fbpx

Klang meditation – jeg er fan!

Torsdag var jeg til min allerførste klang meditation. Jeg har længe gerne villet prøve klang meditation for at se om det kan hjælpe mig med at få ro i hovedet. Og da jeg for en måneds tid siden fandt et kursus i klang meditation, var det jo bare om at slå til. 

Spændt og nysgerrig

Det var med lidt spænding og en vis portion nysgerrighed jeg satte kursen mod FOF’s lokaler i Vindegade. Info tavlen sagde kælderen og jeg fandt hurtigt rummet, hvor klang meditationen skulle foregå.

Vores underviser, Marianne, havde lagt yoga måtter og tæpper ud i en halv måne, da jeg og de øvrige kursus deltagere kom. Og klangskålene stod klar, omgivet af et par levende lys. Vi er “kun” 6 deltagere på holdet og I kan jo selv gætte på kønnet, ha ha!

Nå, men vi fik os plantet på hver sin måtte og Marianne bød velkommen. Efter en kort introduktionsrunde, hvor vi hver især fortalte om evt. erfaringer og forventninger, fortalte Marianne lidt om klang meditationen og hvad det kan bruges til.

Og så var det ellers bare om at lægge sig ned på yoga måtten og putte sig under tæpperne. Og heldigvis havde jeg været forudseende og havde taget en pude med.

Holdet er et decideret forkælelseshold; d.v.s. vi skal bare ligge og nyde og tage imod klangene. Vi startede med en kort meditation på knap 15 minutter, hvor Marianne både spillede på klang skålene og guidede os igennem en kropsmeditation. Det var en skøn oplevelse! Jeg holdt fokus på min vejrtrækning og oplevede ret hurtigt at jeg faldt til ro.

Klang meditation – jeg er fan!

Vi brugte nogle minutter på at snakke oplevelsen igennem inden vi tog hul på aftenens 2. klang meditation, der varerede ca 20 minutter. Det lyder måske lidt åndsvagt, men jeg synes virkelig jeg her oplevede at lyden gjorde et eller andet godt ved min hjerne.

Klar til min første klang meditation
Klar til min første klang meditation

Det var lige som om jeg mærkede nogle små vibrationer; og det føltes godt. Og jeg fik de der tanker slået fra, mens jeg lå “tungt” på yoga måtten.

Efter en kort pause gik vi i gang med aftenens 3. klang meditation og den varede ca 30 minutter. Her lykkedes jeg også ret godt med at give mig hen og lade klangene og Mariannes guidende ord overtage min hjerne 🙂 Jeg oplevede dog ikke at “se” farver, når jeg lukkede øjnene, som et par af de andre lidt mere garvede kursusister.

Men alt i alt var det en skøn og afslappende oplevelse at prøve klang meditation. Jeg er fan! Og jeg glæder mig så meget til de næste 3 torsdage. Og forhåbentlig kommer jeg også til opleve at “se” farver.

Fakta

Klang meditation er meditation til lyden af klangskåle. Lydene fra klangskålene bringer roen tilbage i kroppen, så hovedet og tankemylderier bliver sat på pause.

Vores underviser Marianne viser frem
Vores underviser Marianne viser frem

Klangskålene stammer stammer fra den buddistiske kultur i Himalaya. De er gennem tusinder af år blevet brugt til at fjerne spændinger og ubalancer i kroppen.

Klang skåle fåes i mange forskellige størrelser og de “taler” til vores 7 chakraer. Du kan se en oversigt over vores chakraer her.

De store skåle med dybe toner taler til vores rodchakra og jo mindre skålene bliver, jo højere bliver tonerne og jo længere op gennem kroppen taler skålene. 

Selve kurset udbydes af FOF og løber over 4 torsdage fra kl. 18.30-20.00. Skal jeg være ærlig, så tiltalte det mig også, at det kun var 4 gange jeg bandt mig for. Jeg kan jo altid melde mig på et nyt kursus. Vores søde underviser er Marianne Risager fra “Meditation & Stilhed”.

 

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 21/09/2018 / 16:06

    Kære Jeanette
    Jeg synes i hvert fald klang meditationen ‘rammer’ mig og min tankehjerne, på den go’e måde??‍♀️ Så håber du får muligheden for at prøve det en dag??
    Ja den med 2 svar felter tygger jeg lige lidt på; jeg står jo selv for opsætningen uden at være verdensmester. Men tror det er kommet ifm noget opdatering af et plugin? men jeg satser da på at få luret hvor det går galt??‍♀️ Og tak fordi du gør mig opmærksom på det??
    Go’ weekend til Søren & dig?
    Knuz
    Louise

  2. 21/09/2018 / 13:36

    Det lyder simpelthen bare såå spændende og jeg kunne virkelig godt overveje at prøve sådan en klang massage.. Bare for at se om det ville kunne gøre noget for mig.. må se om jeg kan tage mig sammen til det en dag..

    Hvorfor er der to kommentar felter på din blog???

    Knus <3