fbpx

En mand og hans guitar

Vores fredag aften bød på showet “En mand og hans guitar” – aka Anders Blichfeldt, forsanger i Big Fat Snake, der var “bevæbnet” med sin guitar. Vi havde nemlig taget turen til Skovpavillonen i Kerteminde, hvor Docteur Bob gav konsultation.

Der er garanti for godt humør!
Anders Blichfeldt
En mand og hans guitar aka Docteur Bob

Vi har allerede hørt Docteur Bob showet tidligere.  Så vi ved det virker! Der er garanti for godt humør. Og det er derfor vi gider køre til Kerteminde en fredag aften, hvor det ellers var lettere at smide sig på sofaen. 

Det er total “hælden på positiv kontoen” for vores vedkommende. Det har vi begge mega meget brug for lige p.t. Og så er det altså lidt sjovere med “en mand og hans guitar” end det er at gå til en psykolog 🙂 Ha, ha!

Docteur Bob er nemlig et show med masser af humor og livsglæde. Et show med masser af stof til eftertanke. Om at kæmpe for det man tror på, at huske at nyde livet og have fokus på det, der betyder noget. Gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved. Og lade det flyve, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved.

Flere titler på visitkortet

Selve showet “En mand og hans guitar”  er fortællingen om Anders Blichfeldt‘s liv og hans musikalske karriere, op- og nedture, familielivet, sorger og glæder. Det er hudløst og ærligt og med masser af sange og gode grin undervejs.

Vi venter på Docteur Bob
Vi venter på Docteur Bob

Og efter showet kan vi konstatere, at ham Docteur Bob roligt kan skrive både storyteller og komiker på visitkortet. 

Så får du mulighed for at høre et af hans soloshows på et tidspunkt, så gør det! Eller snup en koncert med hans band Big Fat Snake.

På min instagram konto “theharbourgirl” kan du i øvrigt høre en lille bid af hittet “Bonsoir Madamme”.

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 15/11/2016 / 22:17

    Han synger så godt.. det lyder til at man burde opleve ham på den måde..

    Knus Jeanette <3

    • Louise
      Forfatter
      18/11/2016 / 07:06

      Ja, han er en god fortæller….og så er det egentlig spændende at høre hvor meget arbejder, der går forud for at få succes!
      Kh
      Louise