fbpx

Antiinflamma hva’ for noget?

Som du måske har set på Instagram har jeg tilmeldt mig en antiinflammatorisk kickstart. Mads og jeg har længe snakket om, at det nok var en god ide at sætte endnu mere fokus på at spise sundt. Ikke at vi ikke spiser nogenlunde sundt her i havnekøkkenet. For vi er faktisk blevet ret gode til kun at spise grillede grøntsager og fisk eller kød en hel del af ugens dage.

Men vi døjer begge med forskellige former for smerter i kroppen. Så da jeg fandt et kursus med en antiinflammatorisk kickstart, ja, så slog jeg til. Kurset forløb over 21 dage og med en daglig opgave. Det virkede som en rimelig nem måde at komme i gang på.

Antiinflamma hva' for noget?
Antiinflamma hva’ for noget?

Jeg ved godt, at det at ændre vaner selvfølgelig kræver nogle ‘ofre’. Og personligt er jeg mest til at indarbejde nogle nye gode vaner stille og roligt. Jeg tror også, at de nye vaner holder bedre, når de bliver indarbejdet over tid. Og det der med at skulle holde mig fra en hel masse ting på en gang. Ain’t gonna happen 😉 Så kommer alle mulige cravings listende og angriber mig bagfra 😉

Antiinflamma hva’ for noget?

Antiinflammatorisk kost (AI kost) er helbredende og handler om, at du undlader de fødevarer, der fremprovokerer inflammation (betændelse) i din krop. AI kost er mad, der bygger dig op og sørger for at gøre din krop stærkere. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det vi putter i munden, har en stor betydning for både vores fysiske og mentale form.

AI kosten stammer for en stor dels vedkommende fra middelhavskosten. Det handler overordnet om at spise masser af grøntsager, fisk, bær, kerner, uforarbejdede råvarer og kostfibre. Og skære ned på f.eks. hvidt brød, sukker, kage og slik.

Mange oplever, at de med AI kost får får et stabilt blodsukker, får mere energi og færre smerter og en sundere tarmflora. Andre positive effekter er vægttab og en bedre søvn. Så der er jo ikke rigtig nogle gode argumenter for ikke bare at hoppe på AI vognen. Se mange flere gode effekter af antiinflammatorisk kost hos I Form.

Gennem kurset har jeg fået fokus på

bær

  • at jeg og vi skal huske at spise 100 gram bær om dagen hver. Det letteste er at putte dem i en smoothie. Men jeg er bare ikke så god til sådan en gang blendet rødlig stads. Jeg har en eller anden mærkelig fobi med rød mad. Det har noget at gøre med, at jeg ikke bryder mig om jordbær (som formentlig det eneste menneske i DK 😉 )
Vi er blevet vilde med græsk yoghurt med bær, mandler og frugt - her æbler
Vi er blevet vilde med græsk yoghurt med bær, mandler og frugt – her æbler

Så jeg arbejder på, at få bær ind i kosten på andre måder. F.eks. puttede vi brombær oven på de stegte kyllingestykker den anden dag og det smagte faktisk godt. Og vi er faktisk også begyndt at have en lille skål med bær stående fremme på køkkenbordet. Så dem går vi og snacker af hver dag.

vand

  • at drikke mindst 2 liter vand om dagen. Din krop bruger 2-3 liter om dagen på at holde alle funktioner i gang. Og det vand skal selvfølgelig erstattes med nyt!

Den ku’ jeg sætte flueben ved fra start, men jeg følger dog rådet om at sætte 4 elastikker på en 0.5 liters vandflaske hver morgen. Og så fjerner jeg en elastik hver gang flasken er tømt! Virkelig nem måde at føre regnskab på!

fuldkorn

  • at spise fuldkornsprodukter som rugbrød og gryn. Der skal ca 75 gram om dagen til.

Jeg spiser jævnligt fuldkornsrugbrød og ind i mellem havregryn til morgenmad. Der hvor det halter lidt er i forhold til ris og pasta, hvor jeg hidtil har spist de hvide varianter.

Det har jeg også lært

fisk

  • der er jævnligt fisk på middagsbordet i havnekøkkenet. Fede fisk som laks, sild og makrel er nemlig nogle af de mest antiinflammatoriske fødevarer, der findes.

Jeg skal dog være mere obs på at spise flere fede fisk for at få det vigtige omega 3 fedstyrer. Så de dage hvor der ikke er fed fisk på bordet, er jeg begyndt at supplere med et kosttilskud. Er du til fiskefrikadeller kan du i øvrigt se vores opskift på grønne fiskefrikadeller her.

fedt

  • jeg får nogenlunde nok MUFA (Monounsaturated fatty acids = enkeltumættet fedt) også kaldet sunde fedtsyrer hver dag.

Det gør vi ved at spise 1/2 avokado og bruge olivenolie til at stege i. Derudover bruger vi olivenolie over salater og de grøntsager vi griller på grillen.

kød

  • at skære ned på rødt kød. Vi er nu også begyndt at spise mindre rødt kød. Men i ny og næ smager en ordentlig bøf altså bare rigtig godt. Og jeg bliver aldrig forfalden til at droppe kødet helt. Jeg er vel født og opvokset på en grisefarm 😉

Men vi spiser som sagt meget fisk både til frokost og til aftensmad. Svinekød er stadig jævnligt på menuen sammen med masser af kylling i mange afskygninger.

hvide kulhydrater

  • skære ned på hvidt brød, pasta, ris og kartofler. Hvidt brød spiser vi yderst sjældent. Og ofte er vores aftensmad en gang grillede grøntsager med fisk eller kød til.

Så vi får nok kun kartofler, ris eller pasta 2 gange om ugen. Til gengæld elsker jeg kartofler i alle afskygninger, så her skal jeg godt nok holde mig selv lidt i ørerne.

Antiinflamma hva’ for noget?

Nej, det siger vi så ikke længere. Kurset var for os nemlig en rigtig god måde at komme i gang med at spise mere antiinflammatorisk på. Det er let og overskueligt at gå til uden at du skal revolutionere hele din kost på få dage.

I sin antiinflammatoriske kickstart kommer Malin ‘bare’ med en masse god information og gode input til hvordan man kommer til at spise mere antiinflammatorisk. Der er ingen løftede pegefingre!

Malin lavede heller ikke en fast madplan til hver af de 21 dage. Hver dag i Facebook gruppen lavede hun et opslag med info om et fokus område og henviste til nogle relevante opskrifter på sin blog. Og så var det op til os selv, hvilke opskrifter vi ville forsøge sig med. Det synes jeg fungerede rigtig godt, for der er masser af opskrifter at vælge i mellem.

Sweet potato toast - den var vi så ikke så vilde med
Sweet potato toast – den var vi så ikke så vilde med

Vi prøvede bl.a. sweet potato toasten. Og jeg må være ærlig og sige, at søde kartofler, deres smag og konsistent, ja det er bare ikke mig. Så den skal lige have et skud med selleri i stedet for den søde kartoffel.

I øvrigt hvis du kan li’ selleri, så har jeg en opskrift på den mest lækre sellerisovs til fisk. Det ligner en gang havregrød, men det smager så godt. Du kan se min opskrift på sellerisovsen her.

Alt i alt var kurset pengene værd (149 kr.) og med god sparring i Facebook gruppen, både med og fra Malin og de øvrige deltagere.

Slik, kager og hvidt brød går det egentlig ret fint med at holde mig fra. Kød og alkohol (sukker) vil fremadrettet fortsat være en del af mit liv – omend med fokus på mængden.

Jeg ku’ sagtens leve mere antiinflammatorisk end jeg gør, men jeg er helt klart på vej i den rigtige AI retning. Og det er det allervigtigste for mig. Vaner ta’r tid at ændre. Så fremover står den på flere bær, kerner og nødder samt fede fisk i havnekøkkenet.

Hvad med dig? Spiser du antiinflammatorisk? Er du god til at ændre vaner?

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Share:

2 Comments

  1. Louise
    Forfatter
    27/09/2020 / 09:18

    He, he jeg elsker din evne til at få sneget kage ind i kostpyramiden????

    Ha’ en skøn søndag????

    Kh
    Louise

  2. 27/09/2020 / 08:37

    Uhhh, det med nye madvaner er det allersværeste. Jeg tænker altid 80/20 – problemet er nok bare, at det bliver 80% usundt og 20% sundt???? Bær får jeg heldigvis mange af. Hindbær- og blåbærtærter er nemlig et par af mine livretter☀️.

    Hej fra Janet