikke mere 😉

Det hele startede nemlig med porsen – og den holder vi fast i  🙂

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

3 Comments

  1. Louise
    Forfatter
    16/05/2017 / 11:53

    Ej, tror da lige vi vil prøve med appelsinskrallerne 😉 og sjovt nok har vi også snakket om at prøve med lidt ølbrygning. Men da vi bor i lejlighed bliver det med med at få plads til udstyret nok lidt af en udfordring ;-(

  2. Camilla
    14/05/2017 / 09:04

    Dejligt og interessant indlæg! Nu har jeg ikke selv forsøgt mig med snaps, men derimod med ølbrygning. Men jeg kan da genkende nogle af de smagsvarianter, I har eksperimenteret med. Jeg har selv leget med noget appelsinskral eller lakridsrod i brygningsprocessen. Jeg ved godt nok ikke meget om processen af snaps, men jeg tror muligvis, at appelsinskral kunne give en interessant smag 😀