DIY rengøring af yoga måtte

Damen her dyrker jo yoga hver morgen og næsten også hver aften efterhånden. Udover at træne min krop og mine muskler, så bruger jeg også yogaen til at få ro i hovedet for tankemylder. Det kan du læse mere om her. Så alt i alt betyder det, at jeg bruger min yoga måtte flere gange om dagen.

Deraf følger næste udfordring; nemlig rengøring af min yoga måtte. På nettet kan man jo købe masser af forskellige renseprodukter til yoga måtter. Men jeg fik så den vakse ide at gå den grønne vej i stedet for at købe et eller andet syntetisk.

Og efter at have konsulteret onkel Google fandt jeg frem til en ret simpel opskrift. Den er både let at lave og væsentlig billigere end hvis jeg havde købt et ”færdigblandet” renseprodukt.

DIY rengøring af yogamåtte kit
DIY rengøring af yogamåtte kit

DIY rengøring af yoga måtte:

Jeg brugte:

1 dl hvid eddike

3 dl vand

Et par dråber lavendel olie (da jeg eeeeelsker duften af lavendel)

Det fine ved eddiken er, at den er antibakteriel og slår alle baktusser ihjel. Og lavendelduften skulle gerne overdøve eddikeduften. Ellers er det bare at justere lidt på forholdet mellem eddike, vand og den æteriske olie.

Jeg hældte væsken i den til formålet indkøbte sprayflaske og rystede flasken godt. Herefter sprayede jeg min yogamåtte med blandingen. Jeg lod det sidde på måtten i ca 5 minutter, hvorefter jeg tørrede yogamåtten af med en fugtig klud.

Så lod jeg min yogamåtte tørre nogle timer inden jeg rullede den sammen igen. Nemt og let, total grønt og uden kemi og helt politisk korrekt i disse bæredygtige tider. Havnepigen er nu klar til en ny omgang yoga på en ren og velduftende yogamåtte!

Yogamåtten fik lov at hænge lidt til tørre på terrassen i det gode vejr
Yogamåtten fik lov at hænge lidt til tørre på terrassen i det gode vejr

Jeg er glad for at du læser med på min blog og du er velkommen til at skrive kommentarer under mine blogindlæg og/eller på mine opslag på mine øvrige profiler på BloglovinInstagram, Facebook og Pinterest


Tilmeld dig The Harbour Girl Inside Look

Og få 17 ideer til en kæreste date. Du får også tips til hvordan jeg håndterer tankemylder og stress og hvordan jeg som 50+ prøver at balancere sunde vaner og livsnyderi med fokus på yoga, løb, sund mad og masser af positive oplevelser, når du tilmelder dig The Harbour Girl Inside Look.

Ved at tilmelde dig The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig The Harbour Girl Inside Look igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

You may also like...