Og kan man have køkkenhave på terrassen?

Vi har en fin terrasse til vores lejlighed – og vores fornøjelse af terrassen er omvendt proportionel med størrelsen. Så det vil sige rigtig meget! Og kan man have køkkenhave på terrassen? Ja det kan man godt, hvis du spø’r os!

Hvert forår og sommer sætter vi fuld gang i endnu et projekt planteliv på havnen. I år har vi agurker, tomater, chili, grøn peber og forskellige krydderurter som timian og oregano. 

I år har vi også indkøbt et par blåbærplanter, fordi jeg godt kan li’ blåbær. Jeg læste et sted, at man skal have 2 forskellige arter, så de kan bestøve hinanden. Og projektet ser ud til at lykkes, for der er i hvert fald snart spise modne blåbær. 

Og tror de hjemmedyrkede blåbær skal spises sammen med nogle bananpandekager. Dem kan du i øvrigt se en opskrift på her.

Sidste år lykkedes det mig faktisk også at gendyrke nogle kartofler. Det kan du læse mere om her. Og det får et nyt skud næste gang jeg har et par spirende kartofler til overs.

Vores grøntsags dyrkning betyder ikke, at vi helt dropper turen til supermarkedet. Vi er nok mere i boldgaden med, at det er ret mindfuldt for os at nørde lidt med diverse grøntsager.

Fætter løvstikke
Fætter løvstikke

Fætter løvstikke

Skal jeg anbefale dig en enkelt krydderurt, må det være løvstikken. Den giver rigtig god smag uanset om vi koger kartofler eller laver madretter som spaghetti bolognaise og lign.

Vores løvstikke er vel efterhånden 6-7 år gammel. Udover den gode smag er der en anden fantastisk ting ved løvstikken, nemlig at den ikke vil dø. 

Selvom vi er kommet hjem til en decideret udtørret løvstikke efter flere ferier, så får den bare noget vand. Og vupti, efter en uges tid eller 2 går der vokseværk i løvstikken igen. Most amazing!

Du kan naturligvis også følge mig på Bloglovin, Instagram og Facebook

 

You may also like...