Få en sjovere og sundere sommer

Når sommeren banker på, drømmer vi ofte om langsommere dage, mere ro og følelsen af bare tæer i græsset. Men det kan også være en tid, hvor vi (måske) kommer til at glemme os selv. Måske fordi familien skal forkæles, huset skal passes, eller vi har svært ved helt at give slip.

Derfor har jeg i år lavet en sommer bingoplade til dig – fuld af små input, idéer og konkrete forslag til, hvordan du kan skrue op for glæde, lethed og selvforkælelse gennem sommeren. Få en sjovere og sundere sommer. Og ja, du kan sagtens få fornøjelse af den, selvom du ikke har fri hele juli, eller selvom sommerferien er lidt anderledes i år.

En sjovere og sundere sommer

Sommer bingopladen får du helt gratis via linket længere nede i blogindlægget. Den er spækket med 30 små, rare og uforpligtende idéer til ting, du kan gøre for dig selv.

sommerbingo plade
En sjovere og sundere sommer – sæt dig selv på dagsordenen med min bingoplade

Små skridt, stor effekt

Mange af os har tit mange bolde i luften hver dag. Og jeg ved også, at det nogle gange virker næsten uoverskueligt at finde tid til egenomsorg – især i ferier, hvor vi forestiller os, at alt skal være ekstra perfekt.

Men sandheden er, at du ikke behøver tage på retreat eller bruge tusindvis af kroner for at få følelsen af fornyelse og ro.

Min sommerplan handler netop om det modsatte:
At gøre det nemt, sjovt og realistisk at tage sig kærligt af sig selv – ét lille skridt ad gangen.
Det handler om at gøre plads til dig midt i ferien. Ikke fordi du skal præstere, men fordi du fortjener det.

Det er ikke nødvendigt med store, drastiske ændringer for at du opnår resultater. Små, konsistente justeringer kan ofte også føre til mere varige forandringer. I bund og grund handler ‘små skridt, stor effekt’ om at fokusere på dine fremskridt frem for perfektion, og at gøre noget frem for ingenting

Sommerbingo – hvad er det?

Måske så du mit opslag for nylig på Instagram, hvor jeg delte et lille sommerboost baseret på din fødselsmåned. I var vilde med det! Og nogle af jer skrev endda, at I ville lave flere af de ting, jeg foreslog – ikke kun den ene, der stod ud for jeres måned.

Derfor har jeg nu lavet en sommer bingoplade.

Den består af 30 små, simple aktiviteter, der alle har til formål at give dig et pusterum.
Det kan være:

  • At spise din morgenmad udenfor
  • At gå en aftentur og nyde en solnedgang
  • At lave en sommerdrik uden alkohol
  • At sove uden alarm og vågne naturligt
  • Eller måske bare sætte dig i solen i 5 minutter og lukke øjnene

Alt er overskueligt, gratis (eller næsten gratis), og vigtigst af alt: noget du nemt kan implementere i hverdagen – uanset om du er på ferie, hjemme eller på arbejde.

Du bestemmer selv tempoet.
Kryds én af om dagen, eller tag flere i samme uge.
Det er din sommer, dine behov.

Sådan får du din bingoplade

Jeg har gjort det så nemt som muligt:

Vil du have min sommer wellness bingo tilsendt?
👉 Så kan du downloade den her: ‘sommerbingo

Bingo-pladen er lavet i Canva, så du enten kan printe den ud og hænge den op – eller gemme den på din telefon og bruge den digitalt. Du vælger det, der passer bedst til dig.

Hold din sommerform ved lige – uden stress

Ferietid kan nemt betyde, at vi dropper alt, der minder om bevægelse. Men det behøver ikke være sådan.

Mikrotræning er mit hemmelige våben. Det kræver hverken udstyr eller masser af tid – bare 5-10 minutter ad gangen, hvor du får bevæget dig, styrket kroppen og givet dig selv lidt ekstra energi.

Hen over sommeren vil jeg dele nogle mikrotræningsøvelser med dig på min Instagram-profil. Det bliver lavpraktisk og nemt at gå til. Og forskningen viser at mikrotræning rent faktisk har en effekt.

Øvelserne kan du lave i haven, på stranden, på terrassen, i sommerhuset eller inde i stuen – på Rhodos, i Kerteminde eller i Berlin. Og de kræver ikke, at du skifter til træningstøj eller sveder i timevis.

En sjovere og sundere sommer – er du klar til at sætte dig selv på dagsordenen?

Hvis du mærker efter, er der måske noget i dig, der længes efter mere ro.
Mere glæde. Mere dig.

Det er præcis dét, min sommer bingoplade handler om.

Det handler ikke om store forandringer eller urealistiske mål.
Det handler om nærvær. Om at gøre noget godt for dig selv, lidt ad gangen.
Og om at huske, at du fortjener det.

Jeg håber, du nyder sommeren – og forhåbentlig får nogle gode oplevelser med hjælp fra min sommerbingo plade. Vil du have flere ideer, så læs mit tidligere indlæg ‘Kom godt i gang med en sund januar‘.

Rigtig god sommer 💛

Har du styr på dit humør?

Farvelæg dit humør

Nogle dage er gode og andre er ikke. Vi tracker vores skridt, søvn, hjerterytme og fysiske udfoldelser, men har du egentlig styr på dit humør?

Med en humørtracker kan du få et overblik over dit humør og finde et mønster i hvornår du f.eks. er glad, ked af det, eftertænksom eller stresset.

Udfyld formlen herunder og få adgang til min humørtracker, der hjælper dig med at blive mere bevidst om dit humør og hvad der påvirker det.

Når du modtager min humørtracker, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev og accepterer, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.