Fredag var der dømt hockey night. Min kæreste Mads og jeg mødte hinanden til ishockey for 10 år siden og selvom vi ikke kommer så meget i Odense skøjtehal som vi gjorde for bare få år siden, så er vi stadig vilde med ishockey.
Vi mødtes med en af vores venner, Bo og hans søn Tobias, i Odense skøjtehal. Tobias er 6 år og det var hans første gange til ishockey, så han havde glædet sig meget til at skulle med sin far til ishockey. Desværre var det bare en aften, hvor Herning var bedre end os. Så vi (Bulldogs) endte med at tabe 2-5 på hjemmebane, så det var pisse træls. Men tror nu nok Tobias havde en fin aften alligevel.
Klubben er selvfølgelig OIK (Odense Ishockey Klub) også kaldet Odense Bulldogs – alle ishockey klubber har typisk et dyrenavn i deres navn.
Fakta
Turneringen hedder “Metal-ligaen” efter hovedsponsoren og en kamp består af 3 perioder med hver 20 minutters effektiv spilletid. Så hvis der er spil stop, så stoppes tiden også og med et kvarters pause mellem hver periode. Så en kamp tager omkring 2 timer inkl. pauser.
Der er 1 målmand og 5 markspillere på banen ad gangen og hvert hold spiller med 3-4 kæder (en kæde består af 2 backs og 3 forwards) og kæderne skiftes til at være på banen i 1-2 minutter ad gangen, da det er ret hårdt at spille ishockey qua al deres udstyr. Målmanden står typisk hele kampen og hans udstyr vejer omkring 25 kg.
Fan udstyr
Som ishockey fan er det også vigtigt at have udstyret i orden, så noget af det første jeg investerede i var en såkaldt øl-holder. Det er en hæklet holder til at sætte sin fadøl ned i, så den hænger rundt om halsen. Det gør at man kan klappe af sit hold og drikke øl. Herudover er der selvfølgelig den obligatoriske trøje og halstørklæde i klubfarverne: grøn, hvid og rød.
Herunder billede af et af mine halstørklæder og min øl-holder.
Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?
Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.
Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.
Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.