fbpx

Jul på havnekajen

Kalenderen siger den 25. december og der er dømt jul på havnekajen. Vi fik fundet noget af julestemningen frem, da vi i fredags var til Christmas Gospel i Odeon, som du måske har set i mine stories på Instagram.

Anders Blichfeldt, gospelgruppen Andrew Sisters og Jønssons Fristelser leverede et fantastisk jule sing a long Christmas Gospel show. Så godt at selv et par ‘gamle sure mænd’ som Mads og jeg kom i noget, der mindede om julestemning. Sorry men vi er sgu ikke så meget til det der jul her på matriklen. Men virkelig god aften – og ja, vi er da selvfølgelig klar til en ny omgang Christmas Gospel i 2020.

Søndag var vi til vintersolhvervsfest hos gode venner, D & K, her i Odense. K har en del år haft traditionen med at invitere familie, venner og naboer til at fejre at nu vender det på årets korteste dag. En skøn og nogle gange lidt kold tradition, hvor der serveres masser af varm suppe, øl, vin, sodavand og varm kakao – udendørs forståes og naturligvis med masser af godt selskab.

Jul på havnekajen

I går holdt vi jul med Mads’ familie og havde en rigtig hyggelig aften. Og ingen sag at lægge hus til, når alle hjælper i løbet af aftenen. Vi var 10 voksne (den yngste er 21 år), så ingen fjernlager fra Fætter BR her modsat sidste år, hvor vi var sammen med familien Møllers yngste. Når det er voksen jul antager aftenen også altid mere karakter af en hyggelig aften end et gaveorgie! Det var så en lille sandhed med modifikationer for i år var der faktisk pænt mange gaver!

Familie Møllers yngste har været produktive når det kommer til julepynt som nissehoveder og juletræ og kræmmerhus i hhv filt, ler og glas
Familie Møllers yngste har været produktive når det kommer til julepynt som nissehoveder og juletræ og kræmmerhus i hhv filt, ler og glas

Gæsterne ankom ved 14.30 tiden og efter gløgg og kaffe var der tid til en gå tur rundt på havnen. Det skader aldrig at samle lidt appetit og det er faktisk en flot oplevelse at gå rundt på havnen i øjeblikket med alle de flotte lysekæder.

Menuen stod på både andesteg og flæskesteg. Og det er faktisk en fin tradition. I mit barndomshjem fik vi altid and. Det hænger nok ret meget sammen med, at jeg er opvokset på en grisefarm på landet. Så det det med flæskesteg er ikke noget voldsomt specielt for mig/os. Det har vi altid haft let adgang til.

Julemenuen byder på ‘hele svineriet’ med brun sovs, hvide og brune kartofler, rødkål, ribsgele og chips. Og selvfølgelig andesteg og flæskesteg. Og ris a la mande til dessert. Uden kirsebærsovs i mit tilfælde, da jeg har et lidt stramt forhold til det meste røde mad. Don’t ask me why, men jeg har ind i mellem nogle ret fikse madmæssige ideer;-)

Min holdning er at lige præcis juleaften skal der ikke mangle noget, så alt mad er i rigelige mængder. Og så er fordelen jo ved at lægge hus til dagens arrangement, at der altid er rester til 1. juledag.

One happy Christmasgirl selfie
One happy Christmasgirl selfie

Juleferie en masse

Her 1. juledag er Mads og jeg bare os selv i år. Og i morgen 2. juledag går turen til F town til julefrokost hos min søster og svoger og de 3 yngste i Møller klanen. Min bror og hans familie julede vi med den sidste weekend i november, da det passede bedst ind i alles kalendere. Her er yngstenevøen 19 år, så det går nok.

Ellers byder julen på masser af feriedage til Mads og jeg. Og det bekommer os ret vel. Vi er lige i en periode, hvor vi trænger til ro uden en overfyldt kalender. Så der er faktisk dømt juleferie til og med d. 5. januar. Hvor julen har været forholdvis traditionel, så bliver nytåret nemlig en helt ny oplevelse. Som du måske har læst i mit tidligere indlæg ‘decemberplaner‘, så fejrer Mads og jeg nytår i Hamburg. Når vi vælger noget til, vælger vi jo desværre også noget fra. Men vi trængte til at forfølge en gammel drøm. Det bliver så i 2019 vi gør det!

Glædelig jul og godt nytår til alle!

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

4 Comments

  1. 25/12/2019 / 20:21

    Skønt med ferie – og god tur til Hamburg.

    Kh fra Janet

    • Louise
      Forfatter
      25/12/2019 / 21:21

      Hej Janet

      Mange tak; vi glæder os til Hamburg??
      Godt nytår til dig??

      Kh
      Louise

  2. 25/12/2019 / 17:39

    Don’t you worry, vi spiser alt kirsebærsovsen for dig – begge vores risalamandeportioner er fuldstændig tildækkede, da ingen af os kan fordrage smagen af flødeskum men elsker konsistensen og nøddeknasen, så vi kører en 50/50 anretning ?

    • Louise
      Forfatter
      25/12/2019 / 18:48

      Det lyder som en fin fordeling af kirsebærsovsen??
      Nyd resten af juleferien?✨
      Bedste hilsner
      Louise