fbpx

Artpusher, minions og malede flæskesvær

(inviteret – reklame)

Overskriften forbinder du næppe med en fernisering, men når der er dømt Artpusher, så er der bare et anderledes view på tingene. Jeg er ambassadør for Galleri Nijenkamp og fredag eftermiddag var Mads og jeg til fernisering for den spændende kunstner Artpusher hos galleriet i det sydlige Odense. Her fik vi også lov at male på mad; det kan du læse mere om lidt længere nede i indlægget.

På vej ud mod Kratholmvej blev vi ringet op af en af vores venner, Daniel, der lang historie kort, også endte med at komme forbi til fernisering. Daniel arbejder på et kunstmuseum her i byen, er selv kunst interesseret og kender i øvrigt også Line, der ejer Galleri Nijenkamp. Og rigtig hyggeligt at Daniel også var med.

Line bød velkommen til de vel omkring fra start 50 fremmødte gæster og introducerede både Artpusher og Stefano Boschi fra Restaurant Fynboen, der havde sponsoret ferniseringens snacks, mens Albani stod for drikkevarerne. Alt i alt var vi i ret go’e hænder både kunst- og madmæssigt må jeg sige.

En anden af Galleri Nijenkamps dygtige kunstenere, Sussi Trampedach, var i øvrigt også mødt op til ferniseringen. Og jeg synes det er skønt, at kunstnere støtter hinanden.

Dagens hovedperson med 2 skønne kvinder Sussi Trampedach, Artpusher og Line Nijenkamp
Dagens hovedperson med 2 skønne kvinder Sussi Trampedach, Artpusher og Line Nijenkamp

Artpusher

Artpusher er dansker, hedder Søren Vilhelm og bor i København. Han er lige dele kunstmaler og gadekunstner. Han har udstillet sine værker fra Los Angeles til Bangkok og i Europa. Og alle hans værker indeholder legofigurer, bitcoins og minions forklædt som svenske turister og alle er en hilsen til vores velpolstrede forbrugssamfund.

Hans ‘city scapes’ er meget detaljerede og rummer ofte mange små diskrete (kunst)referencer. En knægt på 14 år ser noget hans billede og undertegnede på 53 år ser nok nogle flere detaljer. Og det er kunst for mig. Nemlig at du blive ved med at se nye ting i hans malerier.

Artpusher fortæller om et af sine værker
Artpusher fortæller om et af sine værker

Jeg synes Artpusher maler nogle virkelig flotte malerier; de er teknisk gode og i skønne farver og fedt med den store detaljerigdom. Politisk bliver vi nok aldrig helt enige, men det er også ligegyldigt for han er i min optik en rigtig dygtig kunstner.

I forbindelse med udstillingen hos Galleri Nijenkamp malede han i efteråret lige 3 malerier med Odense motiver. Det gik – på den go’e måde – udover Domkirken, HCA museet og Odense slot. De er superflotte og du kan se dem her:

H.C. Andersen som inspiration

Normalt til en fernisering serveres der bobler, men i dagens anledning var boblerne skiftet ud med håndbajere. Ikke dårligt! Restaurant Fynboen stod for dagens små kanapeer eller snacks om du vil.

Og hold da op det var lækkerier fra ende til anden. Det var kun min gode opdragelse, der forbød mig at køre mad indenbords i rå mængder. Så stor ros til restaurant Fynboen herfra (og nej det får jeg ikke penge for at sige 😉 )


Der var taget udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr, som du kan se af billederne herunder. Alt var superlækkert og jeg var helt vild med rugbrødscips’ne med hhv æggesalaten og den røgede svinemørbrad. Og så blev der som sagt serveret håndbajere fra Albani til. Umiddelbart total Artpusher style gætter jeg på.

Dagens virkelig sjove indslag stod Fynboen for. Vi kunne nemlig male på flæskesvær – som i ja flæskesvær. Vi gæster gik lidt som katten om den varme grød i forhold til at snuppe penslen. Men så blev Mads og jeg enige om at gi’ den gas, så det gjorde vi. Tænker det bliver både første, sidste og eneste gang jeg kommer til at male på flæskesvær.



Både flæskesværen og farverne var spiselige – og smagte godt skal jeg hilse og sige. Men virkelig godt udtænkt af de der kreative kokkesjæle og Galleri Nijenkamp. Og skønt når der tænkes lidt ud af boksen.

Mens legede jeg blogger og fik taget billeder og fik snakket lidt med Artpusher, hyggede Mads og Daniel, de fik kigget malerier og snakket om alt fra kunst til Formel 1.

Artpusher er i øvrigt en meget behagelig og spændende person og har en masse på hjerte. Og altid sjovt at høre lidt om mere om hvad der sker ‘behind the scenes’. Så måske en dag der dukker et Artpusher værk op på havnekajen – hvem ved!

Mads, Daniel og Line beundrer et af Artpushers flotte værker
Mads, Daniel og Line beundrer et af Artpushers flotte værker

 

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.