fbpx

Blomster fra grøftekanten

Jeg elsker blomster. Ikke kun købeblomster, selvom det er dejligt, når Mads forkæler mig med ‘rigtige’ og friske blomster 🙂 Jeg er faktisk også vild med blomster fra grøftekanten. Jeg synes grøftekantsblomster er fine og ofte meget farverige. Og så er de gratis. 

Og det fede er, at omkring Odense havn er der faktisk fine muligheder for at plukke blomster fra grøftekanten. Vi går og løber ofte omkring Ejlskovsgade, VUC og Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL), hvor der er masser af farverige grøftekantsblomster. Så ind i mellem lister jeg mig til at plukke en lille buket til at tage med hjem.

Blomsterne er ofte ikke så store og voldsomme. Derfor passer de nemlig så godt i mine små el-pære vaser. Modsat hvis man køber tulipaner eller roser, som også hører til yndlingsblomsterne, men som kræver større vaser. El pære vaserne har jeg købt via nettet og de er ca 10 cm høje. Jeg har købet dem via Ebay for et godt års tid siden.

Men efterhånden fås de også i danske webshops. Søg på “bulb vase” og så dukker der nogle muligheder op. Havde jeg været total sej og bæredygtig og overskudsagtig, så havde jeg selvfølgelig lavet vaserne selv. Men dertil rækker de kreative talenter vist ikke 😉 Så er jeg væsentlig bedre til at svinge dankortet, ha ha!

Blomster fra grøftekanten

Herunder et par billeder af nogle af de blomster, som jeg har plukket i grøftekanten omkring  Ejlskovsgade på mine gå- og løbeture rundt i kvarteret.

Er du til friske blomsterbuketter fra blomsterhandleren? Eller er du som jeg også vild med buketter fra den nærmeste grøftekant?

Få 4 nemme trin til at få ro i kroppen, når du føler dig stresset
Oplever du uro i kroppen? At dine tanker buldrer derud ad? Og at det er svært at finde ro?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min favoritøvelse til hvordan du kan skabe ro i kroppen.

 

 

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.