En del af os har vist efterhånden taget den amerikanske Valentines dag til os, hvor vi fejrer kærligheden. Valentinesdag fejres d. 14. februar, altså næste søndag og dagen er oprindelig kendt som ‘de elskendes helligdag’. Og kærligheden og romantikken fortjener vel også at have sin egen dag. Ikke mindst i de her tider, hvor meget er anderledes. Men hvordan fejrer du så lige Valentinesdag med din kæreste eller mand i denne her tid, hvor stort set alt er lukket ned. Og hvor vi gerne vil fejre den person vi elsker med andet end en indkøbstur i Bilka. Som vel er noget af det vildeste mange af os oplever i de her dage.
Valentines handler om forkælelse. Både af ham du holder af og lige så vigtigt dig selv. Og lige præcis i år har vi vist brug for lidt ekstra forkælelse.
USA er foregangsland for selve fejringen af Valentinesdag. Nogle mener stadig, at Valentines er for amerikansk og for kommerciel, men dagen er alligevel ved at snige sig ind i en del danskeres bevidsthed. Danske blomsterhandlere forsøgte faktisk at markedsføre dagen herhjemme allerede i 1950’erne. Men det var først i slut 90’erne, at vi begyndte at tage Valentines traditionen til os i Danmark.
I USA sendes der omkring 192 millioner Valentines kort omkring d. 14. februar og dagen er en af de allerstørste shoppedage over there. De fleste af os forbinder Valentinedag med udveksling af søde hilsner, blomster og chokolade. Men mange går efterhånden også ud og spiser en romantisk middag sammen.
Men selvom vi i år ikke kan gå ud at spise, i biffen eller til koncert, så er der heldigvis stadig mulighed for at fejre Valentinesdag sammen med ham du holder af. Det handler bare om at tænke lidt kreativt.
Herunder kommer der et par forslag til ting, som du kan lave med ham du er vild med. Eller du kan fejre dagen sammen med din veninde.
Sådan kan du fejre Valentinesdag i en lockdown tid
- lav en kurv med nogle af de lækkerier, som du ved din kæreste elsker. Og som han måske ikke får lov at spise til daglig 😉
- bestil noget lækkert takeaway. Så støtter I samtidig en lokal restaurant og I kan jo toppe aftenen med at tage pænt tøj på og sætte stearinlys på bordet, så det bliver lidt mere festligt.
- læs højt for hinanden eller find brætspillene frem. Og vigtigst af alt husk snacks
- lav fremtidsplaner sammen. I kan måske begynde at planlægge en forlænget weekend eller noget andet som I gerne vil sammen, når vi er på den anden side. Jeg krydser fingre for, at den berømte vaccine både virker og bliver endnu mere udbredt – så dermed livet bliver lettere for os alle efter sommerferien.
- giv et gavekort på en oplevelse. Enten kan du købe et gavekort på nettet eller du kan designe dit eget gavekort med din egen overraskelse.
- bag en Valentineskage sammen. Min skønne bloggerkollega Lene fra Bagvrk.dk har f.eks. en opskrift med Valentines kærestebreve med kirsebær
- giv hinanden et klippekort på serviceydelser. Du kan lave et klippekort med x antal gange fodmassage eller madlavning. Eller giv ham den søde nogle klip til at se sport på tv- uden brok fra dig
- skru op for musikken og dans, dans, dans og kom i godt humør.
- aftal med et sæt venner, at I laver en virtuel dobbelt date på Valentinesdag og spiser sammen – hver for sig
- gå en tur ved stranden eller i skoven. Husk en varm kop kaffe i den ene hånd og din kæreste i den anden
- lav jeres egen spa oplevelse med fodbad, hårkur, ansigtsmaske og hvis I er modige, så finder I måske saksen frem og tilretter jeres corona hår. Her er i øvrigt et par bud på hjemmelavede ansigtsmasker med ingredienser, som du formentlig har i forvejen.
- sæt gule post in sedler op rundt om i jeres lejlighed med de ting du kan godt li’ ved din kæreste. ‘Du er en god far’, ‘Jeg elsker når du gør xxxxxx’, ‘Tak fordi du støtter mig, når xxxx xxx ‘ eller hvad du nu har på hjerte.
Første af sin slags
- Valentinesdag 2021 er den første af slagsen i en lockdown periode. Måske I også kan lave andre ting for første gang. Gå f.eks. i krig med en ny opskrift eller se en nye serie.
- I kan også dokumentere jeres Valentines lockdown dag med at tage billeder eller lave en lille video med de ting, som I har foretaget jer. Så I har et skønt minde til næste års Valentine fra jeres lockdown Valentine.
Vi elsker blomster og chokolade
Det var nogle bud på hvordan du kan fejre Valentinesdag i en lockdown tid. Og lige et sidste råd til jer kære mænner, der evt. læser med her: Vi elsker at få blomster – uanset om vi påstår noget andet 😉 Så afsted til blomsterhandleren.
Og det samme gælder for chokolade; det er vi også vilde med. Og det er lidt ligesom med Spangsberg – du må godt, når det er Valentines 😉 Og husk at købe noget chokolade, der kan deles, så du selv får lidt fornøjelse af det.
Og med al den gode mad, rødvin, chokolade og snacks, der venter næste søndag, så skal kondiskoene måske findes frem efter Valentines. Så her får du mine gode råd til at finde tid til motion i hverdagen.
Personligt har jeg det fint med Valentinesdag. Jeg synes traditionen er meget hyggelig, selvom Mads og jeg normalt ikke ‘valentiner’ igennem. Men i år tror jeg måske den får et ekstra gear næste søndag, når nu der er så meget andet vi ikke kan i øjeblikket.
Jeg håber du får en dejlig Valentinesdag med din kæreste – i det omfang du er hoppet med på Valentines vognen og har planlagt at fejre dagen.
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Jeg er en sucker for alt hvad der har med romantik at gøre, så Valentines er noget af det bedste. Men jeg forventer aldrig noget – til gengæld elsker jeg at sende en lille hilsen eller spise en god kage fx. Det kan være til veninder, forældre eller min søn og min mand. Hjerternes dag <3
Forfatter
Jeg plejer at sige, at fordelen ved ikke at forvente noget er, at så bliver man heller ikke skuffet. Men overraskelser kommer i mange former og jeg håber at nogen overrasker dig på søndag????????♀️????????
Skøn onsdag til dig Malsen????????????♀️
Kh
Louise
Skønt indlæg! ❤ Jeg synes, det er så vigtigt at gøre lidt ekstra ud af sig selv for hinandens skyld. Det bliver lidt træls bare at glo på lange skægstubbe (hos manden altså! ????) og sjaskede joggingbukser. Og hvorfor så ikke gøre det på søndag, af alle dage ????
Vi gør ikke sååå meget ud af dagen. Da vi mødte hinanden (vi har datet i 17 år), gik vi meget op i dagen med middag osv. Men med en 3-årig tornado i huset, not so much. Jeg tænker dog, vi skal have lidt god take away en af dagene for at støtte de lokale. For et par uger siden indførte vi date night, så vi laver lidt sammen også. I går hyggede vi så med dyner og Druk på skærmen. Virkelig god film!
Nå, tak for kærligheds-sparket ???? Jeg må se, om jeg kan finde på noget. Jeg skal også lige have styr på fastelavn og på gaver og kort til pædagogerne i vuggestuen, da det er sidste dag på fredag ????
Kh. Louise
Forfatter
Taak for dine søde kommentarer???????? Og jeg tror at mange af os gør lidt ekstra ud af Valentines i år, fordi vi simpelthen trænger til fest og farver.
Jeg får som regel blomster af Mads og enkelte år har vi også været ude at spise???? men kan sagtens forstå at med en 3 årig tornado, så kræver det lidt mere planlægning at gå ud og spise????
I år står den på takeaway og pænt tøj (det trænger vi også til at få luftet selvom vi prøver ikke at rende rundt i hyggetøj hele tiden????)
Kh
Louise
Tak for gode ideer.
Da Manden og jeg var nyforelskede, gik vi ud og spise på Valentine dag. Det var så forfærdeligt. Tjenerene var uhøflige, vi sad alt for tæt og maden var dårlig. Siden den gang har vi ikke fejret Valentines dag. Til gengæld er vi gode til at nyde hinanden til dagligt. Vi er gode til (faktisk også gør lockdown) at have hjemmedates når drengene er lagt. Så spiser vi ungerne af med noget nemt, og så spiser vi fx. lidt tapas og bare snakker om løst og fast.
/Annette
Forfatter
Du har helt ret; parforholdet skal plejes måske ikke hver evig eneste dag, men tæt på. Og ikke kun til feks Valentines????????❤️????❤️
Hvor er det en skøn tradition, som du og din mand har indført med hjemmedates og tapas. Her har vi ingen børn, så det er mere vores telefoner vi aftaler at lægge fra os når den står på hjemmedate????????
Kh
Louise
Hvor
Vi fejrer normalt ikke Valentines Day, men jeg tror vi gør en undtagelse i år???? Det kommer helt sikkert til at handle om noget med chokolade. Og sprut – og ekstra krammenkyssen???? Samt ting man ikke skriver om her????
Nej vi er normalt heller ikke til den helt store Valentines fejring andet end at vi går ud og spiser og Mads smutter forbi blomsterhandleren????❤️????????
Og kan høre du har helt styr på jeres Valentinesdate????❤️????
Kh
Louise