fbpx

9 sjove facts om mig #3

Så er det blevet tid til endnu en omgang ‘9 sjove facts om mig #3’. Faktisk synes jeg det er meget sjovt at kigge lidt på mig selv udefra og så prøve at spotte nogle af mine mange små særheder. Og hvad med dig? Har du nogle sjove facts om dig selv, så er du meget velkommen til at dele dem i kommentarfeltet nederst i indlægget.

Mads og jeg er ret glade for at vi ikke har et par store teenagere boende, som vi skal disciplinere hver dag om, at det er no go med mobiltelefoner ved middagsbordet. Vi ville være så dårlige eksempler, he he!

jeg yder som regel førend jeg nyder. Det er nok mine jyske gener, der slår igennem der. Jeg er simpelthen opdraget til at ‘yde før du kan nyde’. I mange sammenhænge er det selvfølgelig også en god ting. Omvendt gør det så også jeg ikke altid fik passet på mig selv. I hvert fald før i tiden, for nu arbejder jeg på at blive en dygtig mønsterbryder og øver mig i at bytte om på rækkefølgen.

jeg er vild med planter og har vel omkring 40 planter og blomster i vores lejlighed inkl. diverse gendyrkingsforsøg af grøntsager. Og om sommeren har vi nogenlunde samme antal på vores 2 terrasser. Kommer du forbi på havnekajen kan du relativt let spotte hvor vi bor. Det er der hvor der er klart flest planter på terrassen. Vores køkkenhave på terrassen består bl.a. af: krydderurter, tomater, kartofler, gulerødder, vindruer og blåbær. Og ja, vi handler stadig i supermarkedet; det er mest for hyggens skyld 🙂

9 sjove facts om mig #3 - en del af vores planter på terrassen
9 sjove facts om mig #3 – en del af vores planter på terrassen

jeg er højrehåndet men kan faktisk godt skrive med venstre hånd. Jeg lærte mig selv det i forbindelse med jeg døjede med en museskade i højre arm for en del år siden. Nogenlunde læsbart er nok det, der definerer mit venstrehånds skrift talent bedst.

Fatal mangel på komfort og bamser

folk der kender mig godt ved at en fatal mangel på komfort ikke er min spidskompetence. D.v.s. jeg bliver aldrig campist eller kommer til at overnatte i et shelter. Da jeg var på rundrejse i Australien med min søster tilbage i 1995 kæmpede jeg mig dog igennem en nat under åben himmel. Min søster og jeg var nemlig på en tur i Blue Moutains udenfor Sydney sammen med en masse andre backpackere. En beskidt (udleveret af arrangørerne) sovepose, mad over bål og opvaskevand, der var møgbeskidt er bare ikke mig. En oplevelse ja vist, men damen her er nu mest til hotellernes komfort.

jeg er ikke god til højder og da slet ikke at stå ude ved kanten på en høj ting. Jeg hader det som i HADER. Jeg tror seriøst jeg falder ned.

hvis det kniber lidt med motivationen, når jeg skal ud at løbe, så synger jeg en lille motivationssang ‘ det bli’r så godt, det bli’r så godt’ på en selvopfundet melodi. Så plejer det at gå – eller når jeg er kommet afsted og det napper lidt, så kværner jeg ‘fordi jeg vil, fordi jeg kan’. Snak lige om positiv psyking her. Og needless to say at ham den søde er ved at dø af grin over mine små motivationssange.

jeg elsker hønse- og/eller oksekødssuppe med kød og melboller. Mit lille OCD gen gør at jeg synes, at jeg helst skal have en kød- og en melbolle pr. skefuld i stedet for bare at ‘dive in’ med skeen.

da jeg var barn havde jeg stort set ingen dukker. Til gengæld var jeg vild med bamser og tøjdyr. Det er jeg stadig lidt 🙂

Leoparden Leoni og min lille giraf Raffa
Leoparden Leoni og min lille giraf Raffa

Udover de ovenstående facts, så er der også ting jeg aldrig bliver go’ til. Du kan læse 9 af de ting jeg aldrig bliver til her.

Er du til flere sjove facts, så har de 2 skønne nordjyske søstre, Anne og Kit, har løftet sløret for nogle af deres sjove facts her.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

6 Comments

  1. 02/06/2020 / 16:16

    Jeg rockede også langt flere bamser end dukker – det gjorde vi begge 😀
    Og tak for linket, det var sødt :-*

    • Louise
      Forfatter
      02/06/2020 / 19:20

      Velbekomme – og dejligt at vi er flere i bamse-klubben????

      God aften????????‍♀️

      Kh
      Louise

  2. 31/05/2020 / 09:25

    Hyggeligt med en ny liste:-)
    Mine kød- og melboller skal også gå op. Ellers må der suppleres op. Min farmors hjemmelavede kødboller smagte fantastisk, så jeg har det stadig lidt svært med købe-kødboller.
    Jeg legede med Barbie-dukker, men mest for at kunne bygge møbler og indrette omkring legen. Når jeg havde fundet det hele frem og stillet op, mistede jeg interessen;-)

    • Louise
      Forfatter
      31/05/2020 / 10:09

      Taaak???? og jeg kan faktisk også huske fra min barndom at det der med at stille op, bygge og arrangere var det sjoveste. Mine søskende og jeg legede meget med Lego og bondegårdsdyr. Og hver gang vi var færdige med at stille op, så skulle vores mor sjovt nok støvsuge. Og så kunne vi jo starte forfra med opbygningen. Hun var en klog dame????????

      Og skønt at høre, at jeg har en ‘lidelses-fælles’ mht suppen????

      God pinsesøndag Lene☀️????

      Kh
      Louise

  3. 31/05/2020 / 08:16

    Hihi – Vi har nogle fællestræk du og jeg – og et par modsatrettede. Jeg er også ret glad for ikke at skulle opdrage teenagere. Har det sidste år lært at sige fra og passe på mig selv. Lige opdaget jeg kan lide at rode med planter i haven. Er venstrehåndet, men skriver med højre (tvunget i skolen). Elsker og behøver/skal/må have komfort. MegaVild med højder, specielt på ski. Har også små selvkomponerede mantras, når det bliver svært. Kan godt spise en melbolle i en hønsekødssuppe. Legede hellerslet ikke med dukker. Havde ingen bamser, men kan huske en lille grim gummitrold som jeg var glad for.
    God uge i Odense
    Hej fra Janet

    • Louise
      Forfatter
      31/05/2020 / 10:05

      He, he måske der gemmer sig noget familieskab langt derude et eller andet sted????

      Ja den med højder og ski bliver vi så aldrig enige om. Og tænker også du – modsat mig – har det fint med en tur i skilifte og skigondoler.

      Fortsat go’ pinse til dig i din ‘nye’ have????????????☀️

      Kh
      Louise