Det er tid til endnu en omgang ‘9 sjove facts om mig’. Læser du med jævnligt her på bloggen har du nok en god ide om hvem jeg er. Men jeg tænker nu alligevel at et par sjove ‘afsløringer’ kan være på sin plads. Faktisk synes jeg det er meget sjovt at kigge lidt på mig selv udefra og så prøve at spotte nogle af mine mange små særheder. Med andre ord er det tid til endnu en omgang: 9 sjove facts om mig #5. Rigtig god fornøjelse og jeg håber du også har lyst til at dele et par sjove facts om dig selv i kommentarfeltet her under mit indlæg.
SSSSSS
- Selvom jeg er opvokset på landet er jeg ikke speciel vild med dyr. Men det skøre er at en meget stor del af vores kunst rent faktisk enten er skulpturer eller billeder af dyr. Og alle vores kunstdyr har navne! Her bl.a. giraffen Marius, hesten Hedvig og elefanten Bodil; alle 3 keramikdyr lavet af den lokale nordjyske kunstner Karin Jørgensen fra Galleri Flora.
- Jeg har 2 søskende og er storesøster til en 3 år yngre bror, Michael og en 6 år yngre søster, Helene. Selvom vi i dag bor i hver sin landsdel og ikke ser hinanden så tit, så har vi et fint forhold. Jobmæssigt spænder vi fra landbruget til bank- og avisverdenen (i hvert fald indtil fornylig). Men nu leger jeg med tanken om at finde noget mere kreativt indenfor måske noget SOME agtigt.
- Min søster og jeg joker altid med, at Mads og min svoger Lars vist blev lidt snydt ved at hooke op med os 2 piger fra landet: i hvert fald hvis de troede at betød, at vi var gode til at lave mad. Faktisk er det Mads og Lars, der som regel laver mad, mens Helene og jeg klarer vasketøjet. Men ellers er Helene og jeg nu meget søde 😉
- Når jeg en sjælden gang i mellem laver mad i havnekøkkenet, er det næsten altid på slum. Jeg er rimelig dårlig til at følge en opskrift slavisk, hvorimod Mads stort set altid gør det. For nylig da jeg skulle lave bananpandekager, ja så blev de lidt slaskede, da jeg lige tænkte at jeg sagtens kunne lave dem med mindre mel end der stod opskriften. Det kan jeg så ikke anbefale – og bananpandekagerne på billedet her er lavet af Mads.
- Da jeg var barn drømte jeg om at blive bager i USA; jeg var nemlig meget fascineret af at wienerbrød kaldes Danish på amerikansk. Men sjovt nok har jeg aldrig bagt særlig meget. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har bagt.
Tatoveringer og parallelparkering
- Jeg har ingen tatoveringer what so ever og planlægger heller ikke at få det. Cool nok hvis man er til tatoveringer; men det bliver ikke mig, der ligger hud til en tatovering. Jeg er både bekymret for om det gør ondt at få den lavet og hvordan den ville komme til at se ud, når jeg bli’r gammel og rynket.
- Jeg er vild med stegt ål, selvom det ikke er så politisk korrekt at spise det længere. Og det bliver sværere og sværere at finde restauranter, der har det på menuen. Så det er faktisk ved at være 2-3 år siden vi sidste har spist stegt ål.
- Min all time favorit popsang er ‘smuk som et stjerneskud’ med Brdr. Olsen. Den sang kan altså noget uanset om den synges på dansk eller engelsk.
- Jeg er virkelig dårlig til at parallel parkere; som i virkelig dårlig. Så går jeg hellere 500 meter ekstra. Det forstår Mads slet ikke – han er hardcore bilist og kører alt fra lastbil til motorcykel og personbil. Tror aldrig han har kørt en tank, men det er vist også det eneste køretøj, hvor han ikke har siddet bag rattet i.
Så er det din tur
Det var 9 sjove fatcs om mig. Hvis du vil læse nogle andre sjove facts om mig kan du se dem her og her.
Nu er det din tur? Bager du eller er du også vild med ‘Smuk som et stjerneskud’? Og hvordan har du det med tatoveringer og parallel parkeringer?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Forfatter
Ej hvor er det smart med en bil der selv klarer parkeringen. Har godt hørt om det, men vidste ikke om det virkede irl????
Yes endelig en der tatoveringsmæssigt er enig med mig????????
Kh
Louise
Jeg bager om onsdagen, som et nyt coronainitiativ, og har også en, ofte uheldig, lempfældigt tilgang til opskrifter…???? Min bil kan selv parallelparkere, hvilket er ret smart, for selv dur jeg overhovedet ikke til det???? Og tatoveringer er virkelig No Go på min aldrende krop. Det var det nu også, da jeg var yngre????