fbpx

Farvel til april og hej maj

April blev måneden hvor corona tågerne lettede lidt. I hvert fald lidt, selvom mange af os endnu ikke er vaccinerede. Men fordi de fleste af os er gode til at passe på hinanden, holde afstand og spritte af har smittetallene været på et niveau hvor en forsigtig genåbning kom på tale. Og selvom det er noget vi har set hen til med stor forventning, så skal de fleste af os, nok også lige vænne os til at være lidt mere sociale igen.

corona tågerne er ikke helt lettet endnu, så det er stadig på med ansigtsmasken
corona tågerne er ikke helt lettet endnu, så det er stadig på med ansigtsmasken

Farvel til april, der bød på

  • jobstart til Mads, der startede i sit nye job som letbanefører. Og selvom det er hårdt at starte nyt job op, så bliver det lettere og lettere. Ibrugtagningen af Odense letbane er også udskudt fra september 2021 til starten af 2022. Det påvirker selvfølgelig også Mads’ uddannelsesforløb. Men vi og Mads i særdeleshed prøver at tage det som det kommer. Mads og hans kolleger har heldigvis fået at vide, at det ikke venter fyringer eller en tur på Jobcentret og at uddannelsesforløbet bliver mere stille og roligt end det ellers ville være blevet
  • lejlighedsvise solskinsdage – og hold op hvor vi nød dem – og var lige så ærgerlige over de kølige og fugtige dage
  • vi fik begreberne ‘næse test’ ind i vores liv. Tænker vi kommer til at leve med dem lidt endnu
  • mit første frisør besøg siden november 2020. Heldigvis fik jeg lavet krøller i november sidste år og de har reddet mig! Men det var nu rart at se min søde frisør igen.
  • mit første cafe besøg – en helt ny og bestemt dejlig fornemmelse

Og hej til maj, der byder på

  • formentlig den første covid-19 vaccination til både Mads og jeg eftersom vi begge er 50+
  • Odense havnekulturfestival i en corona venlig udgave i uge 21 fra d. 24.-30. maj. Festivalen kommer til at fra havneområdet op over Byens Bro mod city fremfor kun i havneområdet.

Fedt at arrangørerne har tænkt kreativt, så havnekulturfestivalen ikke skulle aflyses her i 2021, som den blev i 2020. Programmet for Odense havnekulturfestival opdateres løbende her

  • forhåbentlig også vores første rigtige restaurantbesøg. Men vi er nok lidt mere afslappede ift at komme ud og spise end så mange andre.
  • et besøg hos mine skønne kranio sakralterapeut Shila. En behandling er på 50 minutter, hvor vi bruger de første 10-20 minutter på at snakke efterfulgt af den mere afslappende behandling.

For mig fungerer det rigtig godt at Shila trykker ikke kun på min krop, men også på min psyke med de gode spørgsmål, som hun stiller mig, når vi snakker om hvordan det går. Så det er faktisk en kombineret psykologi og kranio sakral behandling, hvor kleenex’en ind i mellem skal frem. Men det er godt, for jeg får dealet med nogle af de ting og den ‘bagage’ der ligger og roder i baghovedet og driller lidt.

  • walk and talk med en af mine søde veninder, som det er ved at være alt for lang tid siden jeg har set
  • forhåbentlig mange lune forårsaftner på vores altan
  • lys i vinduerne d. 4. maj for at mindes at BBC i sin aftenudsendelse til Danmark den 4. maj 1945 kl. 20.25 meddelte, at ”de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”.
Farvel til april og hej maj
Farvel til april og hej maj

Foto workshop

  • en foto workshop hos Bloggers By Heart. Kurset skulle egentlig være afholdt i september sidste år, men den blev aflyst gr. corona. Selve workshoppen er lørdag fra kl. 10 til 16.

Mads og jeg har aftalt, at vi kører til København allerede fredag og besøger noget familie. Så skal vi ikke så helvedes tidligt op lørdag. Og Mads har heldigvis en del ting (sightseeing) han gerne vil på i København, mens jeg er på fotokursus lørdag.

Det var lidt farvel til april og hej maj her fra havnekajen. Hvordan ser din maj ud? Er du blevet covid-19 vaccineret eller venter du som os på din indkaldelse?

Mangler du inspiration til din næste kærestedate?

Hverdage er der flest af - og derfor må hverdagene meget gerne indeholde små kærestedates og masser af hverdagsglimmer.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min inspirationsliste med 17 ideer til en kærestedate på en printbar pdf.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev The Harbour Girl Inside Look, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

You have to agree to the comment policy.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.