fbpx

Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet

Nu er boganmeldelser ikke det jeg gør det mest i; og digtanmeldelser da slet ikke. Men jeg vil faktisk gerne lave et lille shout out til en ung digter her i Odense, nemlig Mohammed Ayoub eller Mo, som han kaldes.

Jeg har lært Mo at kende gennem bymediet O’town og havde godt se på hans Instagram profil, at han have udgivet en digtsamling sidste år med titlen ’Jeg bliver kun dansk, hvis jeg griber ordet’

Digtene handler om at være fanget mellem to kulturer og at skille sig for meget ud til at kunne høre til i nogen af dem. At føle sig dansk og så alligevel ikke

I forbindelse med udgivelsen af sin digtsamling var han fornylig inviteret til fejring af lyriske debutanter fra 2021 – afholdt af Dansk Forfatterforening. Og jeg smed en kommentar på Instagram om at det var sejt, tillykke og alt det der.

Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet
Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet

Kun hvis jeg får en autograf med

Da vi mødtes til et møde fornyligt, spurgte han om jeg evt. var interesseret i at købe hans bog. Jaeh, det var jeg da egentlig men tilføjede ’men kun hvis jeg også får en autograf med i købet.’ Det fik jeg som du kan se herunder 😉

Forord i bog
Den første digtsamling har fundet vej til havnekajen – med en hilsen fra forfatteren

Bogen blev signeret og den fik godt nok lige lov til at ligge til dagen efter. Men så tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere få læst lidt i min nyerhvervelse.

Digte er jo tekster i komprimeret form, der meget præcist beskriver følelser og stemninger.

Og hold nu op hvor blev jeg fanget, da jeg gik i gang med at læse de første af hans digte. Kender du det der med, at når man læser en krimi, så skal man lige læse et kapitel til? Og et kapitel til. For nu bliver det rigtig spændende.

Det var sådan jeg havde det med Mo’s digte. De ramte et eller andet. Hans fortælling om hvordan det er at vokse op i Danmark med en anden baggrund end pæredansk. Hvordan det er at navigere mellem den danske og den libanesiske kultur på godt og på ondt.

Mo’s digte kommer hele vejen rundt om livet – og rammer også hele følelsesregistret. Og selvom jeg er pæredansk, så fik Mo med de relativt få ord, som digte jo består af (modsat en roman), alligevel på bedste vis skildret sin opvækst. Hvordan det er at drikke ZamZam fra Mekka og humle fra Danmark og favne livet midt i mellem.

Han kan altså noget med ord, den unge mand!

Mohammed Ayoub aka Mo
Mohammed Ayoub aka Mo

Vi vil alle gerne høre til

Mo jeg er rigtig glad for at have lært dig og dine ord at kende. Dine ord jeg greb mig! For dine digte handler om at høre til og at finde ro – og hvem af os vil ikke gerne det uanset om vi er født i Libanon eller Nordjylland.

Jeg kan kun anbefale dig at købe og læse Mo’s digtsamling og give dig selv en god, barsk og rørende oplevelse. God læselyst!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

4 Comments

  1. 12/03/2022 / 18:05

    Jeg blev grebet af din anmeldelse og bestilte bogen på biblioteket. Den er nu kommet frem, og jeg er fanget af digtene, ganske som du beskriver. Mo har virkelig grebet ordet – og sproget! Det er en nydelse at læse digtene, sprogligt i hvert fald. Det, han beskriver, er knap så nydeligt. En noget mere besværlig opvækst end for de fleste.

    • 13/03/2022 / 13:12

      Hej Conny

      Wauw hvor fedt du tog chancen og læste hans digte. Det er jeg glad for at høre🙏🏻

      Og du har helt ret; det er ikke en skøn opvækst men jeg synes han med få ord, som digte er, virkelig tager os med helt ind i ‘maskinrummet’, hvis jeg må kalde livet for det. Men en meget ærlig historie han fortæller🙏🏻

      Ha’ en skøn søndag☀️🌷

      Kh
      Louise

  2. Pernille
    28/02/2022 / 14:39

    Tak Louise for en rigtig god anmeldelse. Det er slet ikke umuligt at Mo’s bog også havner i min kurv. Jeg kender én, der vil blive rigtig glad for at få den i gave og det er geldigvis én, hvor jeg selv kan læse med over skulderen. 😋

    Kh
    Pernille

    • 28/02/2022 / 15:53

      Velbekomme Pernille🙏🏻 Dejligt når vi kan inspirere hinanden og måske endda også en af dine venner.

      Jeg blev i hvert fald fanget af hans digte🤩

      Kh
      Louise

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.