fbpx

Oktober planer

Kalenderen siger oktober og vores oktober planer bærer præg af stor social aktivitet. Nogen gange har arrangementerne i havnekajs regi det med at klumpe sig lidt sammen og sådan tænker jeg også det er for dig. Men så er det vigtige jo dels at få lagt nogle pauser eller åndehuller ind. Og dels at huske på, at det er dejligt at andre gerne vil være sammen med os.

Mine og vores oktober planer

-vi skal se ‘Den Store Gatsby’ på Odense Teater. Jeg kan godt li’ at komme i teatret – i hvert fald, når det ikke er for tunge og lange stykke. Med i forestillingen er Jon Lange, der er gift med super bloggeren Mette Marie Lei Lange.

-for første gang i mange mange år er vi med i Gastro Week. Vi har købet billetter til Palæet, hvor vi ikke har været før. Menuen står på røget torsketatar, braiseret kalvespidsbryst og citrontærte. Og det glæder vi os til

-efterårsklargøring af terrassen; jeg plejer at købe nogle lyngplanter etc. Og mon ikke også der kommer lidt Halloween udsmykning sidst på måneden

-mindful yoga med Sct Hanserne alle mandage – jeg må lige huske at finde ud af om det er aflyst i efterårsferien

-den sunkne kutter i Odense havn skal hæves. Jeg tænker vi kommer til at følge det tæt her i starten af oktober. Vi havde faktisk også besøg af en sød lille sæl, der tog ophold omkring den sunkne kutter et døgns tid. Og den lokale avis var på pletten, som du kan se her efter henvendelse fra en beboer på havnen. Gæt selv hvem!

-Mads skal en tur ned og besøge Strøjer samlingen sammen med et par af sine gode venner. Og så snupper jeg lige nogle tøsetimer med mig selv. Det kan altså også noget det der alene-tid! Og i særdeleshed, når jeg ved at ham den søde samtidig hygger sig

-arrangement om kvinder og investering i en af mine netværksgruppe: Minds of 21st. Skønt både at netværke og kloge sig på en og samme tid

Både noget sundt og noget sjovt

-og så skal vi i biffen og se ’Downtown Abbey’. Efter et års pause er vi nu igen med i Biografklub Danmark og det gør altså bare at vi kommer lidt oftere i biografen, når vi har et fast program

Vi har meldt os ind i Biografklub Danmark
Vi har meldt os ind i Biografklub Danmark

-måske der dukker en dinner date op med søde E; vi har ikke aftalt noget endnu, men hun og kæresten har købt hus og ligger formentlig i flytterod noget af oktober, så måske vi hopper vores månedlige spise sammen aftale over

-der er lige et par klangmassage tider hos Marianne, så der er dømt ugentlig ro & time out i hoved og krop; selvforkælelse på bedste vis

-vi skal til 50 års fødselsdag hos en af vores rigtig gode venner og vi glæder os til at fejre ham på en restaurant oppe i byen

-min blogger netværksgruppe Fynske Influencers kører en foto udfordring på Instagram: Photochase. Emnet er efterår og det er op til at os selv at tolke hvordan vi har især vil vise temaet efterår. Jeg synes faktisk det er meget sjovt med Instagram udfordringer, så jeg er klar med kameraet fra 1. oktober 🙂

-og så skal der holdes gang i løbetræningen, selvom vejrudsigten melder om regn og blæst.

Har du nogle spændende oktober planer?

løbetræningen skal holdes ved lige også selvom efteråret truer
løbetræningen skal holdes ved lige også selvom efteråret truer
Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

2 Comments

  1. 01/10/2019 / 11:09

    Oktober betyder også mere biograf, bøger og indendørs oplevelser her hos mig.
    Jeg kan godt lide september og oktober i Danmark.
    November og vinter bruger jeg dog mere tid sydpå, i mit hus i Frankrig. Her nyder jeg lidt varmere vejr og mere udetid.

    • Louise
      Forfatter
      01/10/2019 / 14:56

      Ja, der er ret meget indendørs hygge over oktober????☕️

      Håber du får nogle skønne uger i det franske??

      Kh
      Louise