fbpx

Sommerliv på altanen

Indlægget indeholder reklamelink

Er der noget skønnere end at sidde ude og nyde en kop kaffe en sommermorgen? Næh vel, for sommerliv er ofte lig med udeliv. Og for os der bor i en lejlighed, så udgør vores altan ofte et ekstra rum om sommeren. I et år hvor vi ikke har mulighed for at rejse ud eller måske ikke orker at rejse så meget ud gr. covid-19 restriktioner, er udelivet herhjemme blevet endnu vigtigere for os. Alle undersøgelser viser nemlig at frisk luft og natur bare gør noget rigtig godt for vores mentale helbred. Herfra er det et stort ja tak til sommerliv på altanen.

Indlægget her er en del af Bloggers By Hearts sommerserie ’Inspiration til sommeren 2021’, hvor jeg sammen med mine bloggerkolleger byder ind med inspiration til sommer i Danmark 2021.

Altanliv

Den typiske gennemsnitlige altan er fra 70-130 cm og op til 150 cm lang. Så det gælder om at udnytte pladsen bedst muligt. Derfor har jeg valgt i mit indlæg at sætte fokus på, hvordan du får det meste ud af din altan.

Din altan kan bruges til forskellige aktiviteter som afslapning, opbevaring og endda en lille by- eller køkkenhave. Vær bevidst om hvad du primært vil bruge din altan til og indret så efter det.

Din altan skal nemlig indrettes så den bliver et hyggeligt rum, som du har lyst til at være i uanset hvad du bruger den til.

Mads og jeg bor i lejlighed og har derfor ikke en stor have. Til gengæld har vi vores altan på 6 m2 og jeg kan betro dig, at hver eneste cm2 på den altan bliver udnyttet på det groveste. Og vi bruger vores altan til ophold, afslapning og køkken- og byhave. Og om vinteren som ekstra køleskab.

Udfordringen er jo selvfølgelig den manglende plads, om end vores nok er lidt større end den gennemsnitlige altan. Men vi har fra starten har tænkt meget i udnyttelse af plads på vores altan.

Vi bruger også altanen til afslapning
Vi bruger også altanen til afslapning

Sommerliv på altanen – sådan gør du

Funktionelle altan møbler

Når du køber møbler til din lille altan, så er det smart at købe mindre og sammenklappelige møbler, der kan slås ind og ud efter behov. På den måde kan du let skifte mellem de forskellige aktiviteter du laver på altanen.

Udover sammenklappelige stole, så findes der i dag også et pænt udbud af små og mindre borde, der kan sættes fast på altangelænderet og kan slås ned, når det ikke er i brug.

Vi har købt et bord på 70×70 cm, som er fint til 2 mennesker. Pladen og stolpefoden kan skilles ad, så det er let at opbevare om vinteren. Og så har vi et ekstra bord i kælderrummet vi kan tage op, hvis vi skal være 4 personer.

Du kan også investere i en sammenklappelig liggestol, hvis du primært bruger din altan til ophold og afslapning. Og en hyndeboks kan også være meget praktisk, da den kan bruges både som siddeplads og til opbevaring. En taburet kan bruges både til at sætte planter på, som fodskammel og et ekstra lille bord.

På altanliv.dk er der masser af muligheder for at vælge mellem forskellige funktionelle altanmøbler (reklamelink*)

Lav skygge

En parasol eller et solsejl er vigtig for at kunne skabe skygge på din altan; medmindre din altan er overdækket. Vælg gerne en parasol model, der kan sættes fast på gelænderet, så du på den måde sparer på gulvpladsen.

Du kan også vælge at bruge et par større planter til at give dig skygge på din altan.

Kig op og indret i højden

Når ’gulvpladsen’ ikke er så stor, er det en god ide at kigge op ad. Er din altan indrettet, så der f.eks. en væg i forbindelse med den kan du hænge planter og lyskæder op på væggen.

Må du ikke sætte noget fast i væggen kan du sætte et slags gitterhegn op langs væggen, hvor du kan hænge nogle af dine planter på. Eller købe en gammel træstige, der også kan bruges til ophæng af forskellige ting. Eller du kan investere i en taburet eller plantereol.

Jeg fandt de her ideer til ophæng på altanen på Pinterest

Altankasser og potteholdere

Ingen altan uden planter! Ved at bruge altankasser, der kan hænges op på gelænderet, sparer du gulv plads. Altankasser og potteholdere fylder nemlig mindre end krukker, der står på altanen. Og så kan de forholdsvis let flyttes rundt, hvis der er brug for det.

Vær lige obs på at det både er god stil og sikkerhedsmæssig bedst, at du sætter dine altankasser og potteholdere på den indvendige side af din altan.

For et par år siden investerede jeg i nogle forskellige potteholdere og de fungerer rigtig fint.

Har du fået lyst til at investere i nogle fine altankasser til din altan, så kan du finde en masse forskellige og fine altankasser (reklamelink*) hos Altanliv.dk.

Terrassevarmer

Vil du have ekstra glæde af din altan og forlænge sommeraftnerne, så kan det være en god ide med en terrassevarmer. Vælg en model der enten kan sidde på væggen eller i loftet, hvis det er muligt. Vi har selv valgt en mindre gulvmodel, da vi ikke må sætte noget fast på væggen. Men så er den let at flytte rundt. Og så supplere vi med et tæppe, hvis der er behov for det.

Hygge

Et sommerliv på altanen uden hygge duer ikke. Hygge er jo en vigtig del af dansk sommerliv og der er flere måder at skrue op for hyggen på din altan.

Du kan skrue op for hyggen med:

-lyskæder, lysestager og/eller lanterner. Lys hygger og skaber stemning; vælg gerne lys i dæmpet og varm farve. Hæng lyskæderne op enten på gelænderet eller i din udslåede parasol.

Bonustip: Sørg for at dit lys er er forskellige steder på altanen, så du ikke får mørke kroge

-puder, hynder, tæpper eller et gulvtæppe – Altanliv.dk har en masse fine puder og hynder til altanen (reklamelink*)

-solcellelamper; de fåes i mange farver og udformninger

-vælg nogle duftende blomster som f.eks. klematis eller nelliker

*Linkene i indlægget her er i øvrigt det man kalder et affiliate link. Det betyder blot at linket indeholder en lille kode, som gør at Altanliv.dk kan se at du kommer ind på deres hjemmeside via min blog. Det bliver altså ikke dyrere for dig at købe et eller flere produkter hos Altanliv.dk. Men når du køber et smykke via mit link betyder det, at jeg tjener en en lille skilling til min blog.

Aftenstemning på vores altan
Aftenstemning på vores altan

Grill

Grill er en del af sommerhyggen. I vores ejerforening må vi kun have gas grill på altanerne, men det er faktisk superlet at gå til. Så selvom vores grill fylder lidt (manden i huset er glad!) så bruger vi den faktisk rigtig meget. Hver gang der skal steges kød, så foregår det som regel på grillen; også om vinteren.

Planter og blomster

Vi har masser af planter og blomster på vores altan. Personligt kan jeg godt li’ at mixe de grønne planter med nogle farverige blomster.

Da vi bor i en ejendom hvor alle har altaner forholdsvis tæt på hinanden, bruger vi også vores planter og blomster til at skabe lidt ’afstand’ til naboerne. Vores planter placeres strategisk, så synsfeltet spærres lidt til nabo altanen. Og her er vores potteholdere ret gode, fordi de kan flyttes rundt.

Køkkenhave på altanen

Som jeg skrev indledningsvis så udnytter vi vores altan. Vi elsker begge at have nogle små planteprojekter kørende i vores køkken- og byhave.

Mads er meget til krydderurter og jeg eksperimenterer en del med gendyrkning af bl.a. grønsager. I skrivende stund har vi gang i at dyrke nedenstående enten på altanen eller i vindues karmen:

  • timian
  • persille
  • purløg
  • løvstikke
  • kartofler
  • blåbær
  • vindruer
  • rød peber
  • gulerødder
  • ribs
  • tomater
  • agurker
  • ærter
  • løg
  • ingefær
  • citroner
  • oliven

Bemærk venligst, at vi på ingen måder snakker mængder, der gør vi har vores egen lille vej bod hvorfra vi sælger, he he. Eller sparer turen til supermarkedet. Men for os er det i højere grad hyggen og den ro det giver os, når vi ’går i haven’. Det er mindfulness på bedste vis, når vi har jord under neglene.

Læs mere om vores gendyrkning af kartofler og rød peber i mit tidligere indlæg ‘Køkkenhave på altanen’.

Vi er snart selvforsynende med citroner til vores Gin&Tonic - og nej træet har vi fået og ikke selv groet
Vi er snart selvforsynende med citroner til vores Gin&Tonic – og nej træet har vi fået og ikke selv groet. Men jeg har fået nogle citronfrø til at spire, så who knows….

Jeg håber du kan bruge nogle af mine ideer som inspiration til dit sommerliv på altanen. Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

I morgen kan du læse næste indlæg i Bloggers By Hearts serie, når næste indlæg udgives hos Louise Herby kl. 9.00. Du kan følge med hele sommerserien på Bloggers By Hearts Instagram profil.

Mangler du inspiration til din næste kærestedate?

Hverdage er der flest af - og derfor må hverdagene meget gerne indeholde små kærestedates og masser af hverdagsglimmer.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min inspirationsliste med 17 ideer til en kærestedate på en printbar pdf.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.