Podcast livets lyksaligheder

Så er jeg endelig blevet ramt af podcast livets lyksaligheder. Indrømmet jeg har bestemt ikke været firstmover på podcast mediet. Langt fra, ha ha og det har taget pænt med tid at tage det til mig på en mere “regular basis”. Men nu….er den gamle her kommet med på beatet 🙂

Jeg er begyndt at lytte meget til podcast, hvis der er for meget flimmer på min hjerneskærm; specielt når jeg skal falde i søvn. Eller hvis jeg vågner kl. 4 om morgenen og synes det er lige tidligt nok at stå op. Så virker det meget godt, fordi jeg får tankerne afledt og efter 10-20 minutter er jeg som regel væk igen. 

Podcast livets lyksaligheder
Huxi og det Gode Gamle Folketing

Huxi og det Gode Gamle Folketing

P.t. er mit store hit “Huxi og det Gode Gamle Folketing” fra Radio24syv. Radio- og tv vært og satiriker Huxi Bach har 3 tidligere folketings politikere i studiet og så tager de 4 personer ellers ugens politiske udfordringer under kærlig behandling. Der bliver ikke lagt fingre i mellem, selvom Huxi prøver at holde den go’e tone 🙂 Jeg er gammel politisk aktiv, så jeg synes det er meget underholdende.

Tidligere har jeg brugt afslapningsmusik og guidede meditationer meget, når jeg gerne vil finde ro. Jeg gætter også gerne kryds og tværs og er også hoppet med på bølgen om at voksne godt må gribe farveblyanterne og slå hjernen fra med at farvelægge tegninger.

Alle ting, der har virket fint i lange perioder, men nu tror bare jeg har brug for noget nyt. Og det er så blevet podcasts.

Kirsten Birgit

Kirsten Birgit

Og uden at indlægget skal fremstå som en reklame for Radio24syv, så er jeg også blevet lidt vild med “Den korte radioavis” med Kirsten Birgit og hendes 2 medkombattanter Rasmus og Sissel. De forsøger at lave korte nyheder og så hører vi også en del om Kistens Birgits liv!

Jeg eksperimenterer stadig en del med hvilke podcasts, der er gode at lytte til. Jeg er nok mest til lidt humoristiske podcast hvor jeg bare kan slå hjernen fra, lytte og lade mig underholde.

Så hvis du har nogle gode inputs, så modtager jeg gerne forslag!

 

 

You may also like...