fbpx

For mig handler julen om at give

De fleste af os glæder os til jul, selv i disse coronatider. Her skal vi nemlig være sammen med dem vi holder af, spise lækker mad og have gaver. Men det er bare ikke alle, der glæder sig til jul. Fordi der er ikke så meget at glæde sig til. Der er ikke råd til at købe flæskesteg, pebernødder, juletræ og hvad der ellers hører julen til. Og der er heller ingen grund til at sætte ret mange krydser i legetøjskataloget. For gaver er der heller ikke ret mange penge til!

Meeen gaver kan vi alle sammen give på rigtig mange måder. Ofte er gaver noget vi forbinder med at pakke noget ud af flot glitrende papir. Men sådan behøver det ikke at være. Gaver kan også være at gøre noget godt for en anden person. At række hånden ud og hjælpe. Eller at give en håndsrækning på forskellig vis.

Vidste du i øvrigt at man bliver glad af at give? Den er god nok! Tyske forskere har faktisk fundet ud af, at glædesstoffet dopamin frigives i vores hjerner, når vi giver.

For mig handler julen om at give og knap så meget om at få. Personligt elsker jeg at forkæle de personer jeg holder af. Bare spørg ham den søde og de der nevøer og niecer 😉 Og en del af det kristne julebudskab er jo netop at give gaver. Ligesom de 3 vise mænd gjorde, da de besøgte den nyfødte Jesus.

For mig handler julen om at give
For mig handler julen om at give

For mig handler julen om at give

Heldigvis er der en del velgørende organisationer, der op til jul samler ind til personer, der af en eller anden grund har brug for lidt hjælp her omkring juletid. Fyns 2 lokale medier har iværksat hver deres hjælpe kampagne.

TV2 Fyn kører deres ‘Fyn julehjælper’ kampagne sammen med Dansk Folkehjælp. Ideen er at de af os, der har ting vi kan undvære, via Facebook gruppen kommer i kontakt med personer, der kan bruge en håndsrækning her omkring juletid.

Så bor du på Fyn og har du noget du kan undvære, så smut forbi Facebook gruppen og giv en håndsrækning til en, der har brug for det. Og det siger selvfølgelig sig selv, at det skal være ting, som er i hel og pæn stand; altså ting som du selv havde lyst til at modtage 😉

Fyens Stiftstidende laver igen i år deres indsamling ‘Fyn hjælper Fyn’ kampagne, hvor du kan donere et beløb til deres indsamling.

Hvis du vil være med til at støtte nogle af dem, der ikke er lige så heldige, som formentlig dig og i hvert fald mig, så kommer der en liste på nogle af de større mere landsdækkende organisationer, hvor du stadig lige kan nå at støtte økonomisk:

Mødrehjælpens julehjælp

Julehjælpen

Røde Kors julehjælp

Dansk Folkehjælp og EkstraBladets juleindsamling

Gran og julekugler hører december til
Gran og julekugler hører december til

Det er ikke en konkurrence

Og nej jeg kommer ikke til at afsløre hvad jeg bidrager med. For det er ikke det mit indlæg handler om. Jeg synes nemlig bare det er fantastisk, når vi der har muligheden for at bidrage, gør det. Det handler ikke om hvem, der bidrager med hvad eller mest. Det vigtigste er, at vi gør det!

Jeg ved godt, at jeg ikke ser hvor min jule støtte ender, når jeg f.eks. sender penge til nogle af de ovenstående organisationer. Men det er helt ok. Jeg er ret sikker på, at pengene gør gavn, der hvor de kommer hen. Og er med til at sikre, at der bla. kommer flæskesteg på bordet og gaver under træet.

Sidste år holdt Mads og jeg jul her på havnekajen sammen med min svigerfamilie. I år går turen op til det nordjyske til min bror og svigerinde og vores 3 nevøer, hvis og såfremt corona restriktioner og fru Frederiksen tillader det. Og ellers snupper vi sgu en 2 mands jul her på matriklen. Uanset hvad så skal Mads og jeg nok få en hyggelig aften.

Støtter du typisk én organisation eller støtter du flere? Har du ændret juleplaner gr. covid-19?

Glædelig jul!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

3 Comments

  1. Louise
    Forfatter
    12/12/2020 / 13:48

    Ja, tror mange af os kommer til at holde en noget anderledes jul i år end vi er vant til????????

    Du og gemalen lyder som mennesker med hjertet på rette sted – og det var jeg nu heller ikke i tvivl om????

    Rigtig glædelig jul✨

    Kh
    Louise

  2. 12/12/2020 / 12:09

    Her i huset giver vi ikke julegaver, til andre end børnene i familien. Derimod giver vi, året rundt, bidrag til diverse organisationer og en ekstra portion 2 x årligt. Det giver mening for os, der hverken mangler det ene eller andet.
    Og Julen fejres i år i Danmark, i stedet for Sydfrankrig, hvor vi under normale forhold ellers ville befinde os. Det skal nu nok blive hyggeligt alligevel, omend mere Julet end vanligt. For i Frankrig er Julen en yderst kort og stille affære, lige som vi foretrækker. ????????