At finde farveblyanterne frem

Så er det tid til at finde farveblyanterne frem

Så er det tid til at finde farveblyanterne frem

At finde farveblyanterne frem er mit nyeste påhit. Jeg er hoppet med på dillen med mindful tegning og har investeret i både mindful malerbøger for voksne og i farveblyanter, så mine yngste niecer og nevø bør være misundelige 🙂

Mindful tegning og malerbøger er en måde at koble af i hovedet, når tankemylderiet tager over. Det gør det jo for en del af os i denne her total online verden, hvor vi er “på” hele tiden og altid har mobilen indenfor rækkevidde. Eller når jeg kommer hjem fra en endnu travl dag på jobbet med masser af de der berømte bolde i luften.

Men jeg har i hvert fald givet voksenmalerbøgerne en chance. Og jeg må konstatere, at der er noget om snakken. At det virker, når jeg finder farveblyanterne frem! Altså det der med at slippe tankemylderiet og sætte hjernen lidt fri. At slippe arbejdsdagen og de udfordringer, der er. Og øve sig i at holde fokus.  

Mindful tegning in the making

Mindful tegning in the making

Tegningen her til højre tog det mig en lille times tid at male helt færdig den anden dag. Og det var nu ganske hyggeligt at lege med farverne. Så det med at finde farveblyanterne frem er noget jeg håber at kunne holde fast i fremover.

Og jeg indrømmer gerne, at der ikke gået en stor (maler)kunstner tabt i mig, men jeg kan da finde ud af at tegne indenfor stregerne; så nu får Josefine på 4 år kamp til stregen 🙂

Her køber du

Du kan købe mindful malerbøger for voksne i alle danske boghandler. De fleste har forskellige temaer at vælge i mellem – afhængig af hvilken form for ro man søger. Og mange af malerbøgerne topper faktisk bestseller listen!

Mindful malerbog

Mindful malerbog

Jeg synes mange af illustrationerne er lige petitesse agtige nok til mig endnu, men det er lykkedes mig at finde bl.a. “Form og figurer – mindful farvelægning”, hvor felterne ikke er for alt små.

Derudover kan du finde en del gratis stregtegninger på nettet til at farvelægge. Og her kan du så vælge nogle motiver og/eller størrelse felter, som du nu lyster. Så googl “free printable coloring pages” og så finder du garanteret nogle tegninger, der appellerer til dig.

Mindful tegning fra Farverige Øjeblikke

Mindful tegning fra Farverige Øjeblikke

Jeg fandt i øvrigt en billig online malerbog hos Saxo kaldet “Farverige øjeblikke” til 20 kr. Du får den tilsendt pr. mail og så du kan downloade igen og igen. Du kan se en af tegningerne her til venstre.

Læste i øvrigt også i en artikel i Politiken, at verden er ved at løbe tør for farveblyanter for alle vi voksne nu har kastet os over farvelægningen! Lidt tankevækkende med vores first world problems……

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 17 idéer til en kærestedate

Du får også tips til hvordan jeg håndterer tankemylder og stress og hvordan jeg som 50+ prøver at balancere sunde vaner og livsnyderi med fokus på yoga, løb, sund mad og masser af positive oplevelser, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

You may also like...