Ingen tvivl om at mange af os blev både lidt tyndslidte og trætte af at arbejde hjemmefra i corona nedlukningen i foråret. Bevares det var fint nok den første uges tid eller to. Men så begyndte trivialiteten, savnet af kolleger og måske den bedre net forbindelse på kontoret at fylde mere og mere. Grundet stigende smittetal skal mange af os så på’en igen med hjemmearbejdspladser. Så her følger mine 7 gode råd til hjemmekontoret.
Eftersom vi er mere forberedte denne her gang, så ved en del af os også hvad vi går ind til på godt og på ondt. Efter jeg blev fyret i i juli, så har jeg arbejdet en hel del hjemmefra. Så jeg er ved at være hardcore til det der med at arbejde fra og på hjemmekontoret. Og jeg har gjort mig den erfaring, at det at få noget struktur er godt, så dagene ikke bare skrider.
I mit tidligere indlæg langstidsholdbar – men med udløbsdato kan du læse mere om min fyring.
Så uanset om du er erfaren eller nybegynder på det at arbejde hjemmefra, så har jeg samlet 7 gode råd til hjemmekontoret dig.
Sammen hver for sig
Mads og jeg bor i en lejlighed med et stort køkken/alrum, så det betyder at vi går op og ned af hinanden hele dagen. Vi har selvfølgelig et soveværelse, badeværelser, et gæsteværelse og et bryggers. Men det der med at stille sig ud i bryggerset og stå der en times tid, nej vel 🙂
Heldigvis er vi ret go’e til at sætte ord på og acceptere, at vi skal lige have en times tid eller 2 hver for sig om dagen. Jeg tror faktisk det er en ret god ting at kunne sætte ord på og kunne melde det ud til hinanden.
7 gode råd til hjemmekontoret
Opfør dig lidt som om du møder ind på din arbejdsplads
Drop jogging tøjet og planlæg din dag; del din dag ind i faser med arbejdstid og fritid, så du ved hvornår du gør hvad. På den måde oplever jeg i hvert fald, at jeg reducerer antallet af overspringshandlinger. Jeg har overblik over hvornår der skal arbejdes.
Og husk også at det er ok at kontoret ‘lukker’ kl. 16 – eller hvornår din arbejdsdag slutter. Mange falder også let i den fælde med lige at arbejde lidt ekstra om aftenen.
Indret en god arbejdsplads
Måske du allerede har en hjemmearbejdsplads. Men ellers er det en god ide at prøve at indrette så god en plads som muligt. Det der med bare at sidde og hænge ved køkkenbordet gør dig nok ikke mere effektiv, men giver måske endda nogle skavanker.
Det kan også være din arbejdsplads stiller nogle ting til rådighed som f.eks. en stor skærm, så du slipper for den lille skærm på din bærbare. Du kan da i hvert fald høre din chef ad hvad der er muligt.
Og hold lidt orden på dine ting – det er en af de ting jeg øver mig lidt på. Normalt er der kun så ryddeligt på skrivebordet, når der skal tages billeder 😉
Accepter at du og resten af familien har brug for lidt space og alenetid
Så gå en tur selv eller sid i hver sit rum. Eller flyt hjemmekontoret op på det lokale bibliotek en dag eller 2 om ugen, hvis det er muligt. Den anden dag havde jeg brug for noget frisk luft og Mads spurgte, om det var ok han gik med. Og der var jeg bare nødt til at sige nej. Eller rettere ‘du må gerne gå ud og gå en tur, men gå lige en anden vej end mig’. Og så gik vi en tur – hver for sig 🙂
Sluk for dit tv
Det kan meget let forstyrre, hvis dit tv står og kører dagen lang. Jeg ser meget lidt fjernsyn i disse dage og da slet ikke TV2 News, som ofte kører Corona eller Covid-19 news som de kalder det i døgndrift. (normalt har jeg intet mod TV2 News, det er bare lige her med al det corona snak…)
Få frisk luft hver dag og dyrk motion
jeg er ude at få frisk luft hver dag og gerne flere gange om dagen. Bare lige en kort gå tur rundt om blokken. Og jeg er blevet så god til at vurdere hvor langt 1 meter er. Efter Corona times burde jeg stille op i forhindringsløb 😉
Jeg dyrker motion hver dag. Jeg laver yogaøvelser hver morgen, der er løbetræning hver anden dag og ellers masser af gå-ture. Heldigvis er der ikke så mange mennesker og brede promenader i havnehoodet.
Jeg tænker at folkene bag Endomondo app’en snart sender mig til behandling. For min træning ligner garanteret en flue, der farer rundt i en flaske, når jeg ‘spunjer’ rundt på havnepromenaderne på kryds og tværs.
Og ved at du rører dig reducerer du forhåbentlig også de skavanker en nødtørftig oprettet hjemmearbejdsplads måske kan resultere i.
Forkæl dig selv
Vær social og ha’ også mig tid
-jeg sætter hver dag tid af til at gøre noget jeg kan ka’ li’. Det kan være både mig tid og noget socialt med venner eller kolleger. Der skal være plads til kaffe dates, til at skrive på bloggen til at smide noget op på Instagram eller bare sætte sig ned og gætte kryds og tværs. Ind i mellem snupper jeg også en middagslur eller en skønhedsbehandling.
Forkæl dig selv
-forkæl jer selv med lidt lækker mad. Vi har også forsøgt os med at lave et par nye retter. Her skriver jeg let og ubesværet vi 😉 Men retfærdigvis skal det siges, at det er Mads, der er chefkokken på havnekajen. Og der er forhåbentlig lidt tid i overskud, når du sparer transporten til og fra arbejde.
Du kan læse HK’s gode råd til hjemmearbejdspladsen her.
Er du blevet hjemsendt fra dit arbejde? Hvordan har du det med i givet fald at arbejde hjemmefra? Har du nogle gode råd til hjemmekontoret?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Rigtig gode råd du kommer med 🙂 Jeg har faktisk været på kontoret siden maj (undtagen de 9 uger jeg ikke har arbejdet, og de 3 uger jeg har holdt sommerferie). I denne uge har jeg dog siddet hjemme mandag-fredag, da vi ventede på en corona-test for min mand. Den var heldigvis negativ. Jeg regner med at møde ind igen i morgen, men jeg har også mere eller mindre en etage for mig selv 🙂 Både min mand og jeg arbejder bedst fra kontoret, og da vi arbejder i mindre virksomheder, kan vi fint fortsætte.
Det der virker for mig er klart at huske at holde pauser. Væk fra PC og tlf. Måske tømme opvaskemaskinen til en podcast. Og at spise frokost VÆK fra skærmen og arbejde. Helst gerne noget frisk luft også, men jeg har lidt svært ved at gå for langt væk, da jeg er på telefonen fra 8-16. Hvis jeg glemmer at holde pauser, er jeg brændt ud inden 16.
Kh. Louise
Forfatter
Kære Louise
Allerførst dejligt at høre, at I er negative i Corona mæssig sammenhæng????????????
Pauser er i min verden vigtige uanset om vi arbejder hjemmefra eller er i firmaet. Vores hjerner har simpelthen brug for en pause og tanke lidt energi. Og jeg prøver gerne som sig at gøre pauserne lidt mobilfri ved at feks gå eller løbe en tur????
Ha’ en skøn søndag☀️
Kh
Louise
Forfatter
Kære Janet
Variation og afveksling er også vigtigt på vores hjemmekontore. Og jeg nupper da også ind i mellem min bærbare med på feks terrassen.
Og ja mange fysioterapeuter og kiropraktorer har vist kronede dage i disse hjemmearbejdsdage????????♀️
Ha’ en skøn søndag????
Kh
Louise
Som hjemmegående har jeg arbejdsplads over hele huset????. Som blogger har jeg faktisk et hjemmekontor, der dog sjældent bliver brugt. Det er nemt at tage den bærbare med i haven, stuerne eller køkkenet. Struktur er der ikke meget af og ergonomisk er det heller ikke så smart. Det kan min fys tale med om. Dine råd er til eksemplarisk efterfølgelse, jeg må snart forsøge, igen☀️.
Kh fra Janet