fbpx

Koncert i DR koncerthuset

Jeg har talt ned til tirsdag d. 25. april – her skal vi nemlig til Ørestaden til koncert i DR koncerthuset med mit absolutte yndlingsband Big Fat Snake 🙂

Det er en musikalsk kærlighed, der har varet siden starten af 90’erne. Og jeg er typisk til 2-3 af deres koncerter om året, så løber det jo op i et vist antal koncerter, ha ha! Men Big Fat Snake rammer med deres musik et eller andet, som er ren balsam for sjælen og total mindfulness for mig. 

Planen er at Mads og jeg kører fra Odense ved 15 tiden. Koncerten starter nemlig kl. 20 og jeg har fået den fremragende ide, at vi skal spise i DR koncerthuset. Vi har bestilt bord i deres restaurant til kl. 18.15 og så er det jo dejlig let at gå ind til koncerten bagefter. En anden lille finte er, at når vi kommer så tidligt derover, satser vi på det vil være muligt at parkere bilen tæt på koncerthuset. Hvilket også er meget praktisk når vi skal hjem igen 😉 Det koster godt nok 60 kr. at parkere (det skifter sjovt nok ved 2 timer, som ingen koncerter kan holde sig under). Men det går nok og nu må vi se om min teori om p pladser holder stik 😉

Unplugged

Big Fat Snake holdt koncertpause hele 2016. De gav dog én koncert i Hillerød ved julebryggens frigivelse, så der var Mads og jeg selvfølgelig med. Det kan du læse mere om i et tidligere indlæg her.

Big Fat Snake Unpugged
Big Fat Snake Unpugged

Koncertpausen har bandet så bl.a. brugt til at lave nye akustiske fortolkninger af nogle af deres mest populære numre. CD’en har fået titlen “Unplugged” og den er selvfølgelig allerede en del af min samling.

Synes det er en meget sjov ide at nyfortolke deres egne sange. Nyfortolkningerne fungerer faktisk ret godt i mine ører, selvom jeg nu stadig foretrækker “Bonsoir Madamme” i originaludgaven fremfor den spanske langsomme senorita udgave. Men fedt at bandet fornyer sig. Det er måske også en af grundene til jeg stadig hænger ved selv efter mere end 20 år som fan. Og kører til koncert i DR koncerthuset i København!

Og glæder mig i hvert fald til at skulle på tur med min dejlige kæreste og hælde på positiv kontoen!

 

 

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.