Mine december planer byder på kendte oplevelser; en del af dem er selvfølgelig julerelaterede. Og så er der 2 enkelte ukendte oplevelser på programmet. Dem glæder jeg mig ret meget til at se hvordan går! Men nogen gange er det godt at udfordre og bryde traditionerne og prøve noget nyt.
December planer
Julefrokost med både verdensfirmaet og 1 sæt gode venner – sjovt nok fredag og lørdag i samme weekend
jeg har bestilt tid til ‘japansk lifting‘. Japansk lifting er en afstressende og muskelafspændende ansigtsmassage. Det har jeg aldrig prøvet før, men har fået det anbefalet en af mine søde koller, så det glæder jeg mig til
Christmas Gospel i Odeon i Odense med Anders Blichfeldt – vi var på Magasinet i 2017 hvor vi også hørte hans Christmas Gospel show. Det kan du læse mere om her
i år har jeg min egen julekalender; en Anthon Berg julekalender med chokolade likørflasker. Mums 🙂
Mindful yoga og klangmassager så damen her kan fortsætte rejsen mod at få endnu mere ro på krop og sjæl
Juleaften fejrer vi i år på havnekajen sammen med Mads’ familie. Vi bli’r 10 personer og menuen står på både and og flæskesteg. Og hidtil har vi haft et juletræ, når vi holder jul på havnekajen
jeg skal have fjernet en fedtknude ved højre knæ midt i december; det skulle være en ret simpel operation, men jeg er nu ikke så vild med at være på et sygehus (selvom de gør mange gode ting der)
for første gang i mange år holder jeg en lang juleferie – og jeg glæder mig så meget til at skulle slappe af og lave ikke noget. Og hygge mig med Mads og ‘lege’ lidt med bloggen!
Nytårsaften bli’r speciel og anderledes
Nytårsaften har vi i år valgt at holde i Hamburg. I 2016 holdt vi nemlig den bedste lille juleaften ever på Aalborg lufthavns hotel. Vi havde et ret stramt program i det nordjyske d. 24/12. Så for at ikke at skulle stå sindsygt tidligt op, valgte vi at køre derop og overnatte d. 23/12.
Planen var at vi ville gå ud at spise aftensmad i Aalborg d. 23/12. Meeen vi havde lige overset den detalje, at alle restauraterne lukkede ned sidst på eftermiddagen.
Vi fandt en burgerbar på vej retur mod hotellet og fik provianteret. Og så havde vi den mest hyggelige lillejuleaften på hotellet i joggingtøj, mens vi spiste burgere og pommes frites, drak vores medbragte dåseøl og ordnede verdenssituationen. Den lillejuleaften står som noget helt specielt for os begge.
Og det var faktisk i forlængelse af den oplevelse vi kom til at snakke om, at det kunne være sjovt at prøve at holde jul og nytår på en anden måde end vi plejer. Mads har, før han mødte mig, holdt jul i Frankrig (skiferie) med en af sine venner. Og det var en ret fed oplevelse.
Så nu gi’r vi det et skud med i første omgang at prøve at holde nytårsaften i Hamburg. Så må vi se hvordan det går.
Har du nogle faste nytårs traditioner?
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.
Sikke dejlig december du har i vente. Glæder mig til at høre hvad du synes om japansk facelifting?
/Annette
Forfatter
Hej Annette
Mange tak og jeg glæder mig til at prøve japansk lifting; tænker det er godt til bla mine spændte kæber??♀️
Hvordan ser din december ud?
Kh
Louise
Sikke gode oplevelser, der venter dig i årets sidste måned. Spændt på at høre om det der japanske løft.
Jeg holder tit både Jul og Nytår i Frankrig, hvor begge dele er en afslappet affære. Kan klart anbefales, hvis du synes, at al Juleriet og Nytårsløjerne her til lands er for meget.
Kh Janet
Forfatter
Hej Janet
Jeg glæder mig også til at prøve japansk lifting. Min kollega er ret vild med det??♀️
Årh lyder ikke dårligt med jul og nytår i det franske. Nu prøver vi i hvert fald Hamburg omkring nytår, så ser vi på det. Holder du/I jul i DK i år eller er I udenlands?
Kh
Louise
I år er vi i Danmark i Julen. Den bliver holdt med vores to mødre, der er blevet lidt skrøbelige og derfor ikke ønsker, at der skal ske for meget ?