Nyt fra Tillandsia fronten

Så har frk. Møller været på handlen igen 😉 Denne gang gik turen til Allestedlund Blomster i Brandts Passage her i Odense. Så nu er det nyt fra Tillandsia fronten.

Jeg er nemlig blevet den glade ejer af endnu 2 stk Tillandsia planter. Så nu er min Tillandsia “portefølje” oppe på i alt 8 stk. Tillandsia er en luftplante uden rødder og den får sin næring dels fra luft og dels fra vand. Luftplanten vandes enten ved at holde den under vandhanen nogle få sekunder eller ved at spray den med en forstøver.

De der har fulgt med på bloggen ved at jeg har en svaghed for sjove og skøre projekter. Herunder gerne blomster og planteprojekter af en hver slags. Så vores lejlighed og terrasse bærer præg af damens mange forsøg og indkøb. Men jeg synes det er mega hyggeligt og meget afstressende. Heldigvis er Mads også med på ideen og har selv gang i både krydderurter og tomatplanter. Så vanding af planter hjemme hos os er efterhånden et større dagligt projekt 😉

2 udfordringer

Nå men tilbage til luftplanterne. For mig har der været 2 udfordringer med mine Tillandsia luftplanter. Første var at lære ikke at overvande mine luftplanter. Det er lykkedes mig at tage livet af et par stykker undervejs pga overvanding 🙁 men nu er jeg ved at være der! Altså på den rette vandingshylde.

Næste udfordring var: hvor gør  jeg af dem? Modsat almindelige planter og blomster, som har rødder og derfor kan stå i en form for potte, har luftplanter ikke rødder. Man kan selvfølgelig bare ligge dem på bordet. Men det synes jeg var lidt kedeligt.

Så fik kreativiteten i stedet lov at blomstre. Små patentglas med eller uden pyntesten i bunden kan bruges som “holdere”. Og så har et par af de gamle musselmalede tallerkner også fået deres renæssace som underskåle for mine Tillandsia planter. Sidst men ikke mindst har jeg købt noget kobberfarvet og lilla alu wire i Plantorama og har formet nogle holdere til et par af mine Tillandsia luftplanter.

Du kan se mine forskellige Tillandsia holdere herunder:

You may also like...