fbpx

Julepynt fra vores yngste nevø

Vi har fået julepynt fra vores yngste nevø, Christoffer på 6 år. Han har lavet en fin snemand i perler til os. Og den står på vores spisebord sammen med vores kalenderlys og så nyder vi Christoffers perle snemand hver gang, når vi spiser aftensmad. 

Snemand i perler

Jeg tog et billede af snemanden den anden dag og sendte over til min søster. Så kan den unge mand nemlig se, at hans kunstneriske talenter påskønnes. Og det blev han selvfølgelig glad for. Vi synes faktisk det er meget sjovt, når vores nevøer og niecer begaver os med hjemmelavede ting. Vi var måske løbet mere sur i det, hvis vi selv havde børn og modtaget tonsvis af tegninger, umulige ler-figurer og hvad ved jeg. Men som moster/faster og onkel nyder vi at have besøg af de små søde, som du bla. kan læse her.

Vores niece Caroline på 12 år (Christoffers storesøster) er faktisk også meget kreativ. Hun har f.eks. syet en ugle og sofapuder til os. Forrige år syede hun et forklæde til sin onkel Mads, som han blev rigtig glad for. Så glad at han nu har bestilt et nyt 😛 mens det forklæde, jeg havde indkøbt i dyre domme og kæmpede med at få tilsendt rettidigt hænger på knagen. Og kun sjældent kommer i brug 😆 

Ikke de store jule nisser

Ellers er Mads og jeg ikke de store julenisser og heldigvis er vi ret enige om det. Jeg plejer at sige, at vores julepynt normalt står i køleskabet (læs: julebryg) 😛

Julebelysning på terrrassen

Men vi synes det er hyggeligt med lys på terrassen. Så vi har en blå lyskæde og en lysekæde formet som et “juletræ”. Vi er helt vilde med den varme blå farve og så gør det heller ikke noget, at vi måske provokerer den del af vores naboer i ejendommen, som er over 70 år, med den blå farve. Og udover at lyset på terrassen hygger, så er det også praktisk for os, fordi vi i vinterhalvåret bruger terrassen som ekstra køleskabsplads. 

Har du travlt på jobbet? Sover du dårligt?

lotusstilling-vejrtrækningEller bliver din to do liste længere og længere?

Så er du ikke alene. Ca 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. 

MEN ved at gøre noget godt for dig selv i ja bare 5-10 minutter hver dag, kan du sænke dit stress niveau.

Hvordan gør du det?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 5 mindfulde øvelser, der hjælper dig med at sænke dit stress niveau, selvom du har travlt.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.