For et par måneder siden skrev jeg et indlæg om at jeg havde startet et forsøg med gendyrkning af grøntsager. Jeg synes personligt det er så hyggeligt med mine små planteprojekter. Og nu er det vidst ved at være tiden til en lille update på, hvordan det så er gået med min gendyrkning her på havnekajen.
Gendyrkning af grøntsager update:
Jeg forsøgte mig med at gendyrke 4 forskellige ting: løg, forårsløg, porrer og kerner fra en grapefrugt.
Ifølge artiklen jeg læste på TV2.dk var løg og forårsløg noget af det letteste at gendyrke. Det er så ikke lykkedes for mig kan jeg afsløre. Men de får et nyt forsøg i forlængelse af mit indlæg her 😉
Det er gået en anelse bedre med porrerne; der er kommet et par tynde stængler op ad jorden. Men bestemt ikke nok til at jeg kan strege dem fra indkøbslisten, ha ha 🙂 Men som en kollega sødt foreslog, så er de købte porrer måske så forædlede, at de er svære at gendyrke.
Det er der ifølge artiklen var det sværeste at få til at gro var citrus. I mangel af citroner snuppede jeg et par grapefrugt kerner og smed dem i jorden. Uden de store forventninger, naturligvis. Og hvad vokser bedst? Ja gæt selv!
Men det hører måske med til historien, at jeg har forsøgt mig med gendyrkning i vores køkkenalrum, hvor der indtil for kort tid siden var lav luftfugtighed.
Så de næste gendyrknings forsøg af diverse grøntsager kommer ud at stå på vores terrasse. Så må vi se om det højner succes raten 😉
Du kan i øvrigt læse mere om mit første forsøg her.
Ingefær og gurkemeje:
Sammen med gendyrkningen af grøntsager har jeg også fornøjet mig med at smide et par knolde ingefær og et par knolde gurkemeje i potter. Som du kan se af billederne, så går det ok med ingefæren (set over jordhøjde) mens gurkemejen er gået i totalt udbrud.
Så nu er vi da selvforsynende med ingefær og gurkemejerødder til både te og madlavning. I hvert fald en periode. Og begge planter er faktisk meget kønne.
Jeg slipper nok ikke helt for at skulle handle grøntsager, men gi’ det selv et skud! Det er faktisk meget sjovt 😉
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.